torsdag den 31. december 2015

Nytår






Så kom endnu en dag for en stor aften. Nemlig nytåraften!

Den sidste aften på året!

Her i huset har vi en fast tradition.
Vi er altid sammen med mødre gruppen som vi kalder os.
Da Ida-Katrine blev født kom jeg nemlig i en fantastisk mødre gruppe.
Vi har holdt sammen lige siden. Selv vores mænd er blevet kammerater.
Med første barn lå Lone og jeg på sygehuset sammen. På samme stue.
Uden vi kendt hinanden faldt vi hurtigt i snak! 
Vores børn er der 4 dage imellem.
Lene blev vi  introduceret for senere af sundhedsplejersken.
Vores tre ældste børn er født inden for 10 dage.
Med vores andet barn lå Lone og jeg igen på sygehuset samtidig.
Der er 4 dage mellem de to drenge.
Lene haltede bag efter os. Hele 8 måneder!
Lone og jeg fik igen et barn hver, men denne gang er der præcis et år
på nær 4 dage mellem de to mindste.
I dag er de to yngste bedste venner selv om de har hvert sit køn.
Jeg elsker denne mødregruppe. Vi har oplevet så meget sammen.
En fast tradition er også, at vi hvert år er i sommerhus sammen, hele flokken.
Det var så lige en omvej for at fortælle om vores nytårs aften.
Der ud over kommer naboerne også og hilser på i løbet af aftenen.
Sådan en hyggelig tradition!





Selvfølgelig vil jeg give lidt inspiration til i aften.
Som i ved går jeg  meget op i at bordet skal være smukt og indbydende.
Det skal den selvfølgelig også være i år.
Vi samles alle kl. 17.30, vi skal være klar til Dronningens nytårstale.
I år skal vi skåle i min hyldeblomst sirup som jeg gav jer opskriften på i sommers.
Jeg blander den med Moscato Asti og et par isterninger.
På den måde kommer noget af sommeren ind i stuen igen.
Et nyt år starter med et kig fra sommeren og mod et smuk forår.
Når der så er blevet skålet. Så skal vi til bords.





I år er det ur skiver som er temaet for bordet.
Sammen med søde stjernekaster, knallerter og klokker.






Her er et billede som i har mulighed for at printe. Så i kan
 lægge smukke stjernekastere på hver kuvert og byde jeres gæster velkommen.
Alle har som regel stjernekastere til overs fra julen. Så det er en enkel måde at pynte på.
Blot skal der laves to snit så stjernekasteren kan føres gennem kortet.












Jeg ynder at dække op med sølv, jeg har her brugt en lille sølv tallerken.
Den er sat ovenpå mit skønne jernporcelæn fra B&G. Bemærk det smukke danske
rigsvåben  fra 1940. Så føler man sig lidt kongelig, når der bliver dækket op med det.
Jeg har flade og dybe middags tallerkener samt kage tallerkener til 85 personer og
fade. Så dette stel benyttes når vi har fest i huset eller skal være rigtig mange mennesker.




















Selvfølgelig har vi et menu kort. Det gør bare det hele lidt mere festligt.



























Disse kys kager er enormt søde at pynte med. En meget let DIY.
Jeg har smurt lidt lim på toppen og dyppet dem i sølvglimmer.
Passer smukt til bordet.







Til slut vil jeg ØNSKE jer alle et rigtigt godt og lykkebringende nytår 2016. 
Tusind tak for 2015 her Hos Villa Fryd. Det har været en sand FORNØJELSE
for mig at begynde at blogge.  Sikke en stor og FLOT interesse I har udvis.
Tak for jeres stor aktivitet her på siden, alle jeres likes, SØDE
og varme beskeder, både her og på Facebook. Alle jeres TROFASTE delinger.
Al jeres tid!
Det er UMULIGT med ord at sætte bogstaver på mine FØLELSER
Jeg er taknemlig og stolt over det UNIVERS vi sammen kan skabe her Hos Villa Fryd.

Rigtig godt nytår til jer alle i de kære hjem


Charlotte













torsdag den 24. december 2015

Glædelig Jul













Sidste låge....
















Rigtig rigtig glædelig 24. december og rigtig glædelig jul!
Så oprandt den store højtidelighed. 
Dagen og højtiden vi alle har ventet på og gjort klar og pyntet op til.
I aften er det juleaften!
Vi har glædet os rigtig længe her i huset, men for mig er det også
lidt sørgmodigt. For nu er Hos Villa Fryds lågekalender  til ende for i år.
Den første jul med bloggen er slut.
Sikke en stormfuld succes og sikke en modtagelse.
Jeg er beæret, taknemlig, stolt og glad. Tusind tak til jer alle for den varme modtagelse.
For alle jeres likes, delinger, fantastiske kommentarer og ikke mindst jeres tid!
Jeg kan på ingen måde beskrive mine følelser med ord.
Det er bare så smukt!
Tusind tak for jer!








Alt i december kalenderen har været en stor gave for mig Hos Villa Fryd.
Så hvad er mere oplagt i dag end at vise hvordan jeg pakker vores gaver ind!
I står måske også lige og pakke de sidste stykker ind og kan så her få lidt inspiration.















Jeg går meget op i indpakning. For mig er det en gave i sig selv at give en smuk gave.
Og for den sags skyld at modtage en smuk gave.
Alt kan bruges. Jeg samler hele året og giver den så max gas på indpakningen.
Denne gave er pakket ind i blåt plastik. En rulle som lotte har givet mig.
Det var en affaldsrulle på hendes job. Prøv at se hvor smukt det glitter og glimmer.
Virkelig værdig som indpakning. Dejligt Lotte altid tænker på mig.








Dette er en meget gammel æske hvor der er beskrevet hvor meget bestik der
har været i den. Helt fantastisk nostalgisk at pakke ind i den.
En som vil sætte pris på så gammel en æske. Skal modtage denne gave.
Jeg har fundet et gammelt sløjfebånd og rigtig gamle kugler at sætte ved.














Jeg støber små beton kors, de kan sagtens bruges til indpakningen.
Alt kan jo bruges. Kan ikke sige det tit nok......








Her er der benyttet silkepapir med cellofan uden om.
Giver en meget stilfuld blank effekt. Cellofan er noget jeg ynder at afslutte en gave med.









Dette er et stykke stof med skrift. Rullen har jeg fået af Flytte. Den kan også
bruges på et bord. På stoffet er vævet jul, på alle mulige sprog.
Fantastisk stilfuldt at pakke ind i.







Jeg finder skønne ting i rodekasser til ingen penge. De er jo fantastisk at pyntet med.
Den opmærksomme læser har nok lagt mærke til, at ikke alt skal være hvidt!
Har i en årrække kørt indpaknings temaer. Hvor gaverne var ens. Men fandt ud af det var trist.
Så viste alle hvilke gaver der var fra os. Specielt børnene....
Så syntes det er langt sjovere at bruge hvad vi har.
Så kan modtageren ikke regne ud det er fra os......







Nodepapir til en meget musikalsk person!









En rigtig børnegave......
Rød, gran, nisser og sne.







Peters Jul.









En gammel kage æske!









En rigtig Charlotte gave, hvid, blonder, grønt og sølv!
Sådan en gave er lige mig. Håber i har fået lidt inspiration til indpakningen.
For husk i skal gemme og samle forråd. Alt kan bruges til at gøre pakkerne smukke.











Nu syntes jeg vi skal lade julefreden sænke sig i de små hjem.
Hylde ham det hele handler om. Det lille Jesus barn.
Jeg vil ønske jer alle en fantastisk, varm,  lykkelig, formidabel
og rigtig glædelig jul til jer og jeres kære.
Håber denne højtid må deles med dem i holder af.
For mig var det sidste låge og for en stund vil jeg holde ferie.
Nu har der vist været nok af mine indlæg en hel måned. Så lige som
julemanden vil jeg gå i hi.
Kommer sådan til at savne jeres dejlig varme, som hverdag strømmer denne vej!



Rigtig fantastisk glædelig jul til alle i de skønne hjem
Masser af varme juleknus

Charlotte





 Vi kan ikke nå mere, kun hygge og glæde tæller nu ....









onsdag den 23. december 2015

Vores tradition











Så blev det 23. december
dagen før dagen. I dag skal vi atter fejre fødselsdag. Men ikke her i huset. 
I dag er det farmors tur. Så vi skal i familiens skød nyde julefreden.
Det er altid så hyggelig en dag. Som om at nu starter julen for os.

Midt i december har vi en fast tradition i familien.
Så skal der hentes juletræ.
Det er en lang og sej tur........
Hvert år skal vi et nyt sted hen og fælde det.
Et der er skovet dur slet ikke her!





Men hold nu op det er svært, 5 mennesker at blive enige.....
Jeg vil gerne have det "grimmeste" træ. Helst med to toppe og skævt!
Kim vil gerne have det højeste der findes!
Ida-Katrine elsker et total symmetrisk træ!
Mads-Emil vil gerne have det første vi ser, for så er det overstået!
Albert-August ønsker det højeste, det bredeste, det grønneste og det tykkeste!
Ja se det kan sagtens være en tur på 12-14 timer :)








Træet er nok noget af det eneste jeg ikke har med at gøre til jul.
Så længe vi har børn her hjemme er det fuldt ud deres træ.
Forstået på den måde at de får lov at klasker alt muligt på træet,
 ja man kan dårligt se der er et træ inde bag ved.
Men sådan skal det være, julen er børnenes fest.
Så lige på denne ene klat af huset er alt rødt, tro det eller ej........







Juletræs foden er en gammel sag, som Kim bander over
hvert år. For den kan godt være besværlig at få træet til at
stå lige i. Men bliver aldrig skiftet ud har jeg sagt!









Juletræs tæppet har min mor broderet. Det har været et stort arbejde.
Det har efterhånden en del år på bagen.
Ida-Katrine har sagt at dette tæppe må hun bare arve:-)






Denne sjove fugl hænger altid på vores træ.
Den har min søster lavet til mig da hun var lille.
Så sjovt at se den hvert år, og det giver smil på læben
når vi går om træet. Den skal bare være der og vi venter spændt på at moster smile.
For så har hun set sit første og eneste stykke håndarbejde hun nogensinde har lavet.....








Der er rigtig mange gamle kugler, som jeg har fået af min mormor.
Det er nogle hun og morfar har samlet hele deres liv.
Nu er morfar her ikke mere og mormor syntes jeg skulle have glæde af dem.
Det bedste på træet er mine fugle, nogle jeg har samlet gennem mange år.
Nogle er også fra mormor. Elsker de fugle så højt og de samt kuglerne ligger i
en separat, pas meget godt på kasse!















Vi laver altid risengrød til nissen og stiller udenfor.
For står der grød og nisse øl på trappen så kommer julemanden forbi!







Hvert år den 24. december inden vi sætter os til bordet ankommer julemanden.
Stadigvæk skaber dette stor glæde for både små og store.








Vi har en fast julemand som kommer hvert år.
Det har vi haft siden børnene var små.
De sidste mange år har det været samme julemand.
En meget kærlig sjæl der gerne vil gøre en fantastisk gerning for at glæde andre. 
Han kører langt for at komme her til hvert år.
Tænk at nogle mennesker er så fantastiske og vil glæde andre sådan en speciel aften.






Her får alle gaver. Store som små. Der er gaver til hver og en og et sjovt ord med på vejen.
Et år var der en julemand som havde meget travlt. For hans rensdyr lå ude i hækken 
og havde fået for meget rødvin. Et år var der en som kørte i Toyota da kanen var brudt
sammen og et helt tredie år blev der indgået aftaler..... som måske skal indfries i år!
Det er virkelig et sjovt indslag hvert år.







Altid dyb taknemlighed og respekt for julemanden.
Her er barnetroen intakt og det skal den forblive så længe 
vi kan gøre vores til det.
Vi ønsker rigtig glædelig jul til julemanden og hans kone samt
den skønne julefamilie han har skabt.




Rigtig glædelig 23. december..... nu er det snart jul så glæd jer over

denne fantastiske højtid. Giv hinanden et ekstra klem

Juleknus

Charlotte







Træet anno 2015.