fredag den 22. november 2019

Nyt fra dueslaget


Sidst jeg berettede om mit sjæledyr duen.
Var jeg sikker på at de i al evighed skulle flyve løs i haven og hygge omkring og med os.
Men meninger er åbenbart til for at ændre drastisk.




Hans-Christian måtte lade livet til spurvehøgen.
Det var en stor sorg.
Maude mistede sin mage for livet. Sådan er det jo med duer.
Jeg mistede troen på at duerne kunne være frie
og vi savnede alle det godmodige fjerbarn.




Heldigvis kunne Annedorthe skaffe en "ny" Hans- Christian.
Han er helt fantastisk og ved at blive godt tillidsfuld ved mig.
Maude har ikke accepteret ham, så måske de aldrig kommer til at danne par.
Men det afspejler jo selvfølgelig bare vores samfund.
Hvor flere og flere lever alene, men har skønne venner og familie.



Men fjerene er præcis lige så smukke og krøllede
som på Hans-Christian 1.



Dueslaget er blevet udvidet.
Jeg har lavet udvendige isoleret redekasser til dem.
Så nu har de deres egne små huse på Feddet.
De ved præcis hvilket hus der er deres.



Det går godt i Korsbæk.
Så godt at der er kommet et par mere til.
Var jo faktisk slet ikke meningen men de manglede en familie.



Arnesen og Vicki.
De er faldet yderst godt til...........



Så godt at ti dage fra forrige billede!
Arnesen har overtaget rugningen. Han er så stolt og passer sådan på
at ingen kommer til reden.



Jeg skal altså være due mormor........ forhåbentlig!
Altså jeg glæder mig så mega meget.
De første dueunger må altså være helt specielle at opleve.

Men måske er det for sent på året, så der er mange ting der skal gå op
for at dette æg skal lykkes og blive til en lille ny beboer i Korsbæk.

Det går jo nok alt sammen
Klem og en fantastisk dag

Charlotte


fredag den 15. november 2019

Ny velkomst


Så er der kommet ny velkomst i indkørslen.
Jeg har fået den fineste skærm af AnneDorthe.
Den er malet x 100 og så har jeg brugt forskellige stencil.
Bla. den smukke stor som min søster havde med hjem fra Cape Town
Bag den gamle kakkelovnsskærm gemmer sige de grimmeste
container som vi benytter til sortering i Aalborg kommune.
Kim har lagt sten under dem og de følger selvfølgelig temaet i resten af haven.
Vi skal dog have bygget et hus til dem. Men det har vi ikke nået endnu.



Kan i huske at jeg viste vores postkasse.
Ellers kan indlægget ses her.
Jeg har hele tiden vidst at den var midlertidig.
Nu er den fjernet.



For i kælderen har den smukkeste gamle postkasse stået og ventet på maling.
Ja det er faktisk snart to år siden Linda fandt og hentede den på sjælland for mig.
Den kom med Kit, hendes datter til Aalborg hvor jeg hentede den.
Den er så utrolig smuk og nu er den både malet og boltet fast i jorden.



Man kan både mærke og se kvaliteten på den.
Når man åbner låget så står man med to kg i hånden (overdrivelse fremmer forståelsen)
Her er der skrevet vores navne, jeg har som sidst brugt Sisses stencil.



Huset og haven bliver mere og mere som vi ønsker.
Det er den røde tråd igennem det hele jeg søger.
Selv om der er langt vej endnu for at nå i mål,
så glæder det mig hver gang vi kan vinge små flueben af.

Den bedste start på weekenden til jer alle
Klem

Charlotte


mandag den 11. november 2019

Nu skal der varme på


Det er slet ingen hemmelighed at jeg elsker de gamle kakkelovne.
Den her har jeg fået af vores skorstensfejer Sorte Per.
Den skulle have stået på skorstensfejer palæet.
Men de hentede den aldrig til mit held.
Den står fantastisk i forhaven og lyser i mørket.
Den har det tyndeste og fineste Marieglas som flammerne
skinner igennem.



Indenfor i køkkenet har vi også en gammel kakkel.
Den der går i arv i min familie. Den er heldigvis godkendt
inden co2 snakken begyndte...... 
Den kan varme så den nærmest bliver rødglødende.
De gamle kakler kan altså noget som de nye ikke formår.
Det smerter mig frygteligt at vi i Danmark ikke længere
kan få godkendt de gamle ovne.
Vi har de strengeste love i verden med brændeovne.
Ligesom den i forhaven, er toppen aftagelig og god til at lave f.eks gløgg på.



I stuen fik vi ny brændeovn sidste vinter.
Sikke en besværlig omgang.
Jeg ville gerne have en svensk kakkel, men pengene var der bare ikke.
Så vi fik det næstbedste. En elegant "gammel" svane ovn fra Gitte.
Jeg malede gulvet så fint foran.
Men det var ikke helt nok.
Sorte Per ville ikke godkende min opstilling.
Jeg har ledt som afsindig efter noget til at fange gnisterne på gulvet.
Men totalt umuligt.
For det må jo ikke skærme gulvet og ikke være for stort.
Til den lille elegante ovnen.



I sommers var jeg på Hals Torvedage.
Der stod Jane La France med den gyseligste
lyserøde sag.
Men med maling og en zinkplade inden i,
så var løsningen fundet.
Den mest bedårende brændebuk blev til gnistfanger.



 Mangler lige at klippe zinkpladen til.
Ved at Sorte Per snart kommer til rengøring af skorstenen.
Så måske jeg har lidt travlt med at få den gjort klar!


En varm hilsen og god ny uge
til jer alle

Charlotte


fredag den 8. november 2019

Mindeplade


Kan i huske, at vi tilbage i august
var oppe og besøge Rubjerg Knude Fyr.
Det var der en helt særlig grund til.
I kan opfriske indlægget  HER.



Dette billede er fundet og lånt på nettet.
Mere for at vise sandflugten omkring fyret.
Vil gætte på dette billede er fra sidst i 40'erne.
Her er tre af bygningerne helt væk eller dækket af sandet.



Da vi var ved fyret var der masser af mursten.
De var fra fyrmesterboligen.
Der havde været sandflugt og stenene var kommet frem.
Der blev opfordret til at man tog sten med hjem som minde.
Og ja sådan noget overhører jeg aldrig.
Slet ikke når det er så tæt på min barndomsby.
Det er jo et sted jeg har løbet og leget. Haft sjove oplevelser
og været sammen med familie der ikke er her mere.



Altså en sådanne oplevelse er liv og af stor betydning for mig.
Så jeg har lavet et indgangsparti fra haven til kælderen.
Her er stenene brugt og jeg har lavet en mindeplade over fyret.
Den er støbt ned i plateauet. 
Gjort robust så den holder lige så længe som stenene.




Som jeg så tit har skrevet før:
En levende have.
En med historie og minder. Dyr og planter.
 Det gør det sjovt at gå på opdagelse.



Nu har vi en lille bid af Rubjerg Knude fyr i haven.



Ja og fyret er blev flytte for nogle uger siden 
jeg sad som forstenet, foran flimmeren mens kranen flyttede
det gamle fyr, 70 meter ind på land.
Alt klappede og håndværkerne var fantastiske.
Så nu skulle vi have fyret ihvertfald 30 år endnu.
Måske vores oldebørn vil løbe og lege som jeg gjorde.
Præcis ved det gamle smukke fyr.

Klem og varme tanker
til jer alle

Charlotte


mandag den 4. november 2019

Dyr i haven


Jeg har før skrevet om, at jeg elsker den levende have.
Lige nu skal vi tænke ekstra godt på fuglene.
Vi har jo haft de første nætter med frost.
Vil vi blive ved at have dem i haven.
Nyde deres smukke skikkelser og fuglefløjt.
Så må vi gøre noget godt for dem.



Jeg lægger altid fuglekugler ud.
Hader det grønne net så køber bollerne uden.
Her har jeg taget en lysestage holder og kommet dem i.
Man har tit noget anvendeligt.
Det man kan købe er efter min smag ikke altid så smukt.
Lige på nær denne skønne royale Fastfood holder til æbler og fedt.




Ved Hammershus er der også tænkt på fuglene.
Jeg laver ofte selv fugle mad og det kan i se HER.




Fuglene elsker det her sted i haven.
Her ved de at der altid serveres buffet.
Vi har det bedste udsyn for det er ved den nye store dobbeltdør.



Når jeg står op om morgenen og ruller gardinet op.
Så er det her noget af min udsigt.
Elsker at se fuglene hoppe rundt på pavillonen.



Men vi har ikke kun fugle.
For denne lille pindgris kommer hver dag og rydder op på fuglenes spild.
Han er ikke større end en knytnæve.
Jeg fodrer ham godt for nu skal han snart i dvale.



Man fornemmer tydeligt at vinteren er over os.
Både i vind og farve.



Elsker at have liv i haven, selv om vinteren.
Så det er nu jeg skal holde på dyrene. For ellers
smutter de bare over til naboen. Der også er god ved fuglene.

Den bedste dag ønskes i alle
Klem

Charlotte