Sidst jeg berettede om mit sjæledyr duen.
Var jeg sikker på at de i al evighed skulle flyve løs i haven og hygge omkring og med os.
Men meninger er åbenbart til for at ændre drastisk.
Hans-Christian måtte lade livet til spurvehøgen.
Det var en stor sorg.
Maude mistede sin mage for livet. Sådan er det jo med duer.
Jeg mistede troen på at duerne kunne være frie
og vi savnede alle det godmodige fjerbarn.
Heldigvis kunne Annedorthe skaffe en "ny" Hans- Christian.
Han er helt fantastisk og ved at blive godt tillidsfuld ved mig.
Maude har ikke accepteret ham, så måske de aldrig kommer til at danne par.
Men det afspejler jo selvfølgelig bare vores samfund.
Hvor flere og flere lever alene, men har skønne venner og familie.
Men fjerene er præcis lige så smukke og krøllede
som på Hans-Christian 1.
Dueslaget er blevet udvidet.
Jeg har lavet udvendige isoleret redekasser til dem.
Så nu har de deres egne små huse på Feddet.
De ved præcis hvilket hus der er deres.
Det går godt i Korsbæk.
Så godt at der er kommet et par mere til.
Var jo faktisk slet ikke meningen men de manglede en familie.
Arnesen og Vicki.
De er faldet yderst godt til...........
Så godt at ti dage fra forrige billede!
Arnesen har overtaget rugningen. Han er så stolt og passer sådan på
at ingen kommer til reden.
Arnesen har overtaget rugningen. Han er så stolt og passer sådan på
at ingen kommer til reden.
Jeg skal altså være due mormor........ forhåbentlig!
Altså jeg glæder mig så mega meget.
De første dueunger må altså være helt specielle at opleve.
Men måske er det for sent på året, så der er mange ting der skal gå op
for at dette æg skal lykkes og blive til en lille ny beboer i Korsbæk.
Det går jo nok alt sammen
Klem og en fantastisk dag