Spændingen er udløst

Når roserne springer ud så er det præcis som at være barn.

Stå i den største slikbutik og bare få lov at mæske sig.

Sådan har jeg det virkelig.

Den smukhed og de dufte, de er rigdom.

Derfor er det også ekstra hårdt når der er fyldt med sygdom blandt gudinderne.

Sidste efterår tømte jeg mormors have.

Jeg tog en masse ens gamle roser. De var for længst afblomstret.

Jeg vist kun de var gamle og lyserøde.

Men nu er spændingen udløst.

De smukkeste velduftende roser. Som her er lidt medtaget af regnen.

Kender i navnet så byd endelig ind.
Jeg ved kun det er en meget gammel dansk rose. Ca. 40 cm høj.
Jo mere den springer ud jo sartere lyserød bliver den.

De to rosa glas skåle er også nogle jeg arvede fra mormor.

Hvor heldig kan man være at ingen andre ville eje dem.

Både mormor og jeg elskede og elsker rabarber skum.
Jeg har arvet fra hende, at jeg kan spise dessert til morgenmad.
Sukker direkte ind i årene, så har jeg det bedst.

Jeg fik en kæmpe portion rabarber, af min veninde Flytte.
Så der blev fremstillet dessert.

Skålen her passer perfekt i farven til det romantiske rosenbord.

Min yndlingsrose er også sprunget ud.

A whiter shade of pale.

Den elskede mormor og fik masser af buketter lige indtil december.

Den dufter guddommeligt. Virkelig.
Tænk det var en fødselsdagsgave fra rosenfeen for år tilbage.

Får besøg af hende i morgen, glæder mig. Hun skal lige udrede lidt rosenkvaler for mig.
 Så hun igen kan have bilen fyldt med Jas roser.
Det er hun fantastisk sød til altid.

Tør ikke lige nu hvor roserne sådan driller mig.

Masser af krammer og duftende rosenhoveder

Charlotte

Gadekæret

I enhver Morten Korch film skal der være et gadekær.

En bydam i Matador

og en branddam i Den kroniske uskyld.

Så det skal vi selvfølgelig også have.

Mig der lever og ånder for det der var engang.

For to år siden kom min far med en meget gammel tung jern gadelygte.

Han var sikker på det lige var et emne for mig.

Nu fandt jeg tiden til at trække nye ledninger, male og dekorere den.

Selvfølgelig skal den stå ved eventyr søen.

Vores lille gadekær.

Far skar gammelt glas og jeg brugte en stencil som min søster

havde med hjem fra Afrika.

Det blev til en rigtig royal gadelampe.

Her bruger vi faktisk meget tid ned.

I bunden af haven.

Lyden af det sagte springvand er så mediterende.

For slet ikke at tale om de skønne guldfisk.
Vi aner ikke hvor mange der er. Meget forskelligt hvor mange der viser sig.

Har lige fået to nye af Helle og Lars.

De er enormt store og trives så godt med den gamle flok.
De er lidt sky endnu. De skal lige vide vi ikke gør dem noget.

Derfor var det også nødvendigt med en handy bænk. Der kan vendes og dreje,

alt efter solen.

Gjorde et kup her, for fik to ens bænke til 100 kr på DBA.

Det fjerne hjørne som børnene altid har hadet i mørke er nu lyst op.

Her er grobund for masser af hyggetimer i gadelampens skær.

En fantastisk dag ønskes i alle

Knus

Charlotte

Jeg har det hele

Jeg elsker denne årstid.

Alt springer ud og man kan næsten se forskellen time for time!

Men i år kæmper mine roser en kamp for livet.

Jeg har rådført mig hos en gartner.

Hos fru Høneballe.

Hos Rosenfeen.

Og så har jeg også skrevet med Bonnie Hall.

Hun lagde en opskrift op på instagram der skulle bekæmpe

svampesygdomme hos roser.
Den kan findes her.

Jeg syntes at mene det virker.

Mine roser ser bedre ud, så i morgen skal de atter have en tur.
Hvis det ikke regner.....

Her ser i en af mine roser med meldug.

Her er det rosenbladhvepsen der er at finde.

Sørg for at pille alle blade af og destruer dem.

De falder af her i juni måned og ligger sig på jorden.

Så ligger larverne sig godt til rette i jorden til næste år.

Der invadere de så rosen endnu kraftigere.

De skal væk for at komme sygdommen til livs.

Her er det lus.

Har man myrer har man også lus.

Myrene holder lus som vi holder kør.

De malker dem.

Her bliver der så spist af rosenknoppen.

Eller her hvor rosen både har stråleplet og rosenstængelsyge.

Det er virkelig noget møg.

Gartneren sagde til mig at det skyldtes den varme sommer sidste år.

Selv om vi vandede så var det ikke nok.

Da så foråret bragede afsted med sol og varme i april

Skød roserne hurtigt.

Maj bød på masser af regn, kulde, blæst og minus grader.

Det gjorde roserne stresset og sårbare over for sygdomme.

Så det er grunden til rigtig mange døjer med roserne i år.

Jeg har nu mistet 9 roser.

Det gør ondt hver gang.

Man kan forbygge sygdom ved at sprøjte dem en gang om måneden,
 i 4 måneder om sommeren.

Så skulle man kunne undgå angreb.

I bliver virkelig nød til at gøre noget ved jeres smukke roser

hvis der kommer sygdom indenfor dørene.

Det er jo frygteligt at skulle undvære dem.

Den bedste lørdag ønskes i alle

Klemmer

Charlotte

Ps.

Ved i hvad det her betyder......

Jep, der er indkøbt til huset nu kan males.

Så nu forlanger vi altså lækkert vejr...

En blomster tanke...

Da mormor var i live skulle hun altid have en stor buket,

af disse klokkeskilla. Jeg har et helt bed med dem.

I år var det anderledes. Hun skulle stadig have en buket.

Til gravstedet og så skulle jeg have en buket i den 

gamle vase jeg arvede fra mormor.

Den sidste dag mormor var i live fik hun denne lille buket.

Hun elskede violer. Hun elskede duften og jeg lovede

hende at tage en buket violer med og en buket tulipaner fra haven.

Buketten her med violer og anemoner kom med hende i kisten.

Da hun blev begravet lavede jeg selv det røde hjerte til hende.

Men jeg lavede også denne fra børnene.

Jeg savner mormor.

Helt specielt nu hvor haven står så smukt.

Det kunne hun og jeg tale længe om. 

Når hun var på besøg var en lang havevandring fast kutyme.
Husk på mormor var jo top frisk trods sin alder.

1. juni havde Mads-Emil fødselsdag.
Her plejede haven, at skulle stå snor lige når hun kom på inspektion.
Men i år er der ingen hast.

Mor og jeg afgav et løfte til mormor.

Vi lovede at gravstedet altid ville være pænt.

Det var nemlig noget hun satte meget meget højt.

Specielt til weekender og helligdage.

Nu kan jeg igen lave buketter fra haven.

Præcis som da hun blev syg og jeg konstant kom med buketter.

AA og jeg går nu ture på kirkegården. Faktisk ret flot og afstressende.

Den ligger  60 km væk fra os.

Vi har ofte mad med og sidder på bænken lige ved gravstedet og spiser.
....og taler rigtig meget.

De sidste 6 måneder var mormor syg, der kørte jeg endnu længere for at besøge hende.
Vi besøgte hende i 4 holds skift. Så hun ikke var alene.
Så er 6 måneder længe, både for hende og os.
Men jeg har det så godt med alt det vi kunne tilbyde.
Her stod vi sammen som familie.
Og alle de lange og svære samtaler fik vi nået.
Alle de vigtige ting for mig, fik jeg sagt og
det var helt naturligt at det var mormor og jeg der var alene på den sidste rejse.

Når man går rundt på kirkegården så ser man ofte meget ensomme

grå gravsteder. Som virkelig indikere døden.

Man tænker har afdøde ikke været gift, er der ingen familie eller børn.

Jeg laver simpelthen en ekstra buket og så vælger AA

og jeg et sted at sætte den.

Hvem har ikke blomster i haven, eller på gåturen i vejkanten.

Min mormor var blomster dronning og ville have elsket ideen.

Måske er der ensomme blomster dronninger og konger der nu bliver glade....

Så har i mod på det. Så gør endelig det samme.

Verden skal være fyldt af blomster.

Masser af varme tanker
på vores alle sammens
Grundlovsdag

Charlotte

Dyr i haven

Kan i huske at vi fik fældet det store gamle birketræ sidste år.

Jeg beholdt et stykke af stammen, for det dannede så smukt et hjerte.

Nu er det kommet mellem buske og krat.

Håber at der er små dyr der vil flytte ind i kærligheds hytten.

Vi har også fået høns......

De er ikke ret gode æglæggere men til gengæld er de utrolig smukke.

Da vi var til event hos 2Have så jeg dem og blev total forelsket.

Kan godt mærke at jern i haven bliver mere og mere mig.

I går pludselig der mellem ukrudt og blade dukkede Lone op.

Et glædeligt gensyn. Tror det er to år siden sidst.

Lidt efter kom Lene og til sidst Søren.

Jeg mangler stadig at se Rene.

Men er sikker på de er der alle fire.

De er opkaldt efter mødregruppen.

Carl- Johan er min trofaste hjælper i haven.

Han stjæler altid mine handsker.

Bider dem ikke i stykker, han driller bare.

Her kommer så lige en påmindelse.

Husk nu at bruge handsker.

Mine negle er blevet total ødelagte af at "glemme" handsker i haven.

De er så tynde og flossede af jord og sten.

Bare man rørte ved mine finger gjorde det ondt.

Til sidst måtte jeg bide i det sure æble og give neglene ro.

Jeg har nu fået forstærkning på dem.

Min egen neglelak virkede bare ikke mere.

Det er underligt men det virker. Har slet ikke ondt mere.

Men skal lige lære at bruge fingerne med tykke negle.

Så jeg har fået en hjælper i haven.

Mads-Emil er begyndt at plante for mig.

Det går ikke for godt, hverken med Tuborg eller ærteblomster.

En rigtig skøn søndag ønskes i alle

Klemmer

Charlotte