torsdag den 22. november 2018

Byg selv


Dem der kommer og besøger os ved at jeg har noget med fugle.
Jeg elsker simpelthen duer.
Men her kan en æblekage til Kim ikke gøre det.
Han syntes det er rotter med vinger.
Så det må nok blive ved de betonstøbte. 
Den her due form har Laila med bloggen Huset på bakken langt ude på landet
lavet og givet mig. Den bliver slidt op. Jeg elsker den due.




Mit indlæg YOU GOT MAIL var jo også fyldt med duer.
Der er faktisk ret mange duer i vores have.




Så da jeg skulle lave en kasse til min hvide New Dawn måtte det også blive med en due.
Ja og med et gennemsavet ben fra vores aflagte sofa.
Samt kobber roser fra en gravsten og små knopper fra et skab.
Ja og selve træet er affaldstræ fra vores spisebord.




Sidste vinter modtog jeg denne rose som barrod.
Jeg ved godt at mange hader den. Men jeg har haft en i lyserød der døde
efter 22 år og tre flytninger.
Jeg har drømt om at få en rose til at klatre op af gelænderet på trappen.
Det skulle bare være New Dawn i hvid. For har bestemt kun gode minder.




Kassen er bygget på en sådan måde at det er skallen vi ser.
Inden i er bygget endnu en isoleret kasse der fortsætter under fliserne.
Derfor er kassen ikke så høj på benene. For så kan man se det er snyd.
Syntes bare den ville blive for tung uden løftede ben.
Så nu har rosen frit spil og kan sætte lange rødder.



Jeg satses på masser af smukke hvide rose hele næste år.
Gelænderet skal helt fyldes med roser.
Nu har jeg gjort mit til at rosen ihvertfald overlever vinteren.

En sol strålende dag til jer alle
Klem

Charlotte




fredag den 16. november 2018

Mormors roser


Hvor har jeg da bare plukket mange smukke buketter med roser i år fra haven.
Men en rose i haven står mig ganske ganske nær.



Den har jeg fået af Linda fra Casa Rosen, min rosenfe.
Den står så smukt hvert år og er min absolut yndling.



Det er også min mormors yndlingsrose.
Hver gang jeg skal op til hende så bliver der plukket en buket.
Både hun og personalet er ved at dåne over duften.
Den skal stå helt tæt på mormors seng.
Flere gange om dagen løfter de buketten ned så hun kan dufte.



Sådan har det været de sidste måneder.
Fra total sund og rørig til død syg.
Nu er jeg på den. For mormor har fået sin sidste buket af yndlingen.
Der er ikke flere roser. Alt er plukket.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.



Mor og jeg har tilgengæld været oppe i mormors have og grave lækkerier op.
Jeg fik bl.a en del roser. De er alle ens.
Det er en dobbelt lyserød rose. Jeg husker den ikke.
Men mor kunne fortælle det.
Mormor har fået den af gartneren, nede i Den gamle by i Aarhus.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.
Så jeg er spændt på foråret og de nye roser.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.
(Tog en hurtig smut op til mormor for jeg har bagt julesmåkager og dem skulle hun bare smage.
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)




Så som i kan se er det lille Casa Rosen bed udvidet.
Det skete sidst på dagen med pandelampe på.
Alt kan lade sig gøre hvis man vil!
Et bed fyldt med glade minder om personer jeg holder meget af.
Her er alt holdt i lyserød og vil se smukt ud til foråret.

Er man have ejer tror man på livet
For man skal altid lige have næste sæson med.
Sådan et godt mantra.

Smuk dag til jer alle
Klem

Charlotte


tirsdag den 13. november 2018

Så kom knoldene op


Mine dahlia var lidt længe om at få ved i år.
Tror det skyldes tørken og at jeg ikke kunne vande dem op.



Men skal da love for de så stod flot da først de kom.
Både alle de hvide og de lyserøde.



Imellem dem havde jeg frøken hat til at stå.
Det var bedårende.



Min yndling, Cafe au lait var nu den som gav ringest i år.
Så der skal vist nye knolde til næste år.



Men inden frosten for alvor sætter ind skal de jo op af jorden.
Så det er vist aller aller sidste udkald nu.



Er vildt forbavset over hvor meget en knold kan formere sig over en sommer.
Her er det mine elskede hvide Pon pon knolde.



Jeg glæder mig allerede til næste sæson med dahlia.

Her kan man tydeligt se hvilke knolde der har stået rigtigt og nydt det.
Jeg har ligeledes taget løgene til mine liljer op.
Er det ikke godt nok rigtigt at man skal det?


Jeg vil ønske jer en helt fantastisk dag
Klem

Charlotte


torsdag den 8. november 2018

Hækken der forsvandt


Er der noget jeg er vild med så er det juleroser.
De er vidunderlige og så smukke at kigge på.
Jeg ville ønske jeg kunne tage dem ind.
Men syntes ikke helt de holder til det.
Det er ikke mange jeg har i haven. Men tror det skal blive en ny dille her.




Nå men jeg har faktisk noget på hjertet.
Jeg har en lille smule behov for ide hjælp.
For da vi var på ferie i sommers, kom vi hjem til en frygtelig indkørsel.



Vores nabo havde rykket den hvide snedriver hæk op og "plantet" dette plankeværk!
Vi har en meget lang indkørsel så spørg lige om jeg var glad...
Ja der er ikke noget at gøre ved det, for grenene kan jo ikke limes på igen.
Så her er loven ligesom ligegyldig!
Syntes bare det var bedre, at være enige om tingene.
Et sort langt stakit. Der er lavt for oven og højt for neden.



Nede i bunden hvor vores støttemur er højest og 
hvor Fonderie de glace støder op til.
Har jeg plantet pletter i luften. 
I håb om de kan blive endnu større.
Dem har jeg en del steder i haven og er super til at få dem til at gro.
Den store var en lille potteplante til 10 kr. i juli.
Den anden er fra mormors have.



Ja det er jo ikke gjort færdig på vores side kan man se!
Så vi skal selv have mere jord i.
Her forneden er der god fin bredde i jorden.



Men for oven er det knap så smukt og ikke så meget plads.



Jeg ønsker at have hvide blomster.
Også så jeg ikke skal gå og luge den lange indkørsel konstant.
Men også så jeg får lidt kønt at se på.
De må ikke gå over hegnet for så bliver de ikke mindre end likvideret!

HJÆLP

Skriv endelig ideer til mig
Er helt ideforladt og ikke helt så have kyndig endnu.


Dejlig dag ønskes i alle
Klemmer

Charlotte


fredag den 2. november 2018

Endnu et hjørne


Så kan endnu et hjørne vinges af i stuen.
Bedstes skab er kommet på plads og det har endda fået pynt på sig.



Fik pludselig en ide med en stencil på lågerne.
Så straks blev Sisse kontaktet og hun lavede denne smukke sag til mig.
Det er ikke stencilen som er uskarp.
Alt Sisse laver er så flot udført.
Nej jeg har valgt at male lidt tilfældigt.
For netop der hvor stencil sidder er der masser af forhøjet almuemaling.
Så det kan ikke blive helt jævn og skarp.
Små kompencerende fif man lære hen af vejen.



Syntes simpelthen vi har fået så koloenorm en stor stue, 
efter døren er kommet i og de hvide gulve.
Det har også været et stort arbejde må jeg sige.
For første gang siden 28. december har vi en stue,
 der er fri for køkkenelementer og nye indpakket sofaer.
Vi har nu en stue vi kan bruge.
Se lige lysindfaldet fra døren. Simpelthen fantastisk.



Jeg kan vist roligt sige, at vi stor nyder dette rum.
Den gamle november Kaktussen er i blomst. Kan ikke passe bedre.
Velkommen til november.


Smuk ny måned og weekend til jer alle
Klem

Charlotte