lørdag den 31. december 2016

Godt Nytår


Rigtig godt og lykkebringende nytår vil jeg ønske Jer alle. Hver og en.
Tusind tak for så mange skønne oplevelser i 2016.
Med megen taknemlighed kan jeg sige.
Tak for følgeskab, kommentarer, delinger og likes.
Hvor er jeg glad for denne skønne blog verden som indebærer Jer.

De bedste ønsker for Jer og jeres familier
Pas ekstra godt på hinanden i aften
💜
Masser af nytårs klem

Charlotte

🌟🔯🌟

lørdag den 24. december 2016

24. december, julemands skilt


Så sker det, nu er det nu!
Hele denne månedes op pyntning, forberedelser og kreerende. Kulminere i aften.
For mig er den 24. december årets aller aller bedste døgn.
Fra man står op er der magi i luften.



Hvad er det så lige jeg vil vise jer i dag.
Hvad kan i bruge til noget, sådan en dag hvor alt er tilrettelagt.
Ja jeg har valgt i dag, at svare på et af Albert-Augusts spørgsmål.
Hvordan julemanden kommer ned gennem vores skorsten,
når vi altid har ild i kaklen.



Skiltet laver jeg som jeg har vist jer så mange gange før.
Men har fundet en ny metode at skrive med.
Jeg blander den farve jeg ønsker i en skål.
Så suger jeg malingen op i en sprøjte og kommer den 
i en blød flaske med tynd tud.
Aldrig som i aldrig har det været nemmere at lave små skilte.



Her er så svaret på Albert-Augusts spørgsmål.
"Julemandens magiske nøgle til vores hjem med ild i brandeovnen"



Julemanden har en magisk nøgle der kan åbne alle døre, sågar
hjemme Hos Villa Fryd.
Husk nu ikke at bruge voks til udendørs ting.
Brug kun kalkmaling. Voks gør at farven skaller af.



Jeg syntes så absolut at dette skilt er et helt fantastisk
svar, på et ofte stillede spørgsmål.
Sådan et skilt pynter så meget ved døren og så giver det smil til gæsterne.
Er sikker på at vores julemand bliver taknemlig!



På denne magiske dag bliver både gæster og julemand budt ekstra velkommen.
Julegrøden står klar ved fordøren. Men en sød lille
honningkage er heller aldrig af vejen.



Virkelig en kage der nydes her i huset.
For mig har den smag af barndom.
Når vi cyklede til bageren og jeg fik et stort honninghjerte
af mor, med det flotteste glansbillede af en julemand.
Den første bid var bare helt speciel. Konsistensen på kagen
og den julede smag der væltede frem i hele kroppen.
Så gjorde det bestemt ikke noget, at der var bidende koldt
for de små hænder at cykle hjem igen. Sådan et hjerte
kunne man leve længe på!
I min samling er der stadig gemt nogle af disse glansbilleder,
med de smukkeste motiver.
Men i mit hjerte er minderne altså bare endnu smukkere!



Det var så den sidste låge i årets julekalender.
I aften skal vi alle hylde Jesus barnets kommen.

I får en pause fra Hos Villa Fryd. 
Nu har jeg vist bombarderet jer så rigeligt hen over den sidste måned.
Jeg vil takke jer alle, hver og en for søde kommentarer, skønne spørgsmål
og trofast følgeskab. Jeg er så beæret og glad.
Sikke en succes at mærke jeres varme og begejstring helt her ud bag skærmen.
Jeg er jer alle dybt taknemlig.

Jeg vil ønske jer og jeres familier en rigtig glædelig jul
En fantastisk aften
Fyldt med lys og lykke

Masser af glædelige juleknus og stjernedrys 

Charlotte



fredag den 23. december 2016

23. december, jule gås


Så er det dagen før dagen og her i huset er der allerede jul.
En fast tradition vi har i familien er, at samles til brunch 23. december i Hjørring.
Farmor har nemlige fødselsdag i dag!



Det her er Morten Gås.
Han er opvokset på landet hos mine forælder.
Morten kom til gården, kun få dage gammel.
Sammen med andre gæs og en flok kalkuner.
Han er blevet nusset og pusset om.
Han har bestem ikke manglet kærlighed eller skønne opvæksts vilkår.
Nej han har fået præcis det frie liv en gås drømmer om.



Vi har fulgt Morten siden han var helt lille og i dag er han blevet en stor krabat.
Med et voldsomt vingefang.
Jeg er opvokset delvis på landet og jeg prøver at give videre til børnene.
At det er helt naturligt at det er Morten vi skal spise til jul.
Vi skal give ham de bedste vilkår vi kan, i hans liv. Men han er her for at vi skal blive mætte.
Vi skal være gode ved ham i den tid vi har ham.
Det har børnene heldigvis altid accepteret.
Men det kommer tæt på når det er fra jord til bord.




Her står jeg kun 6 år gammel. Vi havde altid tyrekalve der hjemme
og altid kaldte vi dem Bøsse.
Det klinger så godt på nordjysk når man står og råber det ud over marken!
De skulle fedes op og så i fryseren. Det har jeg altid vist.
Lige fra vi havde den første Bøsse.
Men jeg blev altid så oven ud glad for de små kalve. Så når mor og far ikke så det, så fik
han et reb om halsen og så løb jeg rundt med ham. På den måde kunne jeg udsætte slagtningen....
For tænk nu hvis han tabte sig!
Ja jeg har sågar haft en med på slæb efter cyklen hen til en veninde.
Så kunne vi jo skiftes til at løbe maraton med kalven.
Men i dag er jeg sikker på, at dagen var fastsat og mine forælder udmærket var klar over hvad der foregik.

Min mormor og morfar havde duer og det bedste jeg viste var når de skulle slagtes.
Jeg tog de bløde varme duer, pakkede dem i min dukkevogn. De fik sågar dyne på.
Så kørte jeg rundt med dem. De var så varme og silkebløde.
Så måtte Mormor og Morfar rende rundt efter mig og finde sine duer.
Sjovt at tænke på som forholdene dengang var meget anderledes og mere naturlige.
Men det lyder også lidt underligt i skrivende stund 👸




Her ligger Morten så.
Smuk og fin og med de dejligste svesker og æbler i maven.
Som har fået en lækker krydderi blanding og hjemmelavet ryge salt.
Han svømmer rundt i en fond beriget med æbler, laurbær, appelsiner og en kvist rosmarin.
For det ikke skal være løgn så ligger der også en medister pølse omkring ham,
uha den afgiver en god smag til gaffel sovsen og den slagter pølse smager himmelsk.
Den tradition stammer faktisk fra Farfar. Kims far elskede sådan en langtids stegt medister.
Selv om han desværre ikke er her mere fører vi traditionen videre!



Nu er Morten klar til servering.
Han ligger blødt på en bund af æble og sveske guf. Han har fået fint skørt på sine ben.
Appelsinener hen over sit sprøde skind.
Jeg er sikker på at han er tilfreds med at afslutte sit liv så royalt og med så 
stor en glæde for alle vores gæster.


Rigtig glædelig 23. december

Charlotte

P.S
Det har altid været en tradition at vi spiste and juleaften.
Men jeg er ikke ret vild med and og for at være ærlig, spiser jeg det ikke. 
Men et år besluttede jeg så, at det skulle være gås som i gamle dage.
Kim som er meget traditions bundet. Vil have sin and juleaften.
Så egenrådig og helt alene tog jeg den hemmelige beslutning.
Selvfølgelig med far på råd så han kunne avle en gås til mig.
Jeg vil helst vide hvor mit kød kommer fra og hvordan det er
opvokset. Så er heldig, at have mine aktive forælder.
Kim roste min and til skyerne. Det var lige godt den bedste and
han nogen sinde havde smagt!
Jeg måtte så tilstå at det var gås jeg serverede.
Så uden brok er det bare blevet en fast tradition her i huset.
Så nogle gange betaler det sig at være fræk som en slagterhund!

torsdag den 22. december 2016

22. December, Fransk alter


Så blev der den 22. december.
Nu skal vi kun sove to gange mere og så oprender den store smukke højtid.
Den vi har ventet på, pyntet op til og klargjort til i lang tid nu.
Ned til mindste detalje!
Hos Villa Fryd er der ingen kalender uden det franske alter.
Jeg ved at der er flere der har ventet i spænding.
Kommer det i år...... Ja da!



Men i år er det lidt anderledes.
For det er de her gamle urtepotter ude fra Karl der er centrum.
Ikke sølvlysestagerne som vanlig. De har fået en velfortjent pause.



Som jeg omtalte lige før jul i indlægget om lågfadet.
Så har jeg valgt at bruge mine lysduge til at dekorere urtepotterne.
Tre stk. til hvert emne. Jeg har gjort præcis som med lågfadet.



Her er urtepotterne blevet dekoreret med duge og lim.
Et rigtig godt lag og så skal de bare tørre et par dage før dekorering.



Jeg syntes de er blevet så søde og de kan absolut
anvendes året rundt.



De hvide potter med det smukke lav fra Norge.
Noget som Alice nabo har haft med hjem til mig.
Det gjorde bare at alt på alteret skulle gøres hvidt og
i den sarte grågrønne farve.




Ja og dog, for her er der sneget sig en farisær ind.
Gartneren må have taget fejl af hvid og sart lyserød da den blev pottet!




De to store kirkestager er fra et loppemarked i oktober.
De var oprindeligt messing farvet. Med kalkmaling fik
de nyt liv og blev lige det jeg ønskede.
Elsker igen i år mit franske alter.




Kransen på vinduet er kunstig.
Jeg er desværre allergisk over for gran.
Lidt har vi inde, men prøver at minimere det og finde andre alternativer.




Se også det nye smukke ikon ude fra Karl.
Det viser tre gravide kvinder.
Det er meget gammel og har i den grad patina.




Det lille træ ved siden af alteret er også kunstigt.
Man kan heldigvis efterhånde få en del smukke kunstige træer.
Jeg har en del af dem.
På potten har jeg brugt min stencil.
Den som Sisse har lavet til mig i forskellige størrelser.
Malerlivet er bare blevet så meget nemmere med stencil
af mit eget logo, efter Sisse har hjulpet mig.
Jeg bruger dem konstant rundt omkring.
Som jeg har skrevet før. Har i en ide så kontakt Sisse.
Hun har en fantastisk side The White Cottage og her har hun
et helt album med forskellige stencil.
Hun kan trylle og lave næsten alt hvad i ønsker jer af stencil.



Så er der vist kun tilbage at sige fantastisk dag til alle i skønne 
trofaste følgere.
Håber julefreden er ved at sænke sig i de små hjem og der er styr på tingene,
for nu er det altså snart nu!

Juleknus til jer alle

Charlotte



onsdag den 21. december 2016

21. december, Nem julehilsen


21. december og i dag får børnene juleferie.
Så syntes jeg at der er ved at være jul.
Så er der kun ganske få låger tilbage.
Der bliver stille og det bliver underligt.
Jeg har nydt hver en låge her i december og jeres tro følgeskab.
💗
I dag vil jeg vise jer en lyn hurtig velkomst til gæster og til julen selv.



Grandkogler er et most for mig til jul.
Ja det har i jo nok observeret.
De kan pynte over alt og skabe glæde.



Gå på jagt efter søde vanter.
De er også et most i en smuk juleudsmykning udendørs.



Blot med et par snebolde er de dekorative.
Er man heldig selv at kunne strikke så er det bare at komme i gang.
Så kan de jo laves i de farver som man ønsker.
Jeg vil det næste år på jagt efter endnu flere skønne vanter i genbrugen.
For jeg kan nemlig ikke strikke 👐



Lys, kogler og vanter.
Så har man næsten alt som skal bruges.
Sne gør det jo ekstra julet og skønt.....
Som nu hvor sneen er ude blevet så kan man sprøjte en plet med skum sne
til ære for selve juleaften. Jep jeg har gjort det 😍
Jeg har også før formet snebolde og lagt i fryseren til dårlige tider.
Jeg vil så gerne kunne glæde med bare lidt sne når gæsterne ankommer til jul💞



En indbydende let og nem diy velkomst til gæsterne juleaften.

I dag må jeg godt skrive glædelig jul
for nu er det snart nu!
Rigtig glædelig 21. december

Juleknus

Charlotte


P.s
I dag skal vi have nabo hygge.
En ny tradition vi startede sidste år på vejen.
Vi mødes i Fonderie De Glase. Den dag børnene går på juleferie.
Her toner julemusikken frem.
Olietønden en tændt med de store kævler. Gløgg og æbleskiver i lange baner.
Så skal der ønskes glædelig jul til og for vejens beboer.
Vi er spredt i alle aldersklasser, men vi forstår at hygge sammen.
Det er så vigtigt med et godt nabo skab. Ville ønske langt flere kunne
prioritere det. For det giver i den grad glæde.
Der er altid hjælp lige om hjørnet på Bakkedraget💓 

tirsdag den 20. december 2016

20. December, fugle liv


Vi må aldrig glemme fuglene her i kulden.
De beriger os med så megen glæde i løbet af året.
Vi kan bruge lang tid på at kigge på dem. Snakke om dem
og ja vi sidder endda og digter historie om 
Hr. Solsort. For han er så sjov at kigge på.
Han mener helt klart at det er hans have og ikke alle fugle får
lov, at få en bid af kagen.
Når vi lægger stemme til hans fremtoning så kan vi få mange 
sjove grin frem. For han er kriger med stort K.



Men her sørger vi godt for fuglene.
Allerede inden kulden sætter ind begynder jeg at lave kager til dem.
De kan fryses og gemmes.



Jeg laver min egen blanding af korn, bær og frø.
Kommer det hele ned i smeltet kokos fedt.
Bruger forskellige forme, så de bliver dekorative.



Ja inden jeg har sagt værsgo så er fuglene
tyvstartet med at tage af buffeten.



De guddommelige fugle bliver budt til bords og
de tager for sig af retterne.



Jeg har malet og boret hul i gamle kageforme.
Så danner de lige som et lille tag over kagerne.
Kagen her er støbt i et hvidt engangs krus.
Husk at sætte snor i inden blandingen stivner!



Jeg har også brugt nogle af mine gamle mokka kopper.
Limet kop og underkop sammen.
Hængt dem op i æbletræet. Det er super dekorativt at have
sådan et udendørs juletræ til fuglene.






Det er med at have så meget forskelligt mad til dem som muligt.
Jo flere arter besøger haven og forhåbentlig vil de flytte ind,
hvis de får lov af Hr. Solsort!



I efteråret fik jeg lov at plukke neg på Jettes mark.
Så jeg har til fuglene hen over vinteren.
Den søde fuglekasse er sat fast på en greb, der er 
stukket i jorden. Det er sådan en sjov måde at anvende
de gamle redskaber på.



Sådan en stor kogle er skøn for fuglene at dyppe i smeltet olie
og så rullet i små frø.






Man kan vist godt sige at i sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude.....
Så tænk på de små to benet med vinger.
De har virkelig behov for os, lige som vi har behov for dem.


Rigtig skøn tirsdag i december
4 dage til juleaften

Juleknus

Charlotte