tirsdag den 31. maj 2016

Æblegaarden


Her på grunden har vi 3 æbletræer.
Det ældste er fra 2006. Det fik Albert-August i dåbsgave.
Det giver vanvittig mange Ingrid Marie æbler og jeg tror bestemt ikke
at det bliver anderledes i år. For der har været et vel af blomster på grenene.
Jeg nåede lige akkurat at få taget nogle billeder inden det afblomstrede helt.
Det blæser nu med lyserødt og hvidt i hele haven.....



Jeg elsker simpelthen det her træ. For det er lidt efter de andre to.
Både med blomstring og med modenhed på æblerne.
Så strækkes den friske sæson lidt længere med æbler. 



Det her rum i haven kaldes Æblegaarden.
Jeg har lavet nogle labels til de gamle æblekasser.
Papiret har fået voks på begge sider og kan sagtens holde en sæson i haven.
Ja jeg syntes jo bare det er sjovt at hvert rum opdeles og pyntes op.






Faktisk har jeg haft et håndmalet skilt ved træet.
Men det går jo til efter hånden. Så indtil tiden er til at lave et igen.
Så må det blive en labels!
Under træet ligger der nedfalden beton æbler jeg har støbt.
Jeg nyder at pynte op ved hver ting i haven. Skabe et rum og fortælle en historie.
Det gør bare haven så meget mere levende!





Her har jeg ganske simpelt været utrolig udspekuleret. 
For står der et fuglebad under træet, så satser jeg på at fuglene
holder sig væk fra vores æbler.
De får altid lov at få nogle æbler til den kolde tid.
Men vi vil gerne selv have en del af dem.
Denne smukke gamle opsats har jeg fået af Betina for 5 år siden.
Hun havde ikke pladsen til den da de skulle flytte og så viste hun hvor
vild jeg var med den. Så nu pryder den vores have.
Elsker den patina som den har udviklet.



I træet har jeg et emalje skilt hængende.
Syntes det er god humor at vente på æblerne og drømme sig
til den mest fantastiske æblekage.
Som er manden i husets favorit dessert.




Ham her skal i lige se. Lille Tobias. Ham er jeg så heldig at låne en gang om måneden.
Det er vores nabos barnebarn. Han er så skøn.



Han skulle lige en tur med på æblegaarden....









Så nåede i også at set Æblegaarden. 
Naboen er Marie Nielsens vaskeri på den ene side. På den anden side er de Guddommelige
I vores have har vi heldigvis plads til det hele og faktisk er der ved at 
være tiltag til noget helt nyt hos Madame La Feraille.
Så her er liv og glade dage selv på en gråvejrs dag.

Rigtig skøn dag ønskes i alle

Charlotte


fredag den 27. maj 2016

Mit største projekt


Når man står ved Frk. Pots dør og man så kigger gennem 
glas ruden. Så kan man se mit største projekt til dato.
Nemlig Frk. Pots dagligstue og gårdhave. Mit glas hus...
Et projekt som har taget to år fra tanke til det her står færdig!



For bare et par uger siden var disse sten, som Kim har lagt for to år siden.
Gemt af døre og vinduer. Mit rode hjørne. En skændsel for haven.
Men efter Frk. Pots fik sit hjørne, så er det gået stærkt.
Jeg har længe ønsket mig et glas hus. Bygget af gamle døre og vinduer.
Det tager tid at samle sådanne ting ind fortrinsvis fra lossen.
Jeg har haft forbud mod at komme på lossen alene. For Kim magtede ikke
jeg kom hjem med mere end jeg afleverede.....
Men i dag har det så givet pote!



En dag hvor jeg gik og hyggede mig i haven tænkte jeg. 
NU GÅR JEG I GANG! NU DET NU!
Når jeg har sat mig noget i hovedet så gør jeg det.
Så med døre fra en gammel gård, faktisk Karls nabo. Jeg fik dem for to år siden.
Så de har stået ude i vejr og vind.
 Vinduer fra lossen, reglar fra den gamle hønsegård.
204 skruemaskine og 8 meter spær sponsoreret af Johannes Nabo. Der gik jeg i gang.
Og jeg knoklede. Al den ledige tid jeg kunne finde brugte jeg på huset.



Det gik forrygende godt. Lige indtil der skulle sættes spær op. For de skulle
skæres i smig. Der ligger min udfordring jo.
Over til Peter, min værkstedsmakker. Ham der bor i min baghave.
Som jeg har fortalt før så kan Peter bare alt og han har det skønneste værktøj!
Han forklarede mig hvordan de smig skulle skæres og at jeg skulle bruge en tommestok.
Det var utrolig heldigt at Lotte havde givet mig en i fødselsdagsgave.
En hvid med guldskrift. Mit "navn" er indgraveret!
Peter grinede for han sagde at den godt nok ikke var meget brugt!
Han har helt ret, når jeg bygger er alt på øjemål.........
Men jeg fik skåret alle spær i smig, selv!
Peter var så sød at han hjalp med at sætte dem fast i carporten.
Må indrømme at hans maskine bare har mere kraft end den jeg har lånt af 2 meter og 4.



Jeg ville lave et tag af gamle glas vinduer.
Et mega arbejde at finde gamle vinduer der kan danne de mål jeg har bygget huset i.
Som jo på ingen måde er gennemtænkt!
Alle mine forskellige vinduer kom frem og det lykkedes.
Her ser i den endelige kabale er gået op.
Nu har jeg faktisk kun få vinduer tilbage, det er ikke godt.....



Men med en times puslespil af glas på plænen i bagende sol.....
Jeg må sige at aldrig har vi spille så meget kryds og bolle som nu.
Vi hopper rundt fra tern til tern. Det er vanvittig sjov hvis man kan 
samle 6 fjollede mennesker.



Pludselig stod huset færdigt.
Stolt kunne jeg vise Kim mit mesterværk.
Det lykkedes, jeg gjorde det!
Peter kunne få fred i haven.... for hvergang der var et problem
så var Peter løsningen. Jeg tror han mister hår hver gang jeg går i gang med
tekniske projekter. For han er altid min redningsmand!
Han kan også finde på at råbe over plankeværket, "hvad har du nu gang i"
Så ved han nemlig hvad han skal forberede sig på!



Selv de tunge vinduer fik jeg balanceret op af køkkenstigen og lagt på som tag.
Ja jeg behøver nok ikke sige hvor mange ømme muskler og blå mærker det indebar!



Derfor kan jeg nu præsentere mit genbrugs glashus.
Det eneste jeg har investeret i er skruer!
Jeg er virkelig så glad og tilfreds.



Her i gårdhaven nyder Frk. Pots ofte en stille stund.
På bænken mellem blomster, fuglebad og den gamle vandkande.
En rigtig gammel håndlavet vandkande. 





Det lille flueskab er gjort klar til Frk. Pots morgenmad.
Kaffekop, flødekande, mælk og æg.
Det er hvad dagens første måltid skal består af.




Allerede har hun gjort sit indtog i huset. Den skønne Frk. Pots.
Den lille kurv med hank, havehandsker, saks og de smukkeste Syrener
er kommet ind i opholdsstuen.



Lige så er hendes stok og sommerhat.



Hun pusler rundt og nyder sit nye fri rum. 









Lysestagen har jeg fået af Lotte.
Den har hendes mor haft. Moster Grethes lillesøster.
Med en gang hvid kalk maling passer den perfekt ind.









Stakittet har jeg fået af nabo Martin. Han var på vej til at smide det ud.
Ja det var faktisk kommet i traileren, men Nabo Johannes ringede.
Martin er vist ved at smide noget ud som du gerne vil have!
Heldigvis fik jeg fingerne i det inden....
Så som i kan høre så hjælper vi hinanden her på vejen.
Nogle observere, andre afgiver og jeg er altid den glade modtager...
For her kan alt bruges, kun fantasien sætter grænser!




For to år siden fik jeg denne kaprifolie af Karen Marie.
De havde gravet den op og den skulle på lossen.
Jeg gik hjem og plantede den midt på græsplænen.
Kim syntes det var underligt men som jeg sagde. Den skal klatter op af mit hus,
når det engang bliver bygget. 
Nu er den jo så allerede godt på vej!





Det har været et voldsomt spændende projekt.
Både fordi jeg selv har lavet huset og fordi min ide endelig er blevet til virkelighed.
Nu tør jeg næsten alt, når man kan bygge et "hus" så kan man altså så meget andet
som man ikke troede var muligt.
Jeg håber virkelig med mit indlæg, at kunne inspirere alle jer der ønsker et lille
havehus. Gå bare i gang. Det som tager længst tid er at samle materialerne.
Tænk at stå med et hus bygget af genbrug fra top til tå. Kun skruerne er indkøbt.
Alt er gammelt aflagt træ. Selv udhænget har jeg skåret af gamle træfliser.
Alt tager lidt længere tid når det er genbrug men jeg har en fantastisk
følelse af at mit glashus er bygget af skrot.
Kan også fortælle at det absolut ikke bliver det sidste hus jeg bygger.
Har udtænkt en ny plan!

Med de allerbedste ønsker og trætte muskler
Håber jeg i får en helt formidabel weekend

Charlotte


P.S
Huset er malet med alle de hvide maler slatter jeg havde.
Nok 6 forskellige slags hvid maling.
Pludselig blev der tomt i malerhjørnet i kælderen.
Så nu skal jeg på losses med de tomme bøtter :)






 

onsdag den 25. maj 2016

Rabarber Skum


I dag vil jeg vise jer noget ganske lækkert.
Jeg undskylder allerede, for det er en synder!!!!
Hvert år ved denne tid på Ida-Katrines fødselsdag.
Der bliver alle mine rabarber fældet.
For en fast tradition her i huset er, at der serveres Rabarber Skum for gæsterne.



Super friske, sprøde og ikke for grove.
Alle sorterne blandes.
Lige nu kommer jeg til at tænke på, at som barn løb jeg altid
 rundt med en stilk rabarber i munden. 
Jeg tror altid at denne har været en af mine yndlings frugter i haven.
AAAAAAAAAA passer nok ikke helt, for jeg elsker alle bær og frugter.
Bare jeg selv må plukke dem. For det er frisk heden der gør det hele så specielt! 



Men rabarberne vaske og skæres i små stykker.
Gryden er ca. halvt fyldt og det er en 3 liters gryde.
Så kommes der godt med sukker i.
2. tsk. nonoxal  og et godt læs vaniljesukker.
Det gør ikke noget med lidt rød frugtfarve.
Det hele blandes rundt samt ganske lidt vand kommes i bunden.
Så står det og trækker et par timer.



Når så grøden er sat over og kogt mør blendes det hele.
Det tager ikke ret lang tid. 15 minutter ca.
Måske skal der også lidt grød jævner i. 
Grøden må endelig ikke være for tynd. 



Så pisker jeg godt en halv liter fløde til skum.
Vender det i grøden.
Samt 2 pakker hvid chokolade hakkes og blandes i skummet. 
Det er den mest luftige og fantastisk dessert.



Her har jeg kommet skummet i en stor glas skål.
Pyntet med fløde og mynte fra haven.
Med let hånd er der drysset hvide chokolade kugler på.



Jeg servere små chokolade rør til Rabarber Skummet.









Det er simpelthen en fantastisk dessert i skulle unde jer selv.
For mig er den lige så dansk som jordbær med fløde.
Jeg kan længes så gevaldigt efter Rabarber Skum om vinteren.
For mindet omkring den er jo, vi i familien er samlet til hygge.
I år var så ingen undtagelse. Rabarber Skum blev serveret for de fremmødt gæster.
Der var endda to søde veninder med til Ida-Katrines fødselsdag
som aldrig har smagt vores traditions dessert. 
Den blev taget imod med kys hånd, fra både Stine og fra Sarah som kommer
helt fra Australien.

Rigtig skøn dag til alle i skønne mennesker
I dag håber jeg på total sol og varme.

Charlotte