fredag den 19. maj 2017

Betonbetrogne


Rigtig rigtig længe har damerne i haven ønsket sig ænder i Gadekæret.
Vi har bare slet ikke været enige om den detalje.
Så der har været en del møder mellem damerne og mig.
Vi har vendt og drejet enhver fordel og ulempe.




Specielt Madame La Ferrailles havde en drøm om en hvid and.
På det franske kloster hvor hun er opvokset, havde de ænder.
Så en Betonbetrogne var racen hun ønskede sig.
Det skal siges hun er faktisk ikke en som ønsker og forventer ret meget og derfor 
gav jeg også efter til sidst.




Så nu er Lilli kommet til og hun er effektiv.
Hun skyder det ene æg efter det andet.
De smukkeste mint grønne æg.
Så er spændt på om Gadekæret bliver forvandlet til en andegård.




Damerne har i fællesskab skabt dette fine hus ud af træ jeg havde
til at ligge i kælderen. Aftalen var de selv skabte huset da jeg jo 
har alt for travlt i haven.
De har planlagt og fniset og ind i mellem har lyden af en hammer
der ramte forkert over fingeren kunne høres i hele huset.
Men bande det gør de ikke. Det er noget med ave Maria osv. 
Jeg er sikker på Lilli nok skal blive en stor dejlig Betonbetrogne 
for hver dag bliver hun fodret med Paulines kager og de ligger jo ret tungt i maven.
Det er den hyggelige tid vi går i møde, for nu kan damerne atter ses i have billedet.


Fantastisk weekend ønsker jeg til alle i søde mennesker 
som har valgt at læse med her.
Tak for jeg måtte låne lidt af jeres tid

Knus

Charlotte


P.s
Der er sendt en brevdue afsted til Moster Grethe.
For så hun sådan en skøn and så ville hun straks tænke på andesteg.
Hun er jo fra landet.
Men jeg har skrevet og berettet for hende om Lilli.
Så nu skulle alt være sikret.

Når der er ord med en anden skrift farve kan i trykke på det og se
andre indlæg som har tilknytning til det valgte emne.


søndag den 14. maj 2017

Reparere skaderne


Aller først rigtig fornøjelig og glædelig Mors Dag i dag til jer alle.
En gammel tradition som stammer helt tilbage til 1600 tallet.
Hvor alle børn og unge fik fri den 4. søndag i fasten for at mødes i kirken med familien.
Da denne tradition var ved at uddø i 1872 tog en amerikansk kvinde traditionen op for
at ære sin mor. Den spredte sig og i 1910 kom den til Danmark.
Næsten alle lande har en Mors Dag,  det er dog meget forskellige datoer vi har den på.




Det jeg vil vise jer i dag er at jeg har lavet en ny misbænk.
Måske kan i huske at da URD var på besøg fik vi smadret en del.
Bl.a vores misbænk ved driver huset.



Men nu har vi fået en ny og forbedret kvalitet.
Stadig af genbrugs træ og et gammelt vindue.
Selvfølgelig er Sisses stensil brugt med mit logo som pynt.
Inden jeg mødte Sisse så malede jeg selv navnet på potter og ting. Meget besværligt.
Så de krukker jeg har med håndmalet navn er ved at være nostalgi her hjemme.



Kan i huske indlægget om mine tallerkensmækker.
De er nu kommet i misbænken.
Der skulle gerne vælte et flor af hvide blomster frem til sommer.



De står flot og fornøjeligt i læ.
8 ud af de såede 10 frø er kommet.



Om der er regn eller rusk står de fint her.



En lille opstilling ved misbænken går jeg aldrig ned på.
Jeg er så utrolig glad for min nye oliven på ranke.
Det er noget jeg aldrig har set før og fornøjes meget over den.
Har jo en kæmpe kærlighed for oliven og citrus træer.

Helt igennem fantastisk dag til jer alle
Håber jer der er mødre bliver godt forkælet og hædret hele dagen

Knus


Charlotte


onsdag den 10. maj 2017

Roser


Hvis der er noget jeg er vild med, ja så er det roser.
Jeg drømmer om en have fyldt af roser, duftende 
og den ene mere smuk end den anden.
Gå sammen med Frk. Pots og lave de smukkeste buketter hele sommeren.
Nu er drømmen startet på at blive virkelighed.



I sidste uge kom Rosenfeen til Nordjylland.
Linda fra bloggen Casa Rosen er min helt egen, ja og mange andres Rosenfe.
Når hun køre turen så tager hun nemlig glædeligt roser med fra JAS på Fyn.
Det er meget svært at vælge mellem de skønneste roser. Men jeg traf mit valg.
Det blev denne gang overvejende klatterroser.
Jeg vil vise jer nogle stykker i dag.



I bunden af haven har vi det grimmeste stakit.
Jeg orker ikke at male det hvidt. Det er kilometer langt, eller sådan føles det.
Lige i det mørke hul hvor der er luget for skvalderkål.
Der bor min nye bedste ven.
Long John Silver.
Han skal nemlig hjælpe med at dække plankeværket med sine fantastiske hvide roser.
Carl-Johan ligger og vogter mens han groer, altså rosen!
Vil sige at alt jord nu er sorteret for ukrudt. Intet skal kunne skade den nye smukke rose.




Linda har fortalt hvordan jeg planter på den rigtig måde.
Vigtigst af alt er masser af vand.
Vores vandforbrug er steget med 3000% efter rosen feens bekendtskab.




Her i højre hjørne ses den yndigste rose.
Den har jeg ønsket mig særdeles længe.
Det er ikke en klatterrose. Men en hvid rose med de smukkeste øjenvipper.
Jacqueline du Pre.
Rosen i modsatte hjørne er en Perpetually yours.
Den fik jeg af Linda sidste år i august.
Det er den rose i haven som er smukkest pt. Den er så sund og grøn at se på.
Men er først nu i skrivende stund blevet opmærksom på den bliver 2 meter...
Den udfordring tager vi med sindsro. Det er et luksusproblem!




Her er der så plantet en anden smuksak.
Felicite et Perpetue.
Her var der engang et jordbærhøjbed.
Men min have er ved at blive lavet total om.
Meningen er at der bliver sat vejer op efterhånden som rosen skal bindes op.
Den gamle udsmykning oven over skal blive.
Hvis jeg kan forme grenene uden om.
Rosen har sat gang i meget for i weekenden lagde Kim en helt ny
teresse der. Til ære for den hvide dronning, altså rosen.
Med de gamle sten fra vores hus.
Dem der også er brugt i driverhuset.
En ny og forbedret have er under vejs.




Ja jeg ved ikke om det kun er mig.
Men skør er jeg nok.
Jeg er begyndt på at lave en foreløbig skitser over mine roser med navn
plantning og placering.
Jeg er i den grad blevet inspireret af alle i skønne have bloggere.
Jeg kan slet ikke få nok lige nu.
Har så vildt mange planer.



Da jeg mødtes med Linda i sidste uge var det hos Birgitte på Nettet.
Vi kendte ikke hinanden men det kom vi til.
Vi hyggede os alle tre i Birgittes orangeri og tænk jer der var pelargonie
i alle mulige arter, former og farver.
Jeg var solgt. Jeg fik disse to af Birgitte.
De står nu i køkkenvinduet.
Den ene dufter af Dandy tyggegummi og den anden af citronmynte.
Jeg elsker pelargonier, disse to har jeg aldrig duftet før. 
Ja jeg ender jo med at blive gartner til sidst, må da i den grad
love for jeg har fået nye interesser. Hvor jord er en videnskab. Håber så bare mine finger
kan blive rene (grønne) igen.

Masser af knus og en fantastisk dag

Charlotte


torsdag den 4. maj 2017

Danmarks befrielse


For mig er dagen i dag meget højtidelig.
Faktisk forstår jeg slet ikke, at det ikke er en helligdag i vores land.
Danmarks befrielse er for mig rigtig rigtig stort.
Helt fra barns ben har mine forældre tændt lys i vinduerne
 For at ære alle de sjæle der gik tabt i krigen.
For at ære alle dem som hold ud og stod fast. For at hylde friheden.
Den tradition har jeg videreført til vores børn.
Den tradition må ikke gå i glemsel.



"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig." (Tekst lånt af DR arkiv.)



Den 4. maj 1945 kl. 20.35 meddelte Johanne G. Sørensen i radioen at Danmark atter blev frit.
Jeg tænker på Matador og ynder den 4. maj om aftenen at se dette afsnit.
En meget højtidelig aften og kan stadig huske da Kim og jeg som unge boede i lejlighed.
 At kigge ud over gader og stræder og se alle de levende lys
som stod i vinduerne fra kælder til kvist. Sikke et smukt syn.










Jeg vil håbe at I som læser med vil tænde et lys i aften
til ære for alle dem der kæmpede for vores smukke land.
Lad os hylde friheden
Selv så mange år efter har det stor betydning for i dag 

Rigtig skøn dag og aften til 
jer alle hver og en

Charlotte


💮