fredag den 15. juni 2018

Så megen diskussion


Vi har et tilbagevendende problem her i huset.
I vores have ønsker jeg det "løst" eventyrligt og med masser af rum.
Jeg elsker at få aha oplevelser lige rundt hjørnet. Altså sådan at man ikke bare
kan se det hele på en gang. Der må godt være gemmesteder.
Kim er til det stringente og hader alt der kryber, kravler og klatter.
For slet ikke at sige, når noget er i vejen.



Vores veranda i 1. sals højde har en trappe så vi kan komme op og ned til baghaven.
Jeg elsker at det er en hule vi skal igennem, af duftende roser.
Kim syntes alt skal klippes helt væk så man kan gå helt frit.



Er i sindsyge mand det kan give diskussioner.
Altså på et fredeligt plan.



Vi er så stædige og ingen af os giver os.
Nu er det kommet så langt at kim har allierede sig med Lotte.
Så når hun kommer på besøg. Så danser hun demonstrativt ballet,
 uden om grene og roser.



Som mor til 3, kan jeg ignorere og lukke af for meget.
Kan i forestille jer en duft når trappen er pakket ind i udsprungne roser.



Nevada.



The Fairy. Som i år har hvide hoveder....... Måske pga af varmen.



Tantau rosen Camelot.



Snow white.



Ja jeg syntes det er helt fantastisk og er sikker på 
at vores tilbagevendende diskussion vedbliver. 
For her bliver vi bare aldrig enige!
Tror Fru. Bi gemmer sig i rosen for at undgå at høre mere brok.

En super skøn og sjov dag ønskes i alle

Knussss

Charlotte

P.s
Jeg har opdateret min haveplan og mine 47 roser.
Det hele kan ses HER


mandag den 11. juni 2018

Nye glædelige tiltag


I år er det hele bare så utrolig anderledes i dette hus.
Ikke kun pga. den smukke start på sommeren.
Nej vi har fået mulighed for at udleve nogle af vores drømme.
Det vi har ønsket så længe. Kan nu blive en realitet med super
god prioritering og egen udførsel.



Men det har sin pris.
For bliver kræfterne brugt et sted.
Så forsømmer man et andet!
I år bruges kræfterne på huset helt og holdent.
Der er lavet forgang, køkken og alrum.
Det er ret svært at prioritere tiden for jeg vil jo allerhelst gå ude i solen.



Jeg har altid hadet vores forhave.
Jeg har altid hadet de gule sten.
Jeg har altid manglet en morgen terrasse.



Nu bliver en morgen terrasse en realitet.
Efter 12 års venten.
Der er bestilt en dobbelt fransk dør til stuen i stedet for dette vindue.
Tænk at kunne stå op og nyde solen her ude.
Jeg stor elsker tanken.
Fedt at det endelig er muligt og Kim også er med
på den prioritering.



I fødselsdagsgave fik jeg af Kim og børnene et stort spejlbassin fra Dalby.
Det skal så stå lige udenfor.
Terrassen skal ikke være stor. Bare lige en lille en med en smuk belægning.
Slotsgrus, stenmel eller måske jeg selv skal igang med at støbe sten.......
Åh det er så spændende.
Det første sted men kan gå ud af huset uden mange trapper.
Jeg kan slet ikke vente....




Frk. Pots er med på ideen. Lur mig om ikke det bliver hende og DAMERNE der stor nyder
den nye terrasse.  Hun elsker de mange hortensie som vi har i overflod.
Hun plukker og klipper. Svæver over græsset med sin sol paraply.
Hotensiaerne er med i hver en buket der fremtrylles.
De skal bare bruges for der er monster mange.



 De dækker huset så smukt.
Men de skal klippes helt ned.....
Men det er en helt anden historie som i må høre om en anden gang


Smuk dag til jer alle i det pragtfulde sommervejr
Klemmer

Charlotte



torsdag den 7. juni 2018

En duft af lykke


Jeg stor elsker pæoner.
De dufter så englene synger og de stråler om kap med roserne.
Det er virkelig en skattet yndlingsblomst.



Jeg har ikke så mange slags men tilgengæld har jeg mange af dem.



Selvfølgelig er de alle hvide og med duft.
Men kender ikke navnene.



Denne her er enkel med en gul midte.




Den her kan man altid regne med.
Den må stå perfekt. Har stået her i 12 år.





De springer ud i et væk lige nu og der er blevet givet til højre og venstre,
Delt ud af den lykkelige duft.
De holder ikke ret længe i varmen. Så er det bedre andre for glæde af dem.
Men stadig er der mange tilbage i haven.
Denne her skal graves op og flyttes.
Det er jeg noget spændt på hvordan skal gå!

Knus og herlige varme sommerdage til jer alle


💮💮💮

Charlotte


fredag den 1. juni 2018

En duft af syrener


Hvert år når der er syren tid. Så får jeg altid den største buket
syrener hos Betina.
Hun har den største hvide busk jeg endnu har set.
Og så er hun ufattelig gavmild og jeg stor elsker det.



Nu hvor vejret har været så fantastisk så er det mest
ben kræfterne som bliver brugt her hjemme.
Når man kommer kørende på den gamle sco og med kurven fyldt
af syrener. Så smiler alle og nikker.
Eller også er det fordi Moster Grethe som regel er en tro følgesvend når
syrenerne skal plukkes. Det ser hun frem til hvert år.
Den gamle cykel pumpes og så er det bare afsted
Og så nyder hun en god snak med Betina samtidig.



Der er noget over den blomst.
Selv Moster Grethe kan se det.
Den kan noget som ikke alle blomster formår.
Men har bare svært ved at sætte ord på, hvad det er.
Jeg syntes det er så fedt at have store bombastiske buketter.
Elsker at komme dem i kurve.
Det er smukt og ret overskudsagtigt.
Den ældre dame syntes det er noget pjat. Hun er mere til en fin krystal vase.



Men her er der plads til alle. Så hun får også sin buket.
Som her i den store glas bowle.
Det er et helt majestætisk udtryk.



Men syrener kan jo også bruges til andet end pynt, de kan bruges til saft.
Den hvide er specielt skøn med gin.
Kan i huske da Bakkedraget blev nedlagt ved prøvesmagningen.
Ellers kan det læses HER


Her i huset har bøffen i burgeren 18 års fødselsdag
Så det er noget af en weekend der er foran os.
Moster Grethe er taget hjem. Hun er ikke til de unges ballade musik.

Knus og god weekend til jer alle
og Hurra for ungdommen

Charlotte


tirsdag den 29. maj 2018

Olivia Vandt


I år blev det Olivia der vandt.
Olivia er navnet på rosen der først sprang ud her i haven.
Sikke en duft og sikke et syn.
Helt specielt når den første rose åbner sig.
Så skydes rosen sæsonen igang. 



David Austin Olivia fik jeg sidste år.
Linda Rosenfe sagde at det var en rigtig Charlotte rose.
Så to stk. til haven,  kom hun med fra Jas roser.



Linda har været min kæmpe store inspirator og 
derfor skulle det lyserøde bed
opkaldes efter hendes blog.



Selv om det var sidste år jeg lavede bedet.
Så er det vildt hvordan det allerede lukker sig.
Her kan i se INDLÆGGET.
Og ja det er udvidet x tre.



Der er stillet vand op til både fugle og insekter.
For hold nu op et smukt vejr vi har haft de sidste tre uger.
Jeg klager på ingen måde.
Jeg stor nyder det.



Alt er lykkedes i det bed lige på nær lupiner.
De vil bare ikke. Fik en masse frø af Lilje. Men kun en meget spinkel spirer er kommet.
Jeg dur bare ikke til Lupiner og er ellers helt vilde med dem.
Men min dobbelte hængepetunia som den glade gartner Leif selv laver.
Den har jeg hvert år og den er så taknemlige og smuk.



Fra nu af og til ind i efteråret, 
kan jeg lave alle mine dejlige buketter til huset.
Den første buket fra haven er med vinderen Olivia.

Fantastisk dag til jer alle
Klem

Charlotte


P.s
Nu vil jeg ud at gøde roserne for vi får regn i nat

søndag den 27. maj 2018

Når 7 bliver til 2


Kan i huske jeg viste jer sidste år at vi fik 9 nye beboere.
Sidst på året mistede vi to vagtler.
De lå en morgen og var døde.
Vi har en del katter der kæmper forgæves
 en kamp, for at .komme ind og ondolere vagtlerne.
Måske dette kunne være skylden.





De er blevet store, utrolig tillidsfulde og tamme.
Jeg var stolt den første gang jeg høre en af hannerne "gale".
Det lyder så fantastisk. Nu sker det konstant og det er så skøn en lyd.






Carl-Johan kan ligge en hel dag uden for trådet med fladtrykt næse og bare kigge på dem.
De er vant til ham og kommer helt hen og står og renser hans snude.




Eller som her når vagtlerne er på fri tur i haven.
Så går han og passer på dem.
De løber aldrig væk.
Det er de for tamme og alt for tillidsfulde til.
Tænk også at have så fantastisk en hund. Han er vist helt ekseptionel.




Til påske så jeg at der var et par af vagtlerne som manglede alle fjerene i nakken.
De blødte og havde tykke sår.
Åh så var de nok blevet syge.
Men jeg blev beroliget af far, han fortalte at det var kurmageri.
Vi sidder så til påskemiddagen og taler om det.
Mine forældre går med ud og kigger på dem.
Min far siger med et smil på læben efter han har undersøgt vagtlerne.
"Hvor mange æg har du fået"



Jeg må så konstatere at jeg ingen æg har fået...
Det er der en grund til siger far. De er alle 7 hanner!



Åh så ked af det jeg blev. Jeg ved jo godt hvad det betyder.
De tager hinanden af med livet.
Vi havde på den baggrund bestemt at epoke vagtel nu var et afsluttet kapitel.



Lige indtil  en morgen  jeg kom ud og se lige hvad der lå til mig.
Det aller første smukke vagtel æg.

Min mors svar var:

Enhver kan tage fejl
sagde pindsvinet og  kravlede ned af skurebørsten!



Her står Carl-Johan og Tove og kigger langt efter flere høns.
Men der gemmer sig ingen i skvalderkålene under hækken.
Faktisk er der kun en høne og så 6 hanner!
Det går slet ikke. De bliver mere og mere onde ved hinanden.
Så en rask beslutning og 5 haner blev kørt ud på gården til Kjeld.
En meget tung beslutning...
Så nu er kun Tove og Niels tilbage i den store besætning af vagtler.
En lidt sørgelig afslutning, men sådan kan det jo gå!


Smuk dag til jer alle
Knus

Charlotte