søndag den 29. november 2020

Den gode advents tid


Nu kommer den skønne december tid.
Midt i mørket tændes der lys, pyntes op og glædes.
Her i huset er det anderledes end de andre år.
Når man er væk hjemmefra i de lyse timer så kan det være lidt svært at nå.
Men jeg er i gang!



Vi har fået noget fuldstændig fantastisk.
Enten er man til dem eller ej.
Men jeg elsker Cypres. Speciel denne Arizonica.
Vi har ikke bare købt den.
Det er endnu en gave fra sølvbryllupet.
Den har et helt specielt sted, at skulle pynte op.



Nemlig i første omgang i vores 3 meter høje fuglebur.
Dette er også en gave fra sølvbryllupet.
Noget jeg havde ønsket mig fuldstændig vanvittigt.
En prototype de havde i kommission for at se om de kunne sælges.
 jeg ikke ved om der laves flere. For ingen ville købe buret.
Ida-Katrine havde opsnappet ønsket og givet det videre.
Så de var nogle stykker der var gået sammen om gaven.
Kim har nu lagt sten under og buret er monteret forsvarligt fast.


 

Prøv bare at se låsemekanismen.
Jeg elsker alt ved det bur.
Madame La Ferallis klapper i sine små hænder,
over hun har fået noget så smukt ved sin indgang.
Jeg deler hendes begejstring.
Også over at den del af haven nu tages i brug.



Buret er pyntet i natur.
Smukke lav grene, kogler og mos.
Samlet på en skøn dag med kollegaer i skoven.
Nu er jeg blot på jagt efter en hvid lyskæde.
Ret svært!
Men en sort ville ødelægge hele indtrykket af det smukke bur.



Så tager jeg hul på sidste uge på job.
Vi har lagt de sidste gran.
Alt blev nået inden 1. søndag i advent.
Som traditionen byder sig.
Jeg fik sågar lov at lave en advents krans til kirken.
På fredag bliver jeg vinter fyret og skal gå hjemme nogle måneder.
Det er godt nok underligt og også sørgmodigt.
Kommer til at savne kollegaer, den friske luft, stabilitet og job glæde.
Men der er heldigvis ikke  sååååååå længe til marts......



I dag er der så advents tid.
Kransen er bundet.
I år er jeg til det helt enkle og traditionelle.
Ville faktisk ikke have haft de hvide franske linnede sløjfer på.
Men det syntes Kim nu høre sig til.
En stor  tyk skøn håndbundet nobilis krans går man aldrig fejl af.
Kan mærke at jeg gerne vil kunne se det oprindelige i traditionerne igen.
I stedet for at dække det til i pynt.
Her dufter så utrolig skønt. Men den rummer også 7,5 kg gran.
Her i huset skal der være masser af advents hygge til brunch.
Sådan som vi altid har i min familie.
I år mangler vi dog de to store børn.
Dem er der sendt pakkekalender til.
Så det skal nok blive en skøn søndag.

Ønsker jer en fantastisk 1. søndag i advent
Husk at nyde det. Julen går alt for hurtigt
Klem





  

søndag den 15. november 2020

En sludder for en sladder.....

 


Vinteren nærmer sig med hastige skridt.

Jeg lovede at fortætte om et lille gartner trick med dahlia.

Mine de sidste Cafe au lait er  nu blevet plukket.



De pynter i de forskellige vand spots hele sæsonen.

Men nu har de gjort det for sidste gang i år.

De forskellige løse vand baljer er taget ind for vinteren.



 Dahliaerne er klippet ned inden frosten tager dem.



De har fået dyne på i form at trælse blade fra indkørslen.

Her taler vi om et godt og grundigt tykt lag.



Dernæst er de tomme kapilær kasser kommet i brug.

De stod og skulle på forbrændingen. Men nu kan de gøre nytte som telt.

Så kan man dække dem med mos eller gran, blot for synets skyld.

På kirkegården dækker vi med endnu flere blade og så gran til at holde bladene. 

Det er nok til at knoldene holdes frostfri.

En noget nemmere løsning end at grave dem alle op.



Mine krydderurter i krukker er sat under tag.

Men de skal ind i kælderen når vinteren tager til.




Syntes altså det er så trist når vi pakker tingene væk.

Kan næsten ikke være i det. Men godt vi så må begynde at jule.



Jeg har også fået plantet lidt nyt.

Kender i denne her.

Vinter glans.

En fantastisk smuk bundækken, med hvide blomster nærmest året rundt.



Sidste indlæg viste jeg denne blomst der står i buketten.

Den har mange af jer været ret interesseret i.

Jeg har den i to store krukker i haven. Den skal nu pakkes ind i gran.

Den står lige så smukt i stuen som for over en uge siden.

Der af navnet. Gartnerens død.



Nej nej er ikke begyndt at jule indenfor endnu.

Men i sidste uge skrev Merethe til mig.

Du er i bladet Isabellas med netop dette billede.

Måske andre har set det før mig også...



Jeg slutter af med det absolut vildeste i meget lang tid.

Jeg har været i Ribe. Den skønneste by.

Vi spiste på Danmarks ældste kro.

Det er så vild smuk, gammel og gennemført en by.

Der skal vi helt sikkert tilbage til, til sommer.

Men det vildeste kommer nu!



Jeg skulle mødes med min onkel fra Guatemala 

som ikke har været hjemme i Danmark i 27 år.

Sidst vi så hinanden var han en rørig kaptajn (er han stadig) og jeg lige blevet student.

På de år der er gået er vi pludselig blevet jævnaldrende. Spørg om det er for vildt. 

For det kunne lade sige gøre var der selvfølgelig en masse restriktioner. vi alle skulle testet for Covid-19.

Min onkel har været i isolatin alt foregik skam helt lovligt.

Det værste er at jeg ikke kan være sikker på vi ses igen og tro mig det smerter vildt.

Det var med glæde i hjertet og tåre i øjenkrogen jeg vendte hjem til nord.

Virkelig vildt. Et drømme gensyn!


En god søndag ønsker jeg for jer alle

Klem



lørdag den 7. november 2020

Have sysler

 


Hvad laver vi hos Villa Fryd lige nu.
Jo der er jo stadig  ret lunt.
Ukrudtet gror, men heldigvis ikke så stærkt som i sommers.
Det lever og det hønsene ikke tager prøver jeg på.
Jeg er gået i beskærings mode.
Jeg er her i gang med at opstamme vores blommetræ.
Jeg elsker luft under træer og buske.
Hvis det ikke giver lækker blommer til sommer. Så ryger det helt.
Det har intet givet i år.



Så er der kommet et nyt træ i haven.
Ja faktisk hele to af dem.
Cotoneaster.
Allerede pænt store, over en meter høje.
Som jeg skrev i et tidliger indlæg så prøver jeg på at få liv i haven om vinteren.
Dette træ er stedsegrønt.
Jeg har bedt havens fugle tømme træerne for de røde bær.
Det er sket, vi har en fælles forståelse.
Til sommer kommer de yndigste hvide blomster på træet.



Kan i huske det lyserøde Casa Rosen bed.
Ellers kan et tidligere indlæg ses her.
Det er nu gravet op og jævnet med jorden.
Det fungerede bare slet ikke.
Roserne er flyttet rundt i haven og alle andre stauder og 
blomster er foræret til mine kollegaer.
Jeg er blevet meget opmærksom på at ting skal fungere, for ikke at tage unødig plads.
For den her hobby griber bare om sig og bliver ved og ved.



Jeg har faktisk en del stauder som atter blomster i haven.
Elsker man stadig kan tage lidt ind og have friske blomster i vaserne.
Det må absolut skyldes det lune efterårs vejr vi har.



Til Knæk cancer lavede jeg også min egen knæk cancer blomst på Instagram.
Når man uploader sådan en blomst og bruger # knækcancerblomst
så giver det 20 kr. til forskning. For hvert et billede.
Så syntes mine cafe au lait skulle bruges til formålet.
Nu skal de til at pakkes ned til vinter.
Der har jeg jo et fif. Det kommer snart.



På arbejdet pynter vi helt vildt med gran.
Her er et af mine store kors. Som fylder et helt gravsted.
Det bliver så utrolig flot når vi er færdige.
Altså jeg elsker det jeg laver. Dagen lang og altid.
Jeg får guld viden med hjem hver dag.



Her vil jeg give jer et lille fif.
Vi beskærer roserne nu, på job.
15 cm over jorden. De første 5 visner så er der 10 cm tilbage.
Jeg laver sådan nogle små snowflake rosetter og pakker roserne ind i.
Så er de beskyttet.
Så skal de nye skud ikke klippes væk i april.



Jer der er med på Instagram, i har set jeg er kommet til skade.
Det er jo voldsomme skarpe sakse vi står med og en grensaks ved ikke om 
det er en gren eller en lillefinger.
Her ses min hånd inden uheldet og helt intakt med masser af harpiks.
Jeg er lappet sammen og det går så super fint.




Jeg vil nu ønske jer alle en helt fantastisk weekend
Med masser af hygge, have vejr og glæde
Klem fra det nordjyske
                                                                                   P.s
Kan i se noget nyt....
Jep Ida-Katrine har sendt min underskrift 
fra Stockholm til bloggen.
Hun har det så godt og bliver mere og mere dygtig