torsdag den 27. februar 2020

Et længe ventet ønske...


Kan i også fornemme det.
Dagene bliver lysere og lysere.
Den sidste uge er der sket så meget.
Foråret er lige om hjørnet og de smukke grene på træerne springer nu ud.



Jeg har været så heldig at få et stort ønske opfyldt.
Jeg har i flere år ønsket mig  Norges glas.
Nu lykkedes det endeligt.
I en genbrugsbutik til 20 kr.
Tænk så glad man kan blive for så lille en genstand.



Det er Anne som har introduceret mig til disse glas.
Hun bor i Norge og pynter altid så fint med dem.
Hun er min penneven, hvis man stadig kalder det for det.
Sender små breve til hinanden og nogle gange med overraskelser i.
I kan finde hende på bloggen Garden and angels.
Norges glas er lige som vores gamle patentglas.
De har et skruelåg hvor vi bruger en bøjle.



Her ser i et af Annes inspirerende billeder.
Det er fra hendes Instagram konto.



Hurtigt måtte jeg finde nogle smukke mirabelle grene til glasset.
Det ser bare ud af noget mere når det placeres i mit store mælkefad.
Så er det også meget nemmere når de begynder at drysse.



Selv om vi har haft et underligt vejr.
Så har jeg været i haven.
De nye projekter er startet op og jeg glæder mig enormt til mere stabilt vejr.
Men indtil da så nydes de længere dage og hvert minut med tørvejr.

En blomstrende dag ønskes i alle
Klem

Charlotte


onsdag den 19. februar 2020

Ophold på to timer.....


I går var vi så heldige at have ophold fra regnen.
Hvad kan man ikke nå på to timer.......
I ved den der bærer viljen i hjertet!



Når jeg kiggede ud af stuedøren så så jeg trist jord. Fyldt af blade og ukrudt.
Det skulle bare være løgn.
I 8 uger har jeg kigget på det uden at måtte gøre noget!
Så jeg fik luget forhaven, hakket kanter og samlet blade.
Simpelthen et fantastisk syn nu.
De små spirer titter allerede frem i den mørke jord.



Ja mens jeg var godt igang med at luge så klemte jeg pludselig 
omkring noget blødt.
Tro mig, jeg skreg så højt at selv AA kunne høre mig fra værelset.
Selv med hørebøffer på ørene og musik i øregangene.
Frøer og mus er en kæmpe forbi for mig....
Men jeg var vist ikke den eneste der døde af skræk!!



Jeg kan godt mærke at jeg har savnet at rykke igennem igen.
Jeg er gået igang og jeg nyder at være rigtig træt om aftenen.
Havearbejde gør bare en sund træt.



I går havde vi gæster.
Pludselig bestemt vi os for at tage på planteskoler.
Det er fantastisk at være sammen med andre have glade mennesker.
En god sund fælles interesse.



Jeg er altså blevet vild med primula.
Jeg faldt over tre forskellige hvide, som bare skulle med hjem.
De kan jo plantes ud i haven igen.



Den her primula er en ny sort de har fået i år.
Syntes faktisk den er ret flot.



Sidste år købte jeg denne smukhed.
Jeg har ikke succes med påskeklokker.
Syntes de er så utrolig smukke.
Men den her har valgt at komme igen.

Altså så taknemligt et have hjerte man pludselig får.
Have sæson 2020 er skudt igang Hos Villa Fryd

Rigtig skøn onsdag til jer
og god ferie til dem der er så heldige
Klem

Charlotte



fredag den 7. februar 2020

Der er liv endnu....


Jeg ved det.....
Her har været temmelig stille.
Alt alt for stille.
Men vores 2020 har haft lidt start vanskeligheder.
Så der har været bud efter mig andetsteds.



En af de store forandringer der er sket her er,
at min pc er brændt sammen.
Min Mac med alle mine billeder og andre kreative tiltag.
Alt er væk!
Heldigvis har jeg en fætter der er ret skarp IT mand.
Han forsøger at redde mine billeder.
Jeg har nemlig ikke lagt alle over på en ekstern disk.



Ja hvad kan man så lære af det.
Hav altid en back up!
Lige nu har jeg kun de billeder min mobil rummer
og det er bare ikke et særlig godt kamera.
Men i må nøjes for nu!



Kan ikke tilbyde så meget andet for tiden.
Derfor er der også manglende kommentarer fra mig i blogland.
Det er så besværligt fra min mobil.
Hver anden gang kommer jeg til at slette kommentaren.
Så jeg har opgivet at kommentere.



Jeg sidder ved en lånt pc for at lave dette indlæg.
Så i ved hvorfor her er så utrolig stille.
Jer der følger mig på instagram ved besked om min computer.
Men har ikke formået at få det ud til alle.
Så derfor dette lille indlæg.



Et smukt vejr har vi haft de sidste par dage.
Frost men dejligt.



Alt mylder op og er så smukt grønt lige pludselig.
Mine pletter i luften har slet ikke mistet bladene i år.



Se lige vores kina purløg.
Der er gang i naturen. Den har en fest.



Elsker når der ikke regner og solens stråler 
er over alt.
Om en uge er det 8 uger siden min operation.
Så må jeg begynde at tage fat igen.
Tror i der er en som glæder sig.....
Eller måske en hel familie som er ved at gå op i limningerne
over min rastløshed!






Jeg må have fat i en ny pc og igen blive en del af blogland.
Indtil da må i bære lidt over med mig.

Den bedste weekend ønsker jeg for jer alle
Klemmer

Charlotte