fredag den 30. oktober 2020

Opbrugte gavekort


Det her er min Lime light syrenhortensia.
Den står i en krukke og har gjort i over et år nu.
En test på at den ikke forandrede farve her i vores have.

Jeg gravede jo alle hortensia op og gav til Linda, Casa Rosen.
For de skiftede farve og blev noget tynde og grimme at se på.
Som hun har sagt flere gange så har jeg overset syrenhortensiaen.
Som ikke kan sammenlignes med have hortensiaen.
Hun har jo fuldstændig ret.



Da vi havde sølvbryllup fik vi en del gavekort til planteskoler.
Kim og jeg aftalte at jeg kunne købe til haven og han til søen.
Ligeligt fordelt. Jeg tror  dog jeg skylder lidt.....
Her er endnu en syrenhortensia Bobo.
Den er blevet plantet ved kælderdøren.



Midt i haven er der plantet en opstammet syrenhortensia.
Hønemokkerne skal lige inspicere jorden der er vendt rundt.
Hydrangena Pan.



Op til forhaven ved trappen, er der plantet en over 5 årig stor syrenhortensia.
Pinky Winky.
Håber jeg ikke fortryder. For den er stor og flot.
Men den får  lyserøde blomster snart.
Tror bestemt Linda vil hjælpe mig af med den hvis det bliver for meget for mig.




Hos Madame La Ferallis er der også plantet en syrenhortensia.
I modsatte side af trappen når man kommer op i forhaven.
Den er virkelig kraftig og robust.
Hydrangena Grandiflora.



Den sidste der kunne blive til på gavekortene er
Brussels Lace.
Meget meget små og forfinet blomster.



Jeg har virkelig sat mig ind i hvordan de skal passes 
og plejes for ikke at sige beskæres.
Så mon ikke det lykkedes for mig.



Men her slutter plante eventyret ikke helt.
For når man har mit arbejde. Så får man så mange ideer.
Specielt til en have der kan være i blomst om vinteren.
Det kan denne nye busk i haven.
Vinter snebold.
Den står fra november til februar med hvide duftende blomster.
Den er en fryd og måtte med hjem.


Der er flere planter.
Men de er ikke blevet sat.
Dem må jeg vise næste gang.
For nu vil jeg ønske jer alle en henrivende weekend
forhåbentlig med have vejr.

Klem

Charlotte



fredag den 23. oktober 2020

Nyt fra hønemokkerne

 


Så er der lidt haveguf fra Bodil og Bertha.

De er nu knap 5 måneder.

Slet ikke til at forstå vi har haft dem så længe.

Tænk at få sendt æg, udruge dem og så vælge 

to helt specielle og ret så forkælet hønsemokker.




Nu er tiden kommet til, at de to damer skal flytte ud af kælderen og 

ind i sin egen hybel..... Mener Kim.

(Jeg kunne nu have dem inde for evigt og blot sætte dem ud om dagen.)

Det hønsehus byggeri har virkelig taget lang tid.

Vi havde en ide. Men nye kom til, vi fik gode råd og nye infoer konstant.

Sådan er det at være grøn indenfor et område.




Her ses så det "færdige" lille hønsehus

Måske ikke helt færdigt.

Underetagen mangler indretning til sommer residens.



Huset er delt i penthouse og kælder.
Det var AnneDorthe som fortalte os,
 at to høns ikke kan varme så stort et rum op selv.
Så Kim fik delt huset.
Jeg har isoleret det med et tykt sort plastik materiale.
Glatte vægge der lige er til at vaske ned og utøj ikke kan sidde fast på.
Underetagen kan rumme det praktiske som halm, spåner osv.




Pludselig efter den nye konstruktion, skulle der laves trappe og en ny dør.
Det er det som tager meget tid.
Alt det puller.



Jeg sov ikke ret godt de første nætter de var ude i det nye kolde hus.
Det var altså så hyggeligt de boede i kælderen.
Men de hopper fint op på pinden og sidder og kiggede ud af vinduet.
Bertha kigger dog lidt skeptisk på mig her.



Første morgen de skulle gå ud af huset
var de lidt betænkelige.
Bodil er født optimist mens Bertha er ret nervøst anlagt.
Hun er her på vej ind igen....
Inden hun bestemmer sig for at flyve ned.



Her i haven har vi så vanvittig meget glæde af de to mokker.
Sætter jeg mig på græsset med en kop te.
Så kommer Bodil stormende for at smage,
ja faktisk alt det mor har i hånden er guf tror hun.
Jeg ville ønske mange flere kunne have høns.
Det er en glæde uden lige. En levende have er bare skøn.




Efter et par dage fik jeg installeret lys ved hoveddøren.
Der er bare så mørkt om morgenen når jeg åbner lugen inden job.
Så næste opgave bliver at skabe lys i huset til hønemokkerne.
Her er altid en eller anden udfordring der skal løses.
Vi keder os aldrig!

En fantastisk weekend ønskes i alle
Klemmer og hønse Gog

Charlotte





fredag den 16. oktober 2020

En drøm gik i opfyldelse


Da vi havde sølvbryllup
Fik vi en fantastisk gave af vores tre børn og svigersøn.



Som i kan se så kunne jeg ikke komme hurtigt nok hen og kramme dem.
Virkelig en stor drøm skulle blive opfyldt.
(frygteligt billede)



Jep, stedet her som vi har drømt om at gæste i flere år blev pludselig en realitet.
Datoen var booket for der er  måneder, ja års venteliste.



Kim stod ud af bilen da vi ankom.
For han ville have på video, af jeg kørte ind på p pladsen
i nok den mindste bil på stedet.
Den lille hvide Aygo holdt flot mellem  bla. Mercedes, Tesla og Jaguar.



Når man kommer op og mærker huset, ser detaljerne og føler stemningen.
Så er man total tilbage i serien Badehotellet.



Stranden er et kapitel for sig.
Jeg fornemmede Hr. Weise ånde mig i nakken og Fru Aurland komme ned fra klitterne.
Hele den opdigtede stemning fra Badehotellet herskede.
Her er alle høflige, venlige og i en indre ro fornemmer man tydeligt.



Når man kommer op fra stranden så møder man denne gavl af Svinkløv Badehotel.
Det er her på bænken man sidder og nyder den smukke solnedgang med et glas vin eller en kop te.



Lørdag aften var der booket en 5 retters menu til os.
Der var flag på bordet og den smukkeste udsigt.
'
Maden........
Kan ikke beskrives.
Aldrig som i aldrig har vi smagt så udsøgt mad.
Hvis ikke de får 5 Michelin stjerner så fatter vi det ikke.
Det må være verdens bedste kok der har det køkken.
Men det er det også...



 Kalix caviar med rygeost.

Kammuslinger i citron sauce.



Lune grøntsager i vinaigre glase.



Friteret kulmule med selleri.



Chokolade drøm.
(okay den vil man nærmest dræbe for)



For evigt vil jeg være fan af Svinkløv Badehotel.
Der er selvfølgelig detaljer jeg ville ændre hvis det var mit.
Men sådan tror jeg vi alle har en mening om hvordan et badehotel skal være.
(Feks. postkassen bag mig☺)
Jeg er jo alt for detalje orienteret.



Den her tidslomme har vi lavet en pagt over.
Hvert år skal vi besøge stedet.
Det skal man virkelig unde sig selv.
Den dessert kan jeg ikke vente et år på igen.

(Hvor lang tid tror i det tog at tage dette foto. Uden folk!)

Tak for i var med på en brøkdel af vores tur
og tak til børnene for en helt enestående gave

Skøn weekend kære venner

Klem

Charlotte



fredag den 9. oktober 2020

Haven kan skam endnu

 


Haven er fantastisk selv her i oktober.

Jeg føler jeg kan gå ud og tage skatte med ind endnu. 

Der pyntes op i huset af de gavmilde gaver fra haven.



De grønne kvæder er fra mit træ ved den hellige kilde.

Den japanske kvæde fik jeg af Iris og Henrik. Som tak for Marie og Frede Hansen. 

Dueungerne. 

Mange er helt vilde med det træ. For de har rene hvide blomster og nu grønne frugter.

Der dufter her inde i stuen så englene synger af skønne kvæder.


Ude i haven står pampas græsset så smukt i forhaven og danser i vinden.

Jeg plantede den sidste år og nu er den allerede over 2 meter høj.



Mine dahlia giver fortsat godt.

De hvide har været lidt senere til at blomster i år.

Men nu står de i fuldt flor.



Cafe au lait har været vilde hele sæsonen. De bliver bare ved og ved.

Virkelig min yndlings geogine.



Mine phlox leverer også stadig i stor stil. Jeg elsker deres sarte nuance.



Noget nyt i haven i år.

Ja faktisk prøvede jeg sidste år. men det lykkedes kun svagt. Men i år går det forrygende.

Denne smukke asters stormer afsted lige nu.



Det samme gør denne også.

Den smukkeste lyse abrikos farve.

Skal absolut have flere næste år den harmonere godt med cafe au lait.



Asters er perfekte til afskæring og holder længe indenfor.

Det her billede er to uger gammelt og de står stadig.



Selvfølgelig skal i  også se ugens krans i dette indlæg.

Jeg får bundet en del kranse, jeg elsker dem i  stilleben i haven.

Her er det efeu med frøstade. De skal være ude. 

For de har en meget karakteristisk duft, når de er i blomst.



Men efteråret truer nu. Der er ret mørkt når vi møder på arbejde.

Heldigvis har vi lidt af dagen tilbage når vi når hjem. 

Om en uge begynder vi at ligge gran og jeg glæder mig vildt til at pynte smukt op.

Jeg vil slutte af med at ønske jeg alle en vildt fantastisk weekend.

Vores bliver med garanti skøn. Et kæmpe ønske bliver opfyldt.

En gave fra sølvbrylluppet skal indfries.

Skal nok fortælle og vise billeder senere.

🤍

Krammer og skøn fredag

Charlotte


P.S
Måske i  på instagram har hilst på min lille have ballerina.
Frøken Fuchsia ellers er hun her😇







søndag den 4. oktober 2020

Forråd


Jeg elsker at binde kranse til haven.
Smukt at bruge som pynt i forskellige stilleben.
Eg er jeg total vild med.
Syntes hvert blad og åre fortæller en lille historie.
Derfor har jeg på denne krans også vendt bladets bagside udad.



Kranse behøver slet ikke at være store for at give effekt.
Selv det mest enkle er vanvittig smukt i et stilleben.



Ud over kranse samler jeg også forråd lige nu.
Vitaminer fra haven til vinterens kolde dage.
Ikke nok med at jeg er blevet 50, vi har haft
konfirmation og sølvbryllup.
Ja så bliver Kim inden jul også 50.
Så tænkte, jeg måske kunne udvikle
 en skøn dessert til denne dag.



Jeg har skrællet en masse pærer og kog dem i en lage
af sukker og min egen kongen af Danmark vodka.
Her vil jeg lige komme med en vild vigtig info:

Brug aldrig nedfalden pærer 

Da de indeholder patulin. Som i sig selv ikke er giftig men 
er kræftfremkaldende.
Jeg henviser til en 4 minutters kort video HER, som forklarer om nedfaldet frugt.

Jeg tænker at sådan en som min mormor der altid, ja hele livet,
 indsamlede nedfaldet frugt. For intet skulle gå til spilde.
Hun skulle jo dø af den frygtede sygdom.

Frygteligt jeg først har fået den viden nu og helt tilfældigt.
For jeg har været på samme måde som mormor indtil nu.
Håber i vil hjælpe mig med at sprede budskabet og henvise til mit indlæg!




Nå men når det er sagt så er de friske pærer på træet jo himmelsk.
Man skal absolut ikke blive bange men bruge de skønne frugter.
Der er sprængt fyldt med sol og sommer på glas.
Her er de gjort klar til en skøn dessert.



Her ses mit bud på en smagfuld dessert.

Syltede pærer i Kongen af Danmark vodka
med cremet nougat is og en makron creme.
Med fordel kan der hældes en blød lun chokolade sovs over ved servering.
(fik ikke taget et billede)

Her i huset er den top godkendt.

Den bedste start på en skøn søndag ønskes i alle
Klem

Charlotte

P.s
Døjer i også med den nye blogger...
For det ikke skal være løgn så har jeg også fået ny pc.
Så det er et mareridt at lave et indlæg lige nu🙆