fredag den 28. maj 2021

Beskæring


Lige nu står æbletræerne så smukt som aldrig før.
De blomster helt vildt og den lille blomst er jo bedårende.
Selv om jeg har 4 æbletræer og et 5. er på vej.....
Så nænner jeg ikke at klippe en gren til en vase.


Men på mit job lærer jeg så mange skønne ting.
Jeg har nogle fantastiske kollegaer som gerne vil dele 
guld korn med mig.
Så vores have bliver total forandret.
Det kan ses at man får en større viden om haven og dens liv.
Så snart jeg kan finde nogle minutter. Så er jeg i gang. 
Men jeg har det som andre, er konstant i tidsnød.
 


Her har Ingrid Marie måtte lade et halvt træ.
Tænker ikke på de mange æblekager der nu ikke er muligt at servere.
Træet fik AA i dåbsgave af Bedsterne.
Det har virkelig gjort noget godt for træet, haven og hønsene.



Nu er her muligt at klippe græs igen.
Træet har så godt af beskæring og mere formklipning 
giver et lettere udtryk.


De små kyllinger var med under hele seancen. 
De er så nysgerrig.
De er så små at de endnu kan presse sig ud gennem hegnet.



 Der blev tid til lidt leg også.
Englen her har jeg fået af Casa Rosen i julegave.
Se som den slænger sig på havebænken.



Endelig fik jeg også lidt grene til en vase.
Er der noget smukkere.
Jeg er så vild med æblegrene.


Ja og så har jeg jo et lille efterslæb.
Jer der følger mig på Instagram har  se masser af billeder fra vores pinse.
Men til i andre.
Så tilbragte Kim og jeg pinsen på Brøndums Hotel.
En sølvbryllupsgave fra mine forældre og søster.
Det var en fantastisk storslået oplevelse.


Her emmer alt af levet liv og skønne historier.
Her kan i kigge med på en video af vores ankomst.

Så er der vist bare tilbage at ønske alle en formidabel weekend
med masser af varme over Danmark

Klem til jer



fredag den 21. maj 2021

Fede oplevelser og gode fif


 //Invitation //
Som jeg skrev til jer i sidste uge.
Så har jeg oplevet så utrolig meget.
I dag vil jeg vise jer og fortælle om en skøn oplevelse.
Jer der følger mig på instagram har både set billeder og video der fra.
Håber de kan ses igen, der kommer også nye oplysninger her.

🔱

Jeg blev kontaktet af Tivoli Friheden i Aarhus.
De inviterede mig en hel dag ned til dem i deres flotte omgivelser.
Til Forår i fuldt flor.
100.000 blomsterløg var blevet lagt i efteråret.
Kreatøren er Claus Dalby og ham mødte jeg her for første gang.
Der var en masse skønne have mennesker, glædelige gensyn
 og nye følgeskaber blev også skabt.



Jeg faldt pladask for denne stolte tulipan. 
Jeg elsker storhed men noget jeg elsker lige så meget, er detaljer.
De skilte Claus Dalby har lavet til sin krukkehave.
Det er detaljer som gør noget.
Sådan nogle må jeg bare have i haven.
Genial ide.



Den her tulipan er jeg også total vild med.
Super Parrot.
Vi fik et flot og givende foredrag af blomster kongen selv.
Claus Dalby kom med gode fif.
Her får i lige et af dem!
Tulipaner kommer ikke igen år efter år.
Det er kun de rigtig gamle sorter.
Dem vi ser i feks. røde, orange og gule.
Selve sorten kaldte han noget og nu er det glemt.......
Så faktisk skal vi betragte vores smukke tulipaner som en forårs buket.
Ta dem op efter blomstring. For de bliver som regel ikke til så meget mere ved at blive i jorden.
Men man kan forsøge sig ved at tage dem op og plante dem igen
til efteråret. Opskriften er på story på instagram.
Det var faktisk en ny viden for mig.
Har ofte undre mig over hvor alle mine tulipaner blev af....
Men alle de smukke forædlet sorter de er smukke men ikke gode genganger.
Det må være derfor jeg ikke orker tulipaner i jorden men i mine krukker.



Tjek lige min krukke ud, den står i forhaven.
Det er Super Parrot.
Sat i efteråret. Det var da lidt sjovt.


Jeg elsker stemningen i tivoli.
Glade og smilende mennesker over alt.
Tivoli Friheden oplærer virkelig deres ansatte godt.
Hold nu op de er sjove, vittige, indlevende og søde.
Jeg er aldrig i forlystelser..... aldrig
Men her har AA lokket mig op i et flyvende skib.
Jeg var faktisk rædselsslagen.
Den sødeste kaptajn styrede skibet og da vi svævede helt oppe
i luften, der måtte han få skibet i havn.
For der var en midaldrende kvinde der skulle kaste op!!!
Jeg siger ikke mere.



Det her træ blev jeg dybt forelsket i.
Det er jo et Tivoli trylle træ.
Sådan et måtte jeg da eje.



Så dagen efter hjalp Kim mig med at flette et træ.
Så nu har jeg et lille stykke Tivoli Frihed i min have.
(står inde i pavillonen til venstre)
  


Forhaven bliver skønnere og skønnere for hvert år.
Min store Nordens oliven ligner en million i år.
Tænk for to år siden havde vi ingen forhave og
nu er vi ved at lave endnu et kæmpe projekt.
Det kan i godt glæde jer til at se.



Det her indlæg stikker helt af for mig lige nu.
Men på bordet kan i måske spotte et æbletræ i kurv.
Jeg følger den dygtigste mand Kenn Römer på instagram.
Han har så mange geniale ideer.
Sidste nye er at man kan have frugttræer i krukker.
De skal være podet på en bestemt stamme for at roden ikke bliver
så stor og allerede første år giver de æbler.
Genialt tænkt. Jeg er hoppet på vognen.
OG så skal de først pottes om hver 3- 4 år.



Nu har jeg weekend
Nu har jeg Pinse ferie.
Der skal ske noget helt vildt og et kæmpe
ønske skal gå i opfyldelse.
Vil i være lidt med på sidelinjen så må
i over på instagram, for der vil jeg poste
nogle story i løbet af Pinsen.
Jeg håber i får nogle skønne dage
og pinse solen vil danse for os alle

Masser af klem





fredag den 14. maj 2021

Jeg er her endnu

Tiden løber afsted.

Jeg har længe haft mangel på samme og har måtte prioritere.

Pludselig er der gået alt for lang tid. Jeg har ikke været i blogland

den sidste måned.

Jeg har sendt jer følgere og medblogger mange tanker.

I har så absolut ikke været glemt.

Jer der har fulgt mig på Instagram har kendt lidt til min hverdag, den sidste tid.

Jeg har været total nedlagt med et meget dårligt ben.

Men efter 20 fys behandlinger går det nu den helt rette vej og jeg er også

i gang på job igen. Heldigvis.



Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte og slutte.

Så nu får i det væsentlige. Håber i kan holde det ud.




Der har været masser af fjer i mit liv den seneste tid.
Her har Hr. Solsort fået 4 unger.
Har fulgt dem dagligt. Sorgens dag da de fløj fra reden.




Vi har også fået lille Erik.

Ja han er nu blevet så stor at han er klar til at flytte hjemmefra.

Lige nu har vi også fået en lille Ulrik. Men han er helt lille.

Som jeg da elsker fjerbørn.



Mens jeg var nedlagt kom Kim løbende ind.

Han troede Bertha var syg, ja ved at dø faktisk.

Han måtte være mig behjælpelig med at komme op, ned og ud.

Men Bertha var ikke syg...... hun var skruk.

Så jeg fik købt 10 æg der var befrugtet.... Troede jeg.

Men det var de ikke.

Så jeg måtte trylle lidt kyllinger til de to hønemokker.

For Bodil var nu også blevet skruk.

Hvis i har prøvet at have skrukke hønemokker så er det mega kedeligt.

De går jo nærmest i dvale i 3 uger.

Ingen leg, ingen sjov intet hygge.



Efter 22 dage i nattens mulm og mørke listede jeg hånden under mokkerne.

Ud tog jeg et æg, ind satte jeg en lille kylling.

3 til hver.

De deles totalt om opgaven. kyllingerne har to mødre. 

Vi har desværre mistet en kylling i regnen.

Nu har vi 5 søde kyllinger på allerede 3 uger.

De er perfekte mødre. Gud de er dygtige til at passe dem.

Jeg er nu også blevet lidt mor og de deler gerne med mig.

De har fuld tillid til jeg kun vil dem det bedste.

De hedder alle Ingeborg og Valborg. For vi skal  beholde to piger.

Vi kan endnu ikke se køn, så det er nemmest med fælles navn.



Så er der lige en update på fiskene.

De har alle sammen overlevet den bekymrende kolde vinter.

De spiser atter af hånden og svømmer endda helt op i hånden.

Det er faktisk ret hyggeligt.



Så har jeg heller ikke fået vist jer månedens spot for april.

Jeg vil ikke sige så meget om billedet endnu.

Det må komme når alle 12 billeder skal kommenteres.

Men her er sket meget, for en med skarpt øje, kan det ses.

Samt 8,5 tons arbejde til mig i fremtiden...... hvad har jeg dog gang i!



I haven er jeg langt bagefter.

Sådan 3 uger på langs gør virkelig noget her om foråret.

Men jeg forsøger på bedste måde at holde trit med ukrudt.

Den kamp taber jeg med garanti.

Har hørt man skal kigge på skvalderkålen og smile.

Det er vist det sidst nye.



Havens spiselige blomster kan nu bruges til

skønne luftige landskabs madbrød.

Jeg stor elsker denne årstid men bare med lidt mindre regn.

Det kan være hårdt at være ude 8 timer i regn og storm.

Man er i al fald utrolig træt når man har fri.



Jeg er også begyndt at sætte sommerblomster ud.

En kending er altid hende her, Birgitte.

Den og Petunia er jeg dybt forelsket i.

Linda, Casa Rosen forstår ikke jeg ikke er blevet døbt det navn. Petunia.



Så har jeg haft fødselsdag og der har været mors dag siden sidst.

Har fået så meget vidunderligt til haven også.

Det må jeg vise jer som jeg falder over det og det lige passer ind.



I må lige se her.

Sådan en skøn pakke er da lige noget for en have nisse som mig.

En fantastisk gave fra søde Linda.

Så nu må vi se om jeg kan være lige så genial  og kreativ til hende.



Jeg fik faktisk også sådan en skøn gammel jordbær kasse.

Jordbærrene er plantet ud og der er nu lavendel i kassen.



Så tror jeg at jeg skal stoppe for nu
Det blev et lidt langt og omfattende indlæg.
Og jeg har endda så meget mere at berette.
Jeg lover snart at skrive igen.
Jeg er evigt og altid i tidsnød.
Men hop over på min konto på Instagram. 
Der ligger jeg som regel et billede og en historie op dagligt.
Det er lidt nemmere i en travl hverdag.

Rigtig skøn Kr. Himmelfarts weekend til jer

Klem