fredag den 26. oktober 2018

Ny hvid trappe


Så er det endelig lykkedes.
Den grimme trappe er væk og en "ny" har set dagens lys.
Jeg har altid ønsket mig at få trinene malet.
Men Kim har altid sagt at denne trappe var det dyreste i hele huset.
Men hvad gør det, at den er kostbart, når man ikke bryder sig om den!



I kan garanteret huske det blå hjørne.
Her kan i se de forbudte trin.



Trinene var det sidste i huset som ikke var hvidt.
Selv Kim kunne se de ikke passede ind til sidst.
Nu hænger det sammen og har samme stil.
Er ufattelig glad for det hvide og de er slet ikke så glatte som før.
Jeg er stadig i overvejelse om trappen skal lukkes bagtil?
Prikken over i'et ville godt nok være smukke baluster som gelænder.
Men det er der ikke lige økonomi til!



Men så fik jeg en genial ide midt i jeg malede.
En af børnenes gamle kroket kugler blev top og bunden er 
taget fra et gammelt sofa ben der ikke kunne mere og skulle ud. 
Godt jeg gemte de ben. De er brugt til mange sjove ting.



Her ser i den gamle sofa.

Er vild med den sjov afslutning på trappen.
Sådan lidt majestætisk.
På de gode dage kan der jo sættes en krone på!


Smuk dag ønskes i alle
Husk nu alt kan bruges
kun fantasien sætter grænser

Klem

Charlotte





søndag den 21. oktober 2018

Så kom der varme


Kan i huske mit opslag en fredag eftermiddag på FB, for en del uger siden.
Der kom der lige en rask ide til mig.
Eller rettere en ide vi længe havde talt om, men som vi bare ikke havde fået udført.
Al tapet skulle ned som i køkkenalrummet.
Her sker så meget for tiden og som jeg skrev for et par indlæg siden, så bruges tiden et andet sted.
Men som jeg får tid så laves mine indlæg færdige til jer.


Tip.......
Brug Bamseline til at sprøjte på det gamle tapet lag for lag. Så lysnes det!



Den gamle brændeovn skulle væk.
Den kunne ikke mere.
Men hvad skulle vi så!
I et piv gammelt og utæt hus på 300m2 kan du ikke holde varmen,
 med radiator alene.
Nu har vi jo her haft frost de første par gange i år!



Så jagten gik ind på en gammel smuk brændeovn.
Men Danmark er foregangsland på netop dette område.
Så alle ovne skal have filtre og godkendelser.
Så til sidst opgav vi og murede skorstens hullet til.
Så ærgerligt at alle de gamle ovne bare kan skrottes nu.
Her taler jeg om de virkelig gamle.
Godt jeg har min kakkel i køkkenet og den er godkendt for år tilbage.



Vi søgte overalt for at få en ovn der passede ind i vores hus.
Virkelig besværligt og virkelig meget dyrt.
Var der noget vi kunne lide så talte vi 100.000 kr. plus.....



Men så kom Gitte på banen.
Hun kendte præcis til et alternativ der kunne passe ind hos os.
Både udseende og økonomisk.
En ovn med svane fødder. Så let og elegant at se på.
Samtidig med den har et gammelt rustikt udtryk.



Det var ovnen.
Jeg var slet ikke i tvivl. Kærlighed ved første blik.
Inden den kom fik jeg de eksakte mål og kunne male et smukt mønster
under ovnen. Ud af en stor stencil Gitte også har lavet til formålet.



Så nu er der kommet varme i det lille hjem igen.
Nu går jagten blot ind på en gammel gnistfanger til gulvet.
Inden skorstensfejeren kommer og godkender den!

Det er virkelig blevet et kanon hjørne i stuen.
Så let og elegant gør den ovn sig. I al fald i modsætning til den gamle ovn.
Ja den har jeg aldrig elsket!

Knus og en super varm efterårsdag til jer alle

Charlotte


onsdag den 17. oktober 2018

DIY gaver fra Cape Town


Jeg har simpelthen været så heldig at få de fedeste gaver fra Syd Afrika.
Min søster var over på den anden side af jorden og lave en Ironman.
En kæmpe oplevelse skal jeg hilse og sige.
Man sidder med åben mund og lytter når hun fortæller.
Kortet her, er et hun sendte hjem til os.
Det er fra et vindistrikt hun besøgte. 
Tjek lige hvor smukt der er.



Da hun flot havde overstået sit race rejste hun fra Port Elizabeth. 
Til Cape Town og afholdt en velfortjent ferie.



Man må sige at hun ikke er bange af sig. For hun udforskede de små gader.
Pludselig lå der en butik for kreative sjæle.
Så jeg modtog billeder med besked om "hvilke stencil er noget for dig"?



Kunne man vælge!



Det her er bare et udpluk.
Tror søs sendte 20 billeder.
Ydermere sagde hun der var så mange at hun slet ikke kunne tage foto af dem alle.



Nu er Søs vel hjemme i Danmark igen og i forrige weekend var vi samlet i familien.



Jeg var i den syvende himmel.
For der var virkelig købt flot ind til mig.
Så mega mange flotte stencil.



Her er også købt specielle farve penne som bruges i Afrika.
Man kan male på alt med dem.
Feks. på tøj.Hvis man lader det tørre i to døgn kan det vaskes.
Jeg har fået en grå og en hvid. Samt en perlemor til at blende oven på.
Jeg tror da nok lige, at min søster har tænkt på alt.
Her er der happy hour,  dobbelt op på alt det gode!
Tænk af alle steder, Cape Town midt i Sydafrika.
Der ligger der den fedeste vintage butik. 



Første skilt er lavet.
Kunne slet ikke vente og kunne slet ikke lade være.
Så måtte de mørke timer tages i brug.
Da vi er i underskud af timer for tiden.
Elsker de to majestætiske blackbirds.
Derfor var det også dem der skulle prøves først.
Har en mega ide med guldsmeden, men det må lige vente til tiden er bedre.

En smuk efterårs uge ønskes i alle
Klemmer til jer

Charlotte


fredag den 12. oktober 2018

Føler mig langt væk


...Weil alle leben rosen....
Det er det første man ser, når man modtager en stor kasse med roser fra Polen.
Den her kasse har jeg også ventet på i 28 dage.



Det er noget som kunne skabe glæde i det lille have hjerte.
Roserne var så fint emballeret og stadig godt fugtige da de nåede mig.



5 roser der er en anelse anderledes og enorm sjove bare fordi de er fra Polen.
Ja det er jo Rosenfeen som igen har introduceret mig til endnu en rosen himmel.



En smuk rose der er forskellige pinke farve i bladene.



Denne her Sweet Eureka har jeg store forventninger til.
Den skulle være hvid med gul midte i kronbladene og lyserøde kanter.
Så skulle den dufte himmelsk.
Så det bliver spændende at opleve næste år.



Future Alaska har jeg købt to af.
Den skulle blomster helt vildt.
De skal gerne komme til at dække en stor rosenbue.



Her er jeg ved at lave et nyt hjørne.
Må sige det tager tid.
Tid har jeg overhovedet slet ikke for tiden og det har min mormor ej heller.
Så meget tid går sammen med hende.
Hvert minut er kostbart. Så for tiden er jeg langt væk føler jeg.
Jeg følger med på jeres blogge men at kommentere er jeg ganske dårlig til.

Her i det nye hjørne har jeg sat New Dream, lyserød udvendig og laks indvendig.
Mormor elsker lyserødt og jeg vil sådan håbe jeg når at få en rose af denne til hende.
Knoppen skal bare udfolde sig, så her håbes på sol og varme.



Endnu en glæde fandt min vej.
Min skønne rosenfe har sendt en gave.
Hun syntes ikke jeg har det rigtige værktøj.
Da hun hjalp med at pelse klatrehortensiaen var hun vist ret lamslået. 
Værktøjet er det halve af arbejdet sagde hun og Kim smilede med et nik.
De to er bare så enige!
Så nu er jeg snart klædt på til endnu en havesæson.



Og så er rosen  bibelen kommet med posten.
David Austins rosenbog.
Den skulle gemmes til vinter. Men i de stille stunder og når tankerne
er for vilde til man kan sove. Der er den her blevet skimmet.
Endnu engang har rosenfeen lært mig noget godt.



Her beskrives min yndlings rose
A whiter shade of pale.



Her står hun med max mange knopper. Stoppede med at tælle ved 25.
110 cm høj er hun og helt opret stående.
Rosenfeen og Høneballes rose er begge 140 cm.
Den er så vidunderlig og mormor får en rose hver gang den springer ud.
Den dufter på hele stuen.


En smuk dag ønskes i alle
husk at nyde hvert sekund for alt går så forbistret hurtigt

Klem

Charlotte