lørdag den 17. december 2016

17. december, varmt chokolade




Oven på den store julefrokost fredag i december er der nok mange
som har behov for en afslappende lørdag.
Sådan en som kaldes nattøjs dag her hos os.
Eller man bare skal have total hygge dag sammen!
Eller efter en kold tur i skoven, hvor årets juletræ er fundet....
Hvad er så bedre end en kop varmt kakao med hjemmelavet 
chokolade stænger og skum fiduser. 



 Det kræver ikke særlig meget.
En bakke til chokolade eller isterninger.
En god mørk chokolade og en rest mælkechokolade.
Træpinde og små skum fiduser.



Jeg smelter mælkechokolade og fylder kun lige bunden af formen.
Når den har sat sig stikkes pinden ned i midten.
Så smeltes den mørke chokolade og fyldes i formen 
så hele hullet er dækket. Oven på kommes de små skum fiduser.
Så skal chokoladen bare størkne og blive fast.



Ud kommer de skønneste chokolade stænger.
Lige til at sætte i en kop varmt kakao.






Se jeg er så priviligeret at have fået underkopper til de skønne gamle fajance kopper.
Nina sendte en gave til mig og det var med megen stor glæde, jeg
så de smukke gamle underkopper. De passer perfekt til kopperne
og har den helt rette patina. I går modtog jeg så endnu en gave fra Nina.
Så nu har jeg nok dessert tallerkener til vi juleaften, alle kan spise risalamande af det
musselmalet gamle fajance stel.  Jeg sender dig en varm og kærlig tanke
Nina, nu hvor jeg sidder med den varme chokolade og nyder mit smukke stel!
Hvor er der mange hjerte varme dejlige mennesker til!




Se det var en god måde at lave lidt forkælelse til familien.
Det er dejligt hvis man bare en enkelt lørdag i december er så 
priviligeret at kunne nyde familien og bare hygge.
Intet stress og jag..... bare være til!
Sådan en dag skal vi have.

Rigtig fantastisk dag til jer alle
Juleknus

Charlotte





7 kommentarer:

  1. Kære Charlotte.
    Det lyder bare så hyggeligt.
    Jeg bliver nogle gange lidt misundelig over hyggen i en 'normal' familie. Det kan ikke helt lade sig gøre her, da mine børn har store udfordringer. Så jeg finder andre måder at hygge på.
    Nyd pyjamas hyggen og turen ud og købe juletræ. Det skal vi også snart.
    Tak for at du lige fik billedet af hygge hjem til mig :-)
    Hav en dejlig lørdag <3 <3 <3
    Knus fra Annastasia

    SvarSlet
  2. Kære Charlotte. Sikke en god ide du kommer med i dag, den må jeg prøve og ikke kun i december. Hvor er det hyggeligt at følge med i dit "juleunivers". Du er bare så kreativ. Rigtig god weekend til dig og dine.
    Knus Gerd.

    SvarSlet
  3. I ønskes en rigtig dejlig hyggeweekend. Her er der også en helt rolig lørdag i sigte, de små prinsesser har overnattet her, så det er ren hygge.

    Julehilsen Anette

    SvarSlet
  4. Fantastisk god ide. Man må aldrig gå ned på cacao og skumfiduser. Her står den også på julehygge med at pynte træet, lave konfekt, bage citronspecier, pakke gaver ind og måske lige se en julefilm og drikke varm cacao, når vi skal holde pause :-)

    Rigtig dejlig julehyggeweekend
    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
  5. Åhh så hyggeligt. Varm chokolade med skumfiduser, nattøj hele dagen, familien og så bare råhygge. Jeg er helt alene hjemme, men mon ikke jeg kan finde hyggen frem alligevel 😉
    Din skønne idé skal ihvertfald afprøves.

    Rigtig dejlig hyggelørdag til dig og din familie
    Knus Lone

    SvarSlet
  6. Kæreste Lone, Susanne Josephine, Anette, Gerd og Annastasia.

    Tusind tak for jeres kommentarer. Nu fik jeg et lille indblik i hvad jeres weekend skal indeholde. Hygge på hver sin måde, som det nu kan lade sig gøre.
    Heldigvis er vi utrolig gode til at indordne os under de forhold vi har at gøre med og der skal vi nok finde hyggen. Det er det vi danskere er kendte for. Hygge.

    Vi fik skovet juletræ, sikke en frase. Skulle have optaget det på video...... En bille have et træ på 10 meter, en anden et der krævede 30 mennesker for at nå rundt om det og ja så mig. Som slet ikke ville have nogle af dem...... De var alle som taget ud af en tegnefilm. Alt for perfekte. Jeg elsker jo et træ der er vind og skævt og helst med 4 toppe og halv skallet i den ene side :)))))
    Jep jeg er uforbederlig. Men til sidst gik jeg hen til personalet og fik en lang hyggesnak med dem. Så kunne de andre få ro til at vælge netop det smukkeste træ de ønskede.
    Sådan går det hvert år. Normalt er jeg ikke med af samme grund.
    Jeg fik aftalt at om ca 4 år er hans silke fyr store nok som juletræ og der står jeg på det ene. Han har 4 i alt. Familien syntes heldigvis det er en enormt sjov ide.!
    Så kan vi også have træet inde mere end en dag. For dem kan jeg tåle.
    Nå tilbage til træet i år. Jeg ved ikke hvordan vi skal få det ind. Tror det er større end Domkirkens træ i København. Men Albert-August var hurtigt da jeg måbende så træet de kom slæbende med.
    Den klare du mor, du har altid en løsning!!!!!!!!!

    Rigtig dejlig søndag til jer
    Jeg må i tænkeboks. Heldigvis har vi et kop bor.
    Så må toppen og stjernen komme op gennem loftet og ende i soveværelset!

    Charlotte

    SvarSlet
  7. Mums mums, hvor lækkert ser det lige ud og hvor lyder det hyggeligt. Nattøj hygge dag er noget alle burde tage sig tid til.
    Når jeg ser dine chokolade skumfidus pinde, tror jeg da lige jeg skal ha lavet en ny omgang p-tærter. Det næsten det samme.

    Kh H

    SvarSlet