fredag den 23. december 2016

23. december, jule gås


Så er det dagen før dagen og her i huset er der allerede jul.
En fast tradition vi har i familien er, at samles til brunch 23. december i Hjørring.
Farmor har nemlige fødselsdag i dag!



Det her er Morten Gås.
Han er opvokset på landet hos mine forælder.
Morten kom til gården, kun få dage gammel.
Sammen med andre gæs og en flok kalkuner.
Han er blevet nusset og pusset om.
Han har bestem ikke manglet kærlighed eller skønne opvæksts vilkår.
Nej han har fået præcis det frie liv en gås drømmer om.



Vi har fulgt Morten siden han var helt lille og i dag er han blevet en stor krabat.
Med et voldsomt vingefang.
Jeg er opvokset delvis på landet og jeg prøver at give videre til børnene.
At det er helt naturligt at det er Morten vi skal spise til jul.
Vi skal give ham de bedste vilkår vi kan, i hans liv. Men han er her for at vi skal blive mætte.
Vi skal være gode ved ham i den tid vi har ham.
Det har børnene heldigvis altid accepteret.
Men det kommer tæt på når det er fra jord til bord.




Her står jeg kun 6 år gammel. Vi havde altid tyrekalve der hjemme
og altid kaldte vi dem Bøsse.
Det klinger så godt på nordjysk når man står og råber det ud over marken!
De skulle fedes op og så i fryseren. Det har jeg altid vist.
Lige fra vi havde den første Bøsse.
Men jeg blev altid så oven ud glad for de små kalve. Så når mor og far ikke så det, så fik
han et reb om halsen og så løb jeg rundt med ham. På den måde kunne jeg udsætte slagtningen....
For tænk nu hvis han tabte sig!
Ja jeg har sågar haft en med på slæb efter cyklen hen til en veninde.
Så kunne vi jo skiftes til at løbe maraton med kalven.
Men i dag er jeg sikker på, at dagen var fastsat og mine forælder udmærket var klar over hvad der foregik.

Min mormor og morfar havde duer og det bedste jeg viste var når de skulle slagtes.
Jeg tog de bløde varme duer, pakkede dem i min dukkevogn. De fik sågar dyne på.
Så kørte jeg rundt med dem. De var så varme og silkebløde.
Så måtte Mormor og Morfar rende rundt efter mig og finde sine duer.
Sjovt at tænke på som forholdene dengang var meget anderledes og mere naturlige.
Men det lyder også lidt underligt i skrivende stund 👸




Her ligger Morten så.
Smuk og fin og med de dejligste svesker og æbler i maven.
Som har fået en lækker krydderi blanding og hjemmelavet ryge salt.
Han svømmer rundt i en fond beriget med æbler, laurbær, appelsiner og en kvist rosmarin.
For det ikke skal være løgn så ligger der også en medister pølse omkring ham,
uha den afgiver en god smag til gaffel sovsen og den slagter pølse smager himmelsk.
Den tradition stammer faktisk fra Farfar. Kims far elskede sådan en langtids stegt medister.
Selv om han desværre ikke er her mere fører vi traditionen videre!



Nu er Morten klar til servering.
Han ligger blødt på en bund af æble og sveske guf. Han har fået fint skørt på sine ben.
Appelsinener hen over sit sprøde skind.
Jeg er sikker på at han er tilfreds med at afslutte sit liv så royalt og med så 
stor en glæde for alle vores gæster.


Rigtig glædelig 23. december

Charlotte

P.S
Det har altid været en tradition at vi spiste and juleaften.
Men jeg er ikke ret vild med and og for at være ærlig, spiser jeg det ikke. 
Men et år besluttede jeg så, at det skulle være gås som i gamle dage.
Kim som er meget traditions bundet. Vil have sin and juleaften.
Så egenrådig og helt alene tog jeg den hemmelige beslutning.
Selvfølgelig med far på råd så han kunne avle en gås til mig.
Jeg vil helst vide hvor mit kød kommer fra og hvordan det er
opvokset. Så er heldig, at have mine aktive forælder.
Kim roste min and til skyerne. Det var lige godt den bedste and
han nogen sinde havde smagt!
Jeg måtte så tilstå at det var gås jeg serverede.
Så uden brok er det bare blevet en fast tradition her i huset.
Så nogle gange betaler det sig at være fræk som en slagterhund!

13 kommentarer:

  1. Det gave et helt sus i maven ved at læse den 23 dec, selvom jeg jo godt vidste det;-)
    Tænk at du har motioneret kalvene, ser det for mig :-)))) dine minder får mine frem;-) Jeg er også opvokset med kvæg,heste, grise og al slags fjerkræ. Når grisene skulle skydes, gemte min bror og jeg os, for det var et forfærdeligt skrig. Men det har altid føltes som en fest at være en del af parterings processen, og elskede især det med fjerkræet;-)
    Sjovt i kaldte jeres kvæg bøsse, vores blev kaldt på med enten, kip kip kip eller boss boss boss, også kom de drønende, man fatter ikke de når at stoppe inden hegnet.
    Gås med medister, har jeg aldrig hørt før, men det ser usansynligt lækkert ud, selvom jeg ikke er så for medister.
    Jeg lo højt ved dit ps:-)))) sådan skal mænd have det;-) det skal smugles ind, jeg gør det ofte når vi skal have gæster:-)
    Herligt levende indlæg Charlotte, smiler stadig:-)))
    Ha den dejligste dag, her dagen før dagen
    Juleknus med tak for dig <3
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind mange tak for dine skønne kommentarer Anette. Altid med følelse og varme.
      Faktisk har jeg været meget spændt på det her indlæg. For jeg ønsker jo ikke at støde nogen.
      Men når man som os er opvokset med dyr på landet så ved man jo godt, at de ikke bare på magisk vis er kommet fra køledisken.
      Jeg har oplevet at miste følgere når jeg har berørt et sart emne. Men kun 1 har forladt folden i dag. Det er ret sejt.
      Sjovt som dyrene kaldes forskelligt i vores lille land. Vores navn er heller ikke specielt flatterende. Når jeg som voksen tænker over det......
      Men er sikker på hvis min mor på ægte vendelbomål skulle kalde boss boss boss så blev det alligevel bøs bøs bøs :))))))
      Ej medister er heller ikke mig. Men det bliver meget specielt efter så lang tid i gåsefedt.
      Så den er vær at prøve. Den går også til and :)))))

      Rigtig fantastisk dejlig dag og den varmeste glædelig jul til dig og familien
      Masser som i masser juleknus

      Charlotte

      Slet
  2. Åh jeg kan næsten dufte den. Før vi flyttede her til boede vi på et nedlagt landbrug og havde alverdens dyr...både til hygge og til mad. Elsker gåsesteg og kunne sagtens spise dem selv om jeg havde passet dem fra de var få dage gammel. Jeg er opvokset med at dyr er mad og var ikke ret gammel da jeg slagtede min første kylling hos mormor og morfar. Her i det midtjyske kaldte vi som Anette også skriver kalve og ungkvæg for bosser..
    God jul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det dufter godt Rita. Sindsygt godt faktisk. Nu er der ikke mange timer til at duften spreder sig i hjemmet.
      Du er helt klart gjort af noget specielt. Det har jeg altid kunne fornemme. Så selvfølgelig kan du da spise det i avlede. Det er også det mest naturlige.
      Jeg har prøvet at slagte høns. Men det der med at tage livet på dyrene. Det kan jeg ikke.
      Kan faktisk ikke sætte en regnorm på en krog :)))))))))

      Rigtig glædelig jul til dig og drengene Rita. Håber du vil få en skøn og varm aften
      Juleknus og smil

      Charlotte

      Slet
  3. Hahaha skønt indlæg Charlotte. Om dyr, mad og kvindelist.
    Min oldemor var kogekone og slagtede selv sine høns. Det blev mit job, for jeg blev passet hos mine dejlige oldeforældre de første tre år af mit liv. Jeg hvinede højt af fryd når hovedet røg, og de spænede afsted. I Tversted hvor jeg er født, i min farmors værelse på loftet, tilbragte jeg de fleste sommerferier med at flå, og rense fisk, for derefter at hænge dem til tørre på tørresnoren. Sådan en saltet tørfisk og en kold øl, er noget af det bedste. Ja vores generation ved vist en del om hvor og hvordan maden bliver til.
    Det var et sjovt, minderigt og lærerigt indlæg. Tusinde tak for det.

    Rigtig god dag til dig og dine kære, og hils Hanne og ønsk hende tillykke.
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de flotte ord Lone.
      Altid er du trofast og på pletten. Tusind tak for dig.
      Ha ha ha ja det med at hønsene løber uden hoved. Det er så fedt. Elsker det stadig.
      Men prøv at tænke hvis man viste børn det i dag...........

      Rigtig skøn dag til jer og masser af hygge, knus og varme tanker
      til dig og din suveræne familie
      Juleknus og klem

      Charlotte

      Slet
  4. Mums, hvor ser det lækkert ud. Elsker mad. Især når jeg ikke selv har lavet det. Kan ikke prale af at være opvokset med andet end en lille hund og en undulat. Andet ville ikke havde været så praktisk i en 3 værelses lejlighed. Og man skal nok være vokset op med, at det er naturligt at først passe dyrene og siden hen slagte og spise dem. Det er jeg ikke sikker på jeg kunne. Så jeg kan godt forstå, at du stak af med dyrene, det må havde været herligt for de voksne at se. Vi fik dog frugt, grønt og blomster fra Farmor's og Morfar's have. Så lidt fra jord til bord var der dog.

    Rigtig dejlig lillejuleaften

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er specielt Susanne Josephine. Men man lære på en måde at holde den sidste distance for ikke at gå i selv sving når slagtedagen kommer.
      Min søster og jeg kunne komme med rigtig mange anekdoter om det med fra jord til bord.
      Vi smiler når vi taler om det. For det kan godt virke lidt surrealistisk at for to timer siden kælede man den røde kanin og til aften er den på tallerkenen. Men far bedyre os om at det var den gamle høne der ikke kunne gå mere. Når vi så kommer ud næste dag. Ja så er røde der ikke mere. Shit så var det ham der smagte så godt til middagen!
      Distance men kærlighed er vist koden her.

      Rigtig dejlig aften til dig og familien.
      Med ønske om den varmeste og hyggeligste juleaften.
      Med glæde og kærlighed, og lys der stråler som aldrig før

      Tak for din fantastiske trofasthed. Jeg er så beæret.
      Masser af juleknus og klem

      Charlotte

      Slet
  5. Glædelig lille juleaften. Hyggelig historie om fra jord til bord.
    Jeg kommer også fra landet og kan høre kalden : bøsserne bøsserne bøsserne ha ha
    Jeg har siddet og taget imod små grise og nuset aet og sunget for dem. Set dem vokse op, for senere at spise dem lavet til dejlige retter. Måtte sidde inde i min mormors stue til den/de var død. Det var min far der slagtede udenfor på min mormors gårdsplads. Men ja vi måtte ikke komme ud før den var stille og død. Så måtte vi ellers se alt de gjorde ved den...
    Så din historie vækker minder.

    Kh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Henriette. Det her var bare en del af os der kommer fra landet.
      Sådan var vilkårene og tror bestemt også det er derfor vores generation er så bevidst om maden i dag og dyrs forhold.
      Et meget svært emne at tage op men syntes det var vigtigt at vise den side også.
      Vi havde også grise. til tider. Men det var brogede hegnebug svin.Som gik frit på marken.
      I dag har jeg et ønske om at få sådan en lille bitte kælegris. Men der har Kim dog sagt nej :)))))))) Noget han aldrig gør. Men ingen gris og altid lametta på juletræet. Det er noget af det som er hans lov her hjemme. Det er jo til at overleve.....

      Rigtig fantastisk aften til dig og familien. Med ønske om en
      glæde og varme der strømmer gennem huset.

      Masser af juleknus og smil
      Charlotte

      Slet
  6. Ha ha ha What a man ! Kan godt forstå han får lov at bestemme de 2 ting ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, det er til at leve med :)))))))

      Slet
  7. Sikke et fint indlæg..
    Vi har jo fået ænder herhjemme på gården. I år ('16) var de ikke klar til jul, så vi fik ænder fra min forældres nabo istedet - men næste år har vi aftalt at det er vores egne ænder vi skal spise..det bliver lidt spændende.

    Kan ligesom dig godt lide tanken om at man ved, hvad man putter i munden :0)

    SvarSlet