tirsdag den 20. december 2016

20. December, fugle liv


Vi må aldrig glemme fuglene her i kulden.
De beriger os med så megen glæde i løbet af året.
Vi kan bruge lang tid på at kigge på dem. Snakke om dem
og ja vi sidder endda og digter historie om 
Hr. Solsort. For han er så sjov at kigge på.
Han mener helt klart at det er hans have og ikke alle fugle får
lov, at få en bid af kagen.
Når vi lægger stemme til hans fremtoning så kan vi få mange 
sjove grin frem. For han er kriger med stort K.



Men her sørger vi godt for fuglene.
Allerede inden kulden sætter ind begynder jeg at lave kager til dem.
De kan fryses og gemmes.



Jeg laver min egen blanding af korn, bær og frø.
Kommer det hele ned i smeltet kokos fedt.
Bruger forskellige forme, så de bliver dekorative.



Ja inden jeg har sagt værsgo så er fuglene
tyvstartet med at tage af buffeten.



De guddommelige fugle bliver budt til bords og
de tager for sig af retterne.



Jeg har malet og boret hul i gamle kageforme.
Så danner de lige som et lille tag over kagerne.
Kagen her er støbt i et hvidt engangs krus.
Husk at sætte snor i inden blandingen stivner!



Jeg har også brugt nogle af mine gamle mokka kopper.
Limet kop og underkop sammen.
Hængt dem op i æbletræet. Det er super dekorativt at have
sådan et udendørs juletræ til fuglene.






Det er med at have så meget forskelligt mad til dem som muligt.
Jo flere arter besøger haven og forhåbentlig vil de flytte ind,
hvis de får lov af Hr. Solsort!



I efteråret fik jeg lov at plukke neg på Jettes mark.
Så jeg har til fuglene hen over vinteren.
Den søde fuglekasse er sat fast på en greb, der er 
stukket i jorden. Det er sådan en sjov måde at anvende
de gamle redskaber på.



Sådan en stor kogle er skøn for fuglene at dyppe i smeltet olie
og så rullet i små frø.






Man kan vist godt sige at i sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude.....
Så tænk på de små to benet med vinger.
De har virkelig behov for os, lige som vi har behov for dem.


Rigtig skøn tirsdag i december
4 dage til juleaften

Juleknus

Charlotte


5 kommentarer:

  1. Som jeg siger Charlotte... du er en engel på jord. Ikke bare for os mennesker, der er så heldige at have dig som ven, men også de søde små fugle, nyder godt af din godhed. Her blir der hængt rigtigt mange fuglekugler op, hver dag. Vi har så mange skønne fugle i haven, og de er så sjove at sidde og kigge på. Jeg er ikke så god til at få lavet så meget selv, men kuglerne gør også lykke, og så frisk vand i fuglebadene. Der er ikke noget sødere at se på, end når de bader i vandet.

    Jeg vil ønske dig en herlig dag med masser af juleglæde ❤️
    Knus Lone

    SvarSlet
  2. Skal da lige love for at du har sørget godt for fuglene. Her er Hr. Solsort mere end velkommen. Han er min yngling. Er dog lidt tilbageholden med fodder, da vi også havde besøg af Hr. Rotte i sommers, der havde fundet bo under vores udestue. Men han er fordrevet, så måske skal fuglene alligevel forkæles lidt. Og smukt ser det ud.

    God dag til Spangsberg. Vi har ''desværre'' en butik ganske tæt på hjemmet.

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
  3. Dejligt at se at du også sørger godt for havens fugle. Det er der nemlig rigtig meget glæde ved, som du selv skriver. Desuden er det hyggeligt at lave den fine mad. Jeg har lige lavet en ny portion til mine kopper og thekander. Det ser meget flot ud i jeres have med fuglekasser og foder.

    Julehilsen Anette

    SvarSlet
  4. Nyder også havens fugle og dyr. Det er de små ting som giver de store glæder, efter min mening.
    God december uge
    Kærlige julehilsener
    Birgitte

    SvarSlet
  5. Kæreste Birgitte, Anette, Susanne Josephine og Lone.

    Vi fem kan vist godt blive enige om at vi er fugle elskere :))))
    Sådan en lille fyr som en fugl, kan nemlig skabe så meget glæde.
    Hr. Solsort er virkelig fantastisk at følge og se ham marchere hurtigt på de slanke ben
    hen over græsset når en ny fugl har indfundet sig i haven.
    Det er som at se en tegnefilm og vi kan ligge flade af grin.
    For det er lige før han taber halen af bare iver.
    Her er alle fugle velkommen iflg. os...... men Hr. Rotte. Godt han er fordrevet Susanne Josephine!

    Rigtig smuk dag til jer

    Juleknus

    Charlotte

    SvarSlet