tirsdag den 29. januar 2019

Alt kan bruges


Sikke dog et vejr vi har her mod nord.
Det er vildt som sneen pludselig daler og vi alle får fælles gartner.
Jeg nyder det langt mere end regn, selv om det er lidt besværligt.
Det var jo nu der skulle være jul!




Nok også med tanke på min aktivitet....
Er i klar over at alt på en gris kan bruges.
Det fandt jeg da lige ud af i fredags.
For Jeg har nok jordens skønneste onkel.
Han er den storebror jeg aldrig fik.
Vi er jævnaldrende og har oplevet så meget sjov sammen.
Elsker når vi sidder og taler om barndom og han lige kan huske et par detaljer
mere end mig.
Han kom da lige forbi med aftensmaden.



Charlotte har du aldrig parteret en gris før, var hans ord.
Øhhhh jo, jeg har hjulpet mor for år tilbage da jeg boede hjemme,
men aldrig stået med det helt selv.
Følte mig godt nok lidt som Pippi Langstrømpe.
Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg nok godt!
Hurra for google, for det gik nu meget godt.
Med sund fornuft når man langt.
Der er helt naturlige skærings steder og
som erfaren husmor kan man se hvad det skal bruges til.
Men er glad for ikke at være slagter. Det er så hårdt et arbejde kan jeg se nu.



Hjemmelavet flæskesvær.
Har man engang prøvet det, så køber man dem aldrig færdiglavet mere.
De er fantastiske, sprøde og fluffy. Så står i med et slag som det hedder.
Så er det bare at få prøvet gude spisen.



Selv det naturlige fedt der er på grisen blev smeltet og så lavede jeg fuglefoder.
Her kan i se et tidligere indlæg med fuglefoder.
Selv kattene i nabolaget er ivrige for at få kløerne i både maden og fuglene.


Der er virkelig kke meget spild på en gris.
Er meget forundret.
Nu har vi god lækker mad i fryseren og fuglene har også mad på træerne.


En super skøn dag i sneen
ønskes i alle
Klemmer

Charlotte



torsdag den 24. januar 2019

Tålmodighed er en dyd




Sidste år i januar var vi godt igang med at lave alt om her i huset.
Vi fik nyt køkken.
Ny forgang.
Samt huset blev vandskuret. Det var sådan de store forandringer.
I kan kigge på de forskellige indlæg ved at trykke på de lysere grå ord.

Jeg skrev til jer at 2018 skulle være året hvor alt var muligt.
Jeg skal da love for der sket en del.
Ting vi ikke troede var mulige da vi købte huset, blev mulige med vilje og arbejdsomhed.
Hvis man gør tingene selv er mange flere ting mulige og man får en
stor selvtilfredshed ud af det!



Jeg sammenligner projekterne i huset lidt med denne terrin.
Jeg havde købt en smuk gammel sag.
Den blev leveret af GLS.
Det skulle have været en julegave.
Men den kunne jeg vist ikke være bekendt at komme med som i kan se.



Så satte jeg mig for, at samle den.
Give det et forsøg. Den var jo alligevel ødelagt.
Et lille skår af gangen blev limet.
Nøjagtig sådan er vi også startet med at renovere huset.
Et lille skridt ad gangen. For Rom blev ikke bygget på en dag.




Det lykkedes faktisk ret godt.
Lige på nær hvis man kigger den på bagsiden.
Det var virkelig et tålmodighedsarbejde.
Nogle skår var så pulveriseret at der måtte efterlades huller.
Må lige sige at jeg ikke håber bagsiden af huset ser sådan ud  når vi har renoveret😁
Men vi efterlader faktisk også huller i form af mangel på afslutning af opgaver.
Men det er pengene der spænder ben. Vi genoptager renoveringen når der er penge til det igen.



Nu står terrinen og troner og ingen kan se bagsiden, hvor den står.
Historien ender godt. For GLS påtog sig hele skylden og betalte for terrinen.
Så nu har jeg et helt lille puslespil der står og smiler af glæde.


Dagens ordsprog:

Rom blev ikke bygget på en dag..... Men det kunne være skønt!
Eller græd ikke over spildt mælk.....

Masser af klemmer og en skøn dag

Charlotte


søndag den 20. januar 2019

Nyt til haven


Selv om det er den kolde lange januar måned og blæsten pisker afsted.
Minusgraderne har indsneget sig og de lover sne.
Så må man gerne drømme sig til havetid og forår.
Eller i det hele taget bare bedre tider.
Drømme store planer og anlægge bede i hovedet.
Jeg har købt så mange frø til blomster i år.
Aldrig som i aldrig før skal vi have blomster i haven.
Så har jeg også været heldig at få en skøn fe til min have.
Der er masser af planer for hende.



Hende her er der også mange planer med.
Hun er en julegave.
Hun er altså bedårende og der er masser af muligheder for at 
hun kan stå blandt de nye blomster og være vandfe for de små sommerfugle.
Jeg husker tydeligt hvordan de tørstede i sommers.



Disse smukke spir er der også planer med
De kommer nok til at pryde forhaven.
De bliver så flotte, når mine ideer er udlevet.
De er fra Cafe Happie. Et helt fantastisk sted og med den sødeste indehaver, Vivi.



Her står så endnu en julegave.
Eller den står jo ikke endnu, men der går ikke længe.



Af min svigermor fik vi den smukkeste pavillon.
Jeg mener den smukkeste, fyldt med masser af krummelurer,
rundt tag i etager.



Og det flotteste spir.
Jeg glæder mig så meget til at få den samlet og sat op.



Jeg havde store planer med forhave og hvordan den skulle se ud med den nye dør.
Men nu er alle planer ændret.
Denne skønhed skal stå i forhaven ved terrassen.
Det bliver jo et helt slot vi ender med at bo på.
Nu med eget spir.

Kan I godt forstå jeg ikke kan venter til der bliver forår
Smuk dag der ude i kulden og nyd søndagen
husk at drømme stort, jeg er igang

Knus

Charlotte


P.s
Nu griner i nok men jeg spurgte engang Kim om ikke vi kunne få bygget et spir
på taget. Men det er bare alt for kostbart. Noget med 
tag konstruktion osv....
Så nu får jeg endelig et spir, bare  på pavillonen.

torsdag den 17. januar 2019

Forsinket jule og nytårskort


Jeg vil først starte med at ønske jer alle et fantastisk godt nytår.
Håber i alle hoppede godt ind i 2019.
Vi valgte alle her at hoppe ud i det nye år med åbne arme og fornyet tanke sæt.

Her fra er der meget stille. Jeg håber at kunne lave om på det. Jeg vil forsøge.
Jeg har lagt en del billeder på Instagram, så jer der følger mig der, har kunne følge min hverdag.
Bloggen er helt klart mit foretrukket medie. Den er både dyb og hyggelig.
Men tiden og overskuddet har ikke været der.
2019 bliver året hvor rigtig meget bliver anderledes her i familien.




For mit eget vedkommende så bliver året i år hvor jeg skal miste 
min mormor. Min sidste bedsteforælder.
Mormor er meget syg og tiden går med besøg og mange praktiske ting.
Ting som man slet ikke forudså ville tage tid.
Mange lange og dybe samtaler er foretaget og vi har taget alle de afskeder vi kunne.
Så nu er det så forfærdeligt frygteligt bare at vente.
Så uretfærdigt efter et langt og aktivt liv.



(Mormors bon på dyner og puder, bemærk datoen)

Jeg har været så heldig at få en masse ting af mormor.
Hun glædes sammen med mig og er glad for at vide hvor det hele er endt.
Alt hvad der har med det kreative og med haven at gøre har helt naturligt
tilfaldet mig. Så der er meget der skal restaureres og mange minder der skal i haven. 
Når den tid kommer.



Det bliver også året hvor jeg ikke længere selv må passe AA.
Kommunen har vedtaget at nu er han så stor så han må kunne klare sig selv!
Han bliver 13 år 1. februar. En stor teenager.
Det har været svært at sluge den beslutning.
Når man kender vores hverdag vil man mene helt uretfærdigt og umuligt.
Men der er foretaget en sparerunde i netop den kasse vi hørte under!


(Mormors skammel jeg har sat i stand)

Så nu er alle døre pludselig åben.
Hvad skal jeg lave efter 8 år som hjemmesygeplejerske.
Jeg har masser af ideer, masser.
Men det skal jo også være noget jeg kan leve af.
Så min hjerne køre på højtryk.
Ideer, forslag og job henvisninger modtages med kyshånd.


(her er mormors spejl sat i stand og malet)

Går alt vel så varer det ikke længe før jeg kan komme med en nyhed.
Men jeg har lige behov for lidt mere tid og planlægning før det lukkes ud!
Nej det er ikke et job😊


(påskeklokke fra mormors have. Som nu er flyttet hjem til mig)

Kim er også startet nyt job.
Et helt fantastisk sted med skønne mennesker.
Helt vildt gode arbejdstider. Noget Kim ikke har prøvet i sit voksenliv.
Det har jeg ønsket for ham og pludselig kom en englen og tilbød ham det.
Her er det med at være taknemlig når sådanne døre åbnes.
Her nævnes ingen navne, det vil være synd for Lotte💗



Mads-Emil har næsten overtaget Kims gamle job.
Han er så tilpas med at bruge hjerne på et fysisk arbejde istedet for at kigge i bøgerne.
Det har været mange år på skolebænken og nu er der dømt pause.
Det er noget der falder ham så nemt og naturligt, han er meget arbejdsom og heldigvis vellidt.



(vintergækker fra mormors have)

Ida-Katrine starter nu på sin bachelor og til sommer er hun videre som kandidat. 
Vildt så hurtigt tiden er gået for hende på universitetet.
Hun kan noget som jeg intet aner om. Men det ser flot ud og lyder flot.
Hun er vanvittig klog og med en skøn indsigt og en kæmpe støtte for mig på mange måder.



(en af de sidste buketter fra haven til mormor)

Jeg har fået en ny pc
Jeg hader alt nyt elektronik.
Men det var en nødvendighed.
Så her er Ida-Katrine konstant en liv line.
Alt er modsat og anderledes end det jeg plejer.
Jeg har fået de vildeste og flotteste hjælpe programmer, så det er meget svært at 
navigere rundt i det.
Jeg er billede nørd, så nu kan jeg ikke "bare" redigere som jeg plejer.
Det er med blod sved og tåre den kamp udkæmpes.
Så det her indlæg bliver måske 14 dage undervejs😆


(Den sidste buket jeg har fået af mormor)

Jeg håber, ved at have skrevet dette lille forsinket jule- nytårskort at i har forståelse
for, hvorfor jeg sådan har svigtet jer alle den sidste tid.
Mine kræfter er lagt et helt andet og meget tiltrængt sted.

Den skønnete og bedste dag ønsker jeg for jer alle

Krammer

Charlotte




tirsdag den 4. december 2018

Lange løg


Så blev der endelig sat løg....... de var også ved at blive ret lange af at vente😁
Men min tid er altså alt for knap!
Forrige år satte jeg løg og i foråret kvitterede de med disse smukke blomster.
Det har nok gjort at jeg i år er gået lidt amok.




Jeg vil tro jeg har sat 300 løg i krukker.
Vil elske at have veranda og den nye royale balkon fyldt. For slet ikke at tale om i haven.



Hmmmmm ja og hvorfor så i krukker.
Jo det er fordi jeg ikke er så glad for at have visne tulipaner til at stå.
De generere mit øje og jeg må jo ikke klippe dem af. For så blomster de ikke året efter.
Så jeg har valgt at det skal være i krukker som kan gemmes væk igen.
Her kan de så visne ned i eget tempo.



Men spørg så lige om der går mange krukker til.
Jeg måtte simpelthen igang med at bore hul i forskellige jern kasser.
For potter havde jeg ikke nok af.



Alle løg er hvide eller lyserøde.
Men jeg har dog eksperimentere med en tulipan der ligner rosen Alkymisten. 
Den er sat ved siden af rosen i jorden.
Samt to lyseblå potter er også plantet til.
Så jeg udvider da min horisont lidt 😏



Jeg måtte lige tale med Eliane om hvordan det nu er med løg og krukker.
Hun er eksperten på det område.
Her får i hendes beskrivelse:

Når løgene er lagt, så vandes krukkerne godt igennem. Dernæst stilles de 
under halvtag o.l. for ikke at få vand.
Først når de begynder at spire til foråret vandes krukkerne igen.

Så nu står alle mine krukker i glashuset og passer helt sig selv.

Den smukkeste blomstrende dag til jer alle
Klem

Charlotte



torsdag den 22. november 2018

Byg selv


Dem der kommer og besøger os ved at jeg har noget med fugle.
Jeg elsker simpelthen duer.
Men her kan en æblekage til Kim ikke gøre det.
Han syntes det er rotter med vinger.
Så det må nok blive ved de betonstøbte. 
Den her due form har Laila med bloggen Huset på bakken langt ude på landet
lavet og givet mig. Den bliver slidt op. Jeg elsker den due.




Mit indlæg YOU GOT MAIL var jo også fyldt med duer.
Der er faktisk ret mange duer i vores have.




Så da jeg skulle lave en kasse til min hvide New Dawn måtte det også blive med en due.
Ja og med et gennemsavet ben fra vores aflagte sofa.
Samt kobber roser fra en gravsten og små knopper fra et skab.
Ja og selve træet er affaldstræ fra vores spisebord.




Sidste vinter modtog jeg denne rose som barrod.
Jeg ved godt at mange hader den. Men jeg har haft en i lyserød der døde
efter 22 år og tre flytninger.
Jeg har drømt om at få en rose til at klatre op af gelænderet på trappen.
Det skulle bare være New Dawn i hvid. For har bestemt kun gode minder.




Kassen er bygget på en sådan måde at det er skallen vi ser.
Inden i er bygget endnu en isoleret kasse der fortsætter under fliserne.
Derfor er kassen ikke så høj på benene. For så kan man se det er snyd.
Syntes bare den ville blive for tung uden løftede ben.
Så nu har rosen frit spil og kan sætte lange rødder.



Jeg satses på masser af smukke hvide rose hele næste år.
Gelænderet skal helt fyldes med roser.
Nu har jeg gjort mit til at rosen ihvertfald overlever vinteren.

En sol strålende dag til jer alle
Klem

Charlotte




fredag den 16. november 2018

Mormors roser


Hvor har jeg da bare plukket mange smukke buketter med roser i år fra haven.
Men en rose i haven står mig ganske ganske nær.



Den har jeg fået af Linda fra Casa Rosen, min rosenfe.
Den står så smukt hvert år og er min absolut yndling.



Det er også min mormors yndlingsrose.
Hver gang jeg skal op til hende så bliver der plukket en buket.
Både hun og personalet er ved at dåne over duften.
Den skal stå helt tæt på mormors seng.
Flere gange om dagen løfter de buketten ned så hun kan dufte.



Sådan har det været de sidste måneder.
Fra total sund og rørig til død syg.
Nu er jeg på den. For mormor har fået sin sidste buket af yndlingen.
Der er ikke flere roser. Alt er plukket.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.



Mor og jeg har tilgengæld været oppe i mormors have og grave lækkerier op.
Jeg fik bl.a en del roser. De er alle ens.
Det er en dobbelt lyserød rose. Jeg husker den ikke.
Men mor kunne fortælle det.
Mormor har fået den af gartneren, nede i Den gamle by i Aarhus.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.
Så jeg er spændt på foråret og de nye roser.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.
(Tog en hurtig smut op til mormor for jeg har bagt julesmåkager og dem skulle hun bare smage.
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)




Så som i kan se er det lille Casa Rosen bed udvidet.
Det skete sidst på dagen med pandelampe på.
Alt kan lade sig gøre hvis man vil!
Et bed fyldt med glade minder om personer jeg holder meget af.
Her er alt holdt i lyserød og vil se smukt ud til foråret.

Er man have ejer tror man på livet
For man skal altid lige have næste sæson med.
Sådan et godt mantra.

Smuk dag til jer alle
Klem

Charlotte