søndag den 26. juli 2020

Mine franske aner



Så blev tiden endelig til et indlæg.
Lidt kvalitets tid i blog land.
Jeg har så travlt for tiden. Eller jeg vil gerne så meget.
To store dage løber snart af staben her i huset.
Så mange ting skal nåes og så er der jo lige et arbejde der også kalder.



I dagens indlæg vil jeg fortælle lidt om mine franske aner.
I får lidt en omvej dertil.
En lille historie gør vel ingen skade til morgen kaffen.

Kim og jeg var på formulderen.
Et af mine yndlings steder.
Jeg fandt denne gamle mølle i en container.
Den kunne jeg absolut ikke leve uden.
Den er lavet i jern og beton.
Vi var tre til at løfte den op.
Kim sendte mig bebrejdende blikke😄



Jeg har en forkærlighed OGSÅ for møller.
Min oldefar Morten Christian Pedersen
var nemlig møller i Rubjerg.
Jep ved Rubjerg Knude fyr, som jeg også har skrevet om.




Her på billedet ser man Mølleren siddende med min morfar Holger på skødet.
Han og oldemor Kathrine fejre deres sølvbryllup.
Det gør vi faktisk også snart her hjemme. Om tre uger er det vores tur.
Se lige deres port. Den er gude smuk og en drøm.
Sådanne smukke udformninger ser man slet ikke mere.
Det er jo et mesterværk af en portal.



Jeg kommer altid på afveje under en fortælling..... undskyld!
Kathrine min oldemor.
Min mor er opkaldt efter hende og vores datter Ida-Katrine 
er så opkaldt efter min mor, bare uden h.
Noget være rod?

Kathrine var en  smuk mørklødet dame.
Hendes far var nemlig franskmand...... 
ahaaaaa det er der min franske kærlighed er fra.
Det ligger altså gemt i generne.

Nå men Kathrine fik ret tidligt i livet en hjerneblødning.
Det gik voldsomt ud over balancen.
Så når der blæste og ja det gør der jo tit ved vandet.
Så gik hun i grøften og brugte armene til at støtte sig mod kanterne.
Så hun ikke trillede omkuld. 
Derfor gik hun ofte i røjsere.
Præcis det jeg også elsker.
Det gjorde Ida- Katrine faktisk også som barn.
Alt i livet må have en sammenhæng.
Eller også er det ønske tænkning fra min side.



Lige der midt i blomsterbedet. Mellem figentræet og skabiosen 
står nu en restaureret Rubjerg mølle.
Oldefar døde i en sen alder i 1953.
I 1954 valgte man at rive møllen ned.
Da ingen ville overtage erhvervet og man ikke kunne samle
penge til restaurering.
Uha det skærer i hjertet når historie forsvinder.
Derfor er jeg glad for at have min egen mølle.
Om aftenen sætter vi lys i møllen og den står så smukt og lyser op.
Det er her vi så kan mindes.



Tænk hvad folk smider ud og tænk hvad glæde andre kan 
få af genbrugsguld.

Hvad der er skidt for nogen 
er 
guld for andre
🤍



Jeg vil i dag slutte af med en status på kyllingerne.
Her er min elskede Bodil, jer der følger mig på Instagram har nok fulgt med
den sidste uge. Hvor de er kommet hjem til nye familier.
Nu har vi kun Bodil og Bertha tilbage.
To pragtfulde hønsemokker at have i hjemmet og haven.
Høns skaber i den grad glæde.

Fantastisk søndag til jer alle kære venner
Klem

Charlotte

                                                              P.s
Er spændt på dette indlæg.
Da Blogspot har lavet hele platformen om.
Syntes det er drøn besværligt at udgive indlæg nu.
Har i andre samme problem? 

14 kommentarer:

  1. Du er fantastisk til at finde genbrugsguld! Og det er så dejligt at kæde møllen sammen med din slægts historie. Jeg har også gamle billeder og kan falde helt i svime over dem.
    Søde Bodil og Bertha! Jeg forstår din store glæde ved fugle.
    Ha' en dejlig søndag, klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gitte.
      Genbrugsguld er det bedste.
      Er gået mere og mere fra det nye. Elsker at købe brugte ting der er unikke og ikke ting der er masseproduceret.
      Bliver så træt når det findes over alt :-)))))))))
      Ja fjer mokkerne de er fantastiske og skaber sådan liv i haven.
      Er så utrolig glade for dem.

      Klem og dejlig søndag i den frygtelig regn
      Charlotte

      Slet
  2. Spændende historie og et godt fund for dig, den er blevet restaureret flot, må jeg sige, men det kan ikke undre nogen. Du har efterhånden restaureret meget. Håber du har nogle blomstrende roser til om tre uger.
    Klem og god regnvejrsdag
    Selv her regner det nu, jeg nød de 3 mm, der kom, mens jeg luftede hunde. Her sker det jo ikke så tit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lisbeth hvor er du sød.
      Ja jeg har haft fingerne i en masse efterhånden. Så man får en del erfaring.
      Uhhhhhh er bange for de roser ikke står skarpe. De er godt nok triste i år.
      Her har regnet hele dagen. Jeg bliver så restløs. Vil så gerne ud i haven.

      Fortsat skøn søndag
      Klem

      Charlotte

      Slet
  3. Hyggelig historie og dejligt at du deler den med os ♥️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Carina, hvor er du sød.

      Skøn søndag
      Klem

      Charlotte

      Slet
  4. Jeg misunder dig din evne til at se mulighederne i alting. Hvor er den blevet smuk, og står så perfekt til alt det andet hvide

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du bare skøn Linda.
      Tusind tak.
      Det er dejligt at have det øje...... Men det kræver ofte total oprydning i kælderen.
      Men den kender du jo.
      Kommer et lille stykke hvert år :)))))))

      Den bedste dag til dig
      Klemmer

      Charlotte

      Slet
  5. Sjov og hyggelig læsning 😍
    Jeg gør i Pindgrise 🦔🦔🦔 men er da ved og blive fattig af al det RC de kan spise 😁
    Knuss
    Lise-Lotte
    Pose Damen 😍

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhhhh elsker også pindsvine og har gjort siden barn.
      Kan huske jeg engang to en unge med indenfor.
      Da mine forældres gæster skulle hjem.
      Stak de hånde ned i deres jakke ærme og stak sig gevaldigt.
      Der lå en lille pindgris........
      Har altid været ret speciel...!!!!

      Klem og en skøn tirsdag
      Charlotte

      Slet
  6. Söt historia om Kathrine, så förstår att hjärtat klappar extra för vindmöllan. Den blev jättefin!
    Ha det så gott
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak hvor er du sød Anette.

      Skøn dag til dig
      Klem

      Charlotte

      Slet
  7. Nu prøver jeg igen - forsøgte at kommentere to gange i går, men jeg kan se, de ikke kom frem. Det jeg skrev var vist så nogenlunde, at hvor er det en god historie. Det er så vigtigt at vide, hvor man kommer fra, og det skærer også mig i hjertet, når møller - og statuer - bliver revet ned.
    Knus, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes bloggen er ved at være et lidt svært sted Karen.
      Så kan man ikke kommentere, så kommer billederne ikke op osv.
      Syntes det er så besværligt. De har lavet platformen om og det er ikke til det bedre!!!!!
      Jeg døjer rigtig meget med at kommentere på andre blogge. Kommentarene forsvinder.......

      Du har ret. Det er så vigtigt at kende vores forhistorie. Min søster er begyndt at slægts forske.
      Min farfar var adopteret fra Tyskland og mere ved vi ikke.
      Men nu ser det ud til vi har en kæmpe tysk familie. Hun har fundet både vores oldeforældre og og meget andet.
      Vildt spændende.

      Klem og dejlig dag
      Charlotte

      Slet