Kontor

I dag vil jeg byde jer indenfor på vores kontor.

Igen hjemme gjort på bedste vis og med de ting vi i forvejen havde i kælderen.

Når man begynder at få så store børn at de flyver fra reden.

Så får man pludselig meget mere plads.

Det man altid har drømt om, kan nu blive muligt.

Her på Ida-Katrines værelse, hvor gulvet viser hvordan der er 

leget, danset og ikke mindst slidt til de mange eksamener.

Der skal vi nu have kontor.

Præcis som i hendes soveværelse der nu er blevet til gæsteværelse.

Så er der blevet malet fra top til tå.

Mange har spurgt om jeg ikke skulle have et krea rum.

Men det egner jeg mig slet ikke til.

For når vi taler beboelsen, så skal der være orden og styr på tingene.

Det kan der ikke være i mit krea rum.

Kælderen på 100 m2 er mit krea rum. Her er der sprunget en bombe.

Her er rod, kaos og ideerne kan udleves på både gulv og bord,

Her er det tilladt at alt kan flyde til det når det endelige resultat.

Det ville aldrig kunne ske i beboelsen.

Så her sidder jeg når jeg kommunikere på pc.

Når jeg laver indlæg og når der skal ordnes papir arbejde.

Det gamle skrivebord som har været Kims fars og farfars, rummer alt det

et kontor skal indeholde hos os.

Et stort og tungt bord. Med udtræks hylder og skuffer.

Det kan virkelig indeholde meget opbevaring.

Jeg er en af dem som elsker den digitale alder.

For papirer og mapper er slet ikke mig. De bliver altid gemt væk i et skab.

Den gamle skrivebords stol er så behagelig at sidde i.

Så den har fået en gang kalkmaling og voks.

Selvfølgelig med en af Sisses stencil som afslutning.

Jeg har brændt mit logo fast med først en føntørre og dernæst 

nogle dage tæt på den varme brændeovn.

Dette for at malingen skal brændes ordentlig fast for ikke at smitte af.

Endnu et fif fra Living by Langeland.

Over skrivebordet hænger en gammel hylde med kroge.

En man sagtens selv og ret hurtigt kan fremstille.

Her har jeg valgt gamle kontor artikler. Mange af dem bruger jeg stadig.

Blæk vipperen i træ har været min oldefars. 

Hans papir sidder stadig der på. Det er fra en gammel mælkekarton.

Det må være fra en af de første der kom frem.

På den anden side står et lille skab med lidt bøger.

Dem som er sluppet gennem nåleøjet til at stå fremme.

De er heldige for bøger kommer altid i lukket skabe her.

Mit øje forvirres nemlig af de mange farver bog rygge har.

Et af mine mantra er kommet på et gammelt maleri.

Jeg elsker dette statement.
Det kan jeg så sidde og kigge på mens jeg vender blikket mod mit vindue.

Jeg har aset og maset for at finde den rette lampe til rummet.

Jeg er til lysekroner. Men i dette rum er der lavt til loftet.

Så de lysekroner jeg har liggende ude fra Karl duede ikke.

Først lavede jeg en lampe ud af glas skåle. Men syntes ikke

at den passede ind til et kontor alligevel.

Så har jeg lavet en lampe ud af en urtepotte. Men den blev heller ikke godkendt.

I frustration pelsede jeg en gammel skærm satte en porcelæns fatning 

inden i og vupti, der var løsningen.

Her kommer så det bedste ved hele rummet.

Mit elskede vindue.

Da jeg havde åbnet ind til væggen. Der kunne jeg ikke dy mig for
at ligge et lille eftermæle.
Vores tre børn er næsten født med briller.
Inden de var 6 måneder fik de alle briller, i dag bruger de linser.
Men nr. 3. brille de hver især fik har jeg lagt ind i væggen.
Tænk om 100 år er der måske nogen der finder disse hinkesten
i styrke 9,5. og tænker stakkels stakkels børn, der måtte bære
på disse hjælpemidler. I dag bytter vi jo bare øjnene ud!

Det her er bare et af mine bedste påfund til dato.
Hvis jeg selv skulle vælge noget.

Kan slet ikke få øjnene væk fra dette stilleben.
Selve vinduet har ikke fået bemaling. Det har bevaret den gamle patina.
Der er både rifter, sort maling og gammelt indtørret snavs der på. 

At sidde og kigge ud på den smukke prismekrone og bare drømme.

Eller Mads- Emil som ikke kan gå forbi vinduet uden lige at hoppe op

og banke på ruden. Er du der Mutter!

Ja også selv om jeg står nede i køkkenet....

Jeg nyder i den grad det her kontor og dets vindue.

Det har fået præcis den charme jeg søgte og vinduet bærer hele skylden.

Som Albert-August siger. Mor når Mads-Emil flytter hjemme fra,

så sætter vi vinduer i hele hans væg.......

Men det tror jeg så nok lige jeg vil spørge om skriftlig lov til først.

For ideen har også strejfet mig!

😌

Fantastisk weekend ønsker jeg til jer alle

Masser af klem

💮

Charlotte