fredag den 7. oktober 2016

Et hemmeligt møde


Det var en mørk og stormfuld aften......
Nå ja sådan kunne det her indlæg faktisk godt begynde,
eller rettere afsluttes!
Sidst på eftermiddagen, hvor jeg står i køkkenet og er startet på aftensmaden,
får jeg pludselig øje på Moster Grethes cykel nede hos Marie i vaskeriet!
Cyklen er gjort efterårs klar, men hvor er Moster Grethe.
Hun plejer i den grad ikke at lade en hyldende velkomst gå forbi sig.
Ja faktisk så rejser hårene sig på mine arme. For hvad er der lige gang i?



Jeg smider frikadellefarsen fra mig og går ned i vaskeriet.
Men døren er låst. Det skal godt nok siges at det er efter lukketid.
Men Marie plejer jo altid at åbne når jeg banker på.
Jeg er jo trods alt lodsejer og en vis respekt har jeg da hos damerne.
Jeg høre fnis og grin inde bag de sprossede ruder og den låste dør.
Jeg kan godt fornemme at det her er ikke noget jeg kommer videre med.



Jeg kigger på Moster Grethes pyntede cykel.
Græskar, vindhekse og smukke solsikker.
Præcis som hun elsker.



Termokanden er også med, så mødet mellem de to damer må have været planlagt.




Flotte store solsikker af beton.



Den ægte blomst dyppet i en tynd beton blanding.



Så skal de bare tørre godt ind i en rum tid.
Jo jo Moster Grethe fornyer sig hele tiden.






Jeg tror hun har glædet sig til denne dag.
Cyklen er stillet sirligt, ikke bare henslængt som hun ofte kan gøre.
Så er det jo så mit problem at stille den pænt.
Jeg kan godt mærke at det nager mig lidt at jeg ikke er en del af det møde.



Mørket falder på og der er stadig grin og fjant fra vaskeriet.
er hjemme. Der er mørkt og stille i deres huse.



Efter aftensmaden kigger jeg atter ud og cyklen holder der stadig.
Af ren godhed tager jeg gerne tjansen og lufter Carl-Johan.
Jeg kommer til at trække på smilebåndet. For hold nu op damerne hygger sig.
Man kan høre de snakker og grine. Men om hvad kan jeg ikke høre...



Det er sent og nu vil jeg altså i seng. Der er stadig gang i den i vaskeriet.
Der er en lystig stemning og cyklen har ikke rørt sig en tomme.
Alt er hermetisk lukket. Så de må have gang i at planlægge et eller andet.
Gid jeg kunne få min nysgerrighed stillet!



Kl. 5 hvor jeg står op, når jeg lige at se bagenden af Moster Grethes cykel.
Hun har travlt, det er lige så der er ved at være overgang i lysene.
Men det er jo heldigt for så bliver hun da i det mindste set i mørket.
Puha det må blive en hård dag for Marie i vaskeriet.
Jeg havde ellers bestemt hun skulle vaske vores sengetøj i dag.
Så kunne jeg jo også spørge lidt henkastet ind til besøget....
Men det vil jeg ikke være bekendt. Hun har vist brug for at sidde stille på
sin vaske stol i dag.
Nej jeg må nok stille mig til tåls med, at skal jeg vide hvad der foregår
så er jeg sikker på jeg får det at vide.
Nu vil jeg læne mig tilbage, smil bredt over hele ansigtet og være beæret
over at damerne har så godt et selskab i hinanden og at jeg får lov at opleve det.
Nu er der weekend heldigvis også snart for Marie.

En rigtig god en af slagsen ønsker jeg til jer alle

Charlotte


26 kommentarer:

  1. Sikke en sød historie og smukke sager og billeder.

    Elsker dine indlæg ❤️

    God weekend til dig og dine

    Knus Susi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have søde Susi:) Så dejlig en besked at modtage.

      Rigtig skøn mandag
      Charlotte

      Slet
  2. Så hyggeligt at læse dine små historier <3 og se alle dine fine billeder, man bliver i så godt humør og får sådan nogle fantastiske ideer <3
    Rigtig god weekend
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Charlotte, jeg bliver lige så glad for så skønne tilbage meldinger :)

      Rigtig skøn mandag
      Charlotte

      Slet
  3. Åh en dejlig lille historie til morgenkaffen��
    Og smukke billeder at hvile øjnene på. Hvor er jeg glad for din blog Charlotte ��
    Jeg ønsker dig en fantastisk dejlig dag, og sender kram til AA. Glæder mig vildt til at se jer imorgen.

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for sidst og mange tak for de flotte ord:)
      Håber i er kommet oven på weekendens mange fester.

      Masser af knus
      Charlotte

      Slet
  4. I just LOVE the bike and all the concrete pumpkins and sunflowers!!
    So beautiful pics, Charlotte!!

    Have a lovely weekend!
    Susanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Susanne:)
      I love your sweet commente.

      Nice day to you
      Charlotte

      Slet
  5. Ha ha hvor skønt. Dejligt damerne hygger sådan. De kan jo ikke andet hos Fru Fryd ♥️
    Vild med moster G's efterårs cykel.
    Og fuldstændig fortryllet over dine levede og kærlige historier.

    Go weekend Fru Fryd ♥️

    Kh. H

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejlig du er Henriette:)
      Tænk hvor fantastisk det er bare at kunne drømme sig hen mellem de fantastiske damer.
      Alt kan forsvinde rund om en og man kan bare nyde, de positive ting:)))

      Tak for de smukke ord
      Dejlig mandag
      Charlotte

      Slet
  6. Skøn start på dagen, med så hyggelig en fortælling. Fantastisk idé med solsikkerne, det skal helt sikkert afprøves til næste år. Tænker om ikke cyklen kommer til at mangle i indkørslen nu ;D Er hun mon gået hen og blevet lidt magelig hende moster Grethe. Har en fornemmelse af du selv kom til at stå med vasketøjet i dag.
    Ha en rigtig dejlig weekend søde <3
    Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vasketøjet tog jeg selv på den moderne måde. Marie fik fri:))))
      Cyklen er tilbage på sin plads, så alt er ved det gamle.
      Nu er det bare at granske, hvad damerne er ude på.......

      Rigtig skøn aften
      Charlotte

      Slet
  7. Hej, det ser hyggeligt ud - dine beton græskar er rigtig flotte, jeg har også lige lavet lidt beton hygge, som kommer på bloggen senere på måneden når det er klar - du er velkommen til at kigge forbi
    God weekend
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Annette det vil jeg bestemt gøre.
      Min tid har været så knap at alt med bloggen har ligget lidt stille.
      Håber at kunne finde en time eller to et sted......

      Rigtig dejlig aften
      Charlotte

      Slet
  8. Smiler stort, hvor er det herligt med damerne. Jeg er sikker på det hemmelige møde handler om de kommende forberedelser til julen.
    Rigtig god weekend, til både dig og dine og damerne i haven.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha ja det har jeg også tænkt på Anette....
      Men man ved aldrig med de damer. De kan finde på hvad som helst!!!

      Rigtig skøn aften til jer
      Charlotte

      Slet
  9. Så er efteråret sat ind. Så gælder det om straks at sætte ind på hyggen, så den kolde tid ikke virker så lang. Og skal da lige love for, at de damer i din have forstår sig herpå. Måske er vi heldige på et tidspunkt at blive delagtiggjort i deres hemmeligheder. Skønne solsikker. Har for nogle uger siden støbt mit første rabarberblad. Der er så lige knækket. Det var nok for tyndt. Så på den igen til næste år.

    En rigtig skøn weekend til jer.

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har forsøgt at fine et svar Susanne Josephine.......
      Men det må jo komme på et tidspunkt. Deres blikke undviger mit. Så jeg er helt sat til af nysgerrighed....
      Ej hvor ærgerligt med dit fugle bad. Du må på den igen.....

      Skøn aften til jer
      Charlotte

      Slet
  10. Så morsomt. Vakre bilder hos deg som alltid
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Bente og dejlig aften til dig

      Knus
      Charlotte

      Slet
  11. Hello Charlotte,
    I love your garden decoration. So beautiful! Thanks for theses wonderful pictures.
    Hugs, Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Christine for nice wort:))))))

      Hugs and nice day
      Charlotte

      Slet
  12. Din hagesykkel er fantastisk! og så mye fint du har på den...
    Jeg har også en hagesykkel, den er rosa.
    Har aldri støpt i betong før, har lyst å prøve. Du lager så mye fint i betong,
    Ha en fin kveld,
    Klem, Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ida.
      Jeg er så glad for min cykel. Den er fantastisk i en have. Spreder glæde og kan altid
      pyntes op efter årstiden.
      Sådan har du det sikkert også:)
      Du må endelig prøve at støbe beton. Det er fantastisk.

      Rigtig skøn dag
      Charlotte

      Slet
  13. God morgen Charlotte!
    Mon damerne har lækket hemmeligheden:-) Hvor ser det hyggeligt ud med lys i lygterne, og hvor er det fine opstillinger du har lavet. Jeg er så imponeret over at du formår at holde det hvide look også ude, så gennemført og smukt!
    Jeg håber i har det godt....og ønsker jer alt det bedste<3
    Stort knus og gode tanker fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Anette, så mange smukke og varme ord.
      Her i huset er det pres på, både på den ene og den anden måde...... Er en del i Skejby og det er sjovt for tænker på dig hver gang jeg køre forbi Randers på motorvejen.
      Igen i morgen går turen den vej........
      Og nej jeg har desværre ikke fået det mindste vink omkring mødet. Men forsøger ihærdigt skal jeg love for......

      Rigtig dejlig dag til dig
      Knus
      Charlotte

      Slet