fredag den 15. januar 2016

Bedstes stol





Jeg har i lang tid haft Bedstes fine stol. Når jeg siger Bedste, så er det ikke min
Bedste, men Lottes svigermor. 
Jeg arvede for nogle år siden Bedstes stol. Flot mørk højglans mahogni med
det tykkeste røde plys med dertil hørende frynser.
Da Lottes piger var små, måtte de ikke sidde på stolen. Den var tiltænkt de fine.
Da de så bliver lidt større og pga. stol mangel i huset. Så må de til nød
placere den ene balle på stolen. Men serveres der mad, ja så må de stå op.
For mad indtages ikke fra den fine stol.........





Så man kan sige det var et kæmpe privilegie  at være den udvalgte til netop denne stol.
Jeg er sikker på Bedste ville vende sig i graven, hvis hun så hvad jeg har gjort ved
hendes fine stol. Men ikke nok med jeg ville få hende på nakken. Så vil min egen svigermor
med bestemthed også ryste på hovedet og tænke..... Hvad har hun nu gang i...






Inspireret af det smukke blad Shabby Style jeg omtalte den anden dag.
Har jeg simpelthen fået ny inspiration. 
Stolen skulle pelses og bruges til et nyt hjørne i stuen.
Lag for lag, krøluld for krøluld har jeg fjernet det ene lag efter det andet.
For hver lag kom de to's stemmer frem og jeg kunne se himmelvendte øjne.
Min svigermor er jo den dygtigste møbelpolster i universet.
Så netop derfor gør det nok ondt at jeg skræller alle de lag af, som hun altid opbygger.







Men ikke desto mindre er resultatet blev formidabelt.
Jeg elsker den nyrenoveret stol og det hjørne den er blevet en del af.







Alt på dette billede kan jeg fortælle hvor stammer fra og der er en historie til det hele.
Det gamle tobaksbord med det meget skæve ben har jeg fået af Johannes.
Gladiatoren som min svigermor kalder ham. Det stammer tilbage fra min 40 års
fødselsdag, hvor 60 mennesker valgte at holde Surprise party for mig. Der sad Johannes med
pap tænder, øre og snapseglas for øjnene og sang skønsang. Så siden har han heddet
gladiatoren her i familien. Smuk og underholdende med papgebis....
Der hvor spejlet hænger var der i gamle dage et vindue i huset. Åh hvor det dog kunne
være fantastisk at få netop sådan et spidst et sat i igen.....





Bedstes gamle kurv er blevet malet, fået et lille mærke og labels på,
 og er nu blevet til lys kurven.





Moster Grethes søster Ingers gamle garnnøgler har fået en smuk plads
i tråd opsatsen.





Det gamle skæve fuglebur er kommet op på væggen.








Ud af et gammelt aflagt lampeskærm er der tryllet med blonder,
stof og perlemors knapper.
Det yndigste lampeskærm er kommet frem, og ikke nok med
det så er lampen også fra Bedste. Porcelæns lampe med små
hollandske mennesker dansende rundt i græsset, på marmor fod.
Den fik også en tur i det hvide kar.
Er blevet en skøn sammensætning.













Næsten ikke til at vente på de smukke hvide Krokus springer ud i
den gamle potte oppe fra Moster Grethes gård.















Den hvide tørret Orkide krans har fået ny plads på spejlet.






Den hjemmelavede hatte æske passer smukt ind i stilen.
Den rummer fint alle mine dekorerede påske æg som vi snart
skal til og finde frem igen.
Jeg har det sådan at jeg nærmest går fra jul til påske. Elsker
æg sammen med forårs blomster...













Det nye hjørne har virkelig taget kegler her i stuen.
Det er så lyst og venligt og samtidig fortæller
alle tingene en sjov historie om masser af skønne mennesker.
Alt jeg omgiver mig af prøver jeg på bedste måde, at give nyt liv i en lys stil med
et tvist af mig selv. 
Når jeg har lavet sådan et hjørne og sætter mig i sofaen, så kan jeg nyde
det hele så meget og glædes over alle de gamle historier, hver ting kan fortælle.


De bedste ønsker til jer alle om en fantastisk weekend
Nyd sneen og de smukke landskab rundt omkring...


Charlotte









21 kommentarer:

  1. Du har gjort det igen ♥
    Et nyt hjørne, nyt liv til gamle og/el brugte ting. Det oser af smukhed og historie.
    Det hus hedder ikke villa Fryd uden grund. Villa Fryd men de smukke hjørner.
    Så hyggeligt at dine ting har historie. Du burde udgive en Villa Fryd bog. Fuld af smukke billeder, idéer, opskrifter og ikke mindst dine skønne historier. Lige som her ♥
    Ser en utrolig smuk bog for mig.

    SvarSlet
  2. PS. Villa Fryd med de smukke hjørner og alle de smukke og skønne rum/pladser/ting. Fuld af Love

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind mange tak Henriette...
      Du er jo fantastisk til de komplimenter:)
      Du kan tro jeg har overvejet en bog. Faktisk alt det jeg ligger eller noget af det jeg har lagt på bloggen skulle have været til en bog. Men syntes det er alt for stort et arbejde til det forlagene vil betale.
      Man får næsten igen penge ud af det selv...
      Der ud over ejer de så pludselig ens billeder...
      Så tænkte at jeg på ingen måde ville sælge min sjæl, men vil meget hellere gratis give inspiration. Det gør jeg så på min blog.
      Så har desværre slået tanken helt ud af hovedet igen:)
      Den skulle have heddet. Livets gang Hos Villa Fryd...

      Rigtig dejlig dag til dig og dine
      Charlotte

      Slet
    2. Forstår godt, du ikke vil forære dine billeder, historier og værker væk. Der kan ikke sættes pris på dine skatte,men derfor skal du da ha en ordentlig fortjeneste.! Så ja forstår godt, du heller vil gøre som du gør og beholde dine rettigheder.
      Ville ellers gerne eje den bog,som du havde i tankerne.
      Du burde altså kunne tjene, af det du gør.. Sikker på du blir opdaget, af nogle som vil betale dig for at skrive for dem... Det må der være! Du vil være guld for et magasin/blad el andet....
      Din blog burde også give fortjeneste... Men tak fordi du skriver og deler uden løn.

      Slet
  4. Skønt hjørne du har fået lavet med masser af minder og spændende historier.
    Jeg er spændt på at se dine æg...jeg er så småt begyndt at lave nogle nye og har også lyst til at finde dem fra sidste år frem.
    Hilsen Rita

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have Rita.
      Ja jeg har også lyst til at finde mine frem. Men syntes det lige er en kende for tidligt. Tror lige januar skal overståes først. Men påsken falder heldigvis tidligt i år. Så det varer ikke længe før jeg går i gang...

      Rigtig skøn dag
      Charlotte

      Slet
  5. Hej Charlotte
    Hvor er det et fint tableau, du har lavet. Er vild med din stil og blog. Spændende at høre om dine skønne tings historier. Rigtig mange gode ideer til selv at komme i gang med stilen.
    De bedste hilsener og god weekend
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind mange tak Kirsten. Hvor er det en skøn besked at modtage. Jeg elsker at kunne inspirere så andre også kommer igang med det kreative.

      Rigtig fantastisk weekend til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  6. Uha, jeg synes jeg kan høre de to skrappe-tanter...;-). Men stolen har bestemt fået sig et nyt liv. Det er utroligt, at du har historie bag alle de skønne ting, så herligt at læse. Jeg har arvet et københavnerskab, efter min svogers mor, det er blevet malet hvidt, og lågerne ikke sat på, på siden sad der i mørkt træ en holder til en blyant og en papirrulle, til at skrive dosmerseddel til købmanden på, de har fået lidt papir omkring sig, og monteret igen. Min svoger glæder sig over det hver gang han træder ind her, og jeg nyder det hver dag. Rigtig dejlig snehvid weekend til dig og dine. VH Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg kan huske Carina :) jeg elsker nemlig at have historien med til de ting jeg omgviver mig af.... så vidt muligt :)
      Åh sådan et skab som du har, det er så fantastisk. Står også på min ønskeseddel. Godt nok ved jeg ikke lige hvor det skulle være;-)))))
      Der kan du se. Mange folk glædes over de ting vi andre skaber liv i igen. Det er sådan en fantastisk cirkel. Jeg vil langt hellere købe gammelt, aflagt og brugt og så få liv i historien igen end at gå i en butik og købe nyt. Kan faktisk slet ikke huske hvornår jeg har købt et sprit nyt møbel...
      Rigtig dejlig søndag

      Charlotte

      Slet
  7. Hej Charlotte.
    Endnu et mega inspirerende indlæg med utrolig smukke billeder! Du er da fantastisk til at få enormt meget ud af næsten ingenting!��
    Selv om julen varer lige til påske, har du måske også et par fastelavnstiden, som du vil vise os? Jeg vil gerne lige markere fastelavnstiden, men er helt tom for ideer til pynt, der er til at holde ud at se på!

    Kh. Uglen Ulla

    SvarSlet
  8. Fastelavnsideer skulle der stå!��

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak Ulla :)
      Altså jeg kunne forstille mig nogle smukke grene. Skal nok snart til at indkøbes så de kan springe ud med hvide blomster til fastelavn.
      Så find billeder af vintage katte, giv dem sødt pynt med knapper, bukser, crepe papirs kraver på. Hæng dem på grenene. Det kunne da se enormt sødt ud... der fik jeg måske lige en ide selv;-)

      Rigtig skøn dag
      Charlotte

      Slet
    2. Hej igen
      Tusind tak for dit svar! Det er da en kanon ide, jeg kan nemt forestille mig de omtalte katte og er allerede begyndt at samle materialer til dem!��Så virkelig et konstruktivt svar og en meget brugbar ide! Tak!��
      Uglen Ulla

      Slet
    3. Tusind tak Ulla. Er glad for du kunne bruge ideen:)

      Slet
  9. Synes Bedste's stol har taget en mega forandring - husker den som en nærmest "kongelig figur" der stod pænt ved det fine blankpolerede skrivebord som var et svendestykke med opsats, tremmeværk og krummelurer����
    Ingen måtte sidde på stolen, kun når der var rigtig mange gæster og alt andet (incl. den lille malkeskammel) var taget i brug, blev stolen trukket hen til spisebordet under store formaninger om at sidde pænt og rolig på den.. Hun var sku en ener, hende Bedste - utroligt alle de grin og gode stunder hun har givet os. Tilmed føler jeg at hun lever videre ved dig, nu når mange af hendes udtjente ting genopstår��
    Glæder mig til at se stolen og Mor-Inger's forlængst uddøde garnnøgler live..
    Ses lige pludselig❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor jeg elsker du bare kan køre videre på historien og på din helt egen fantastiske fortæller måde :) Ja hun har givet os mange gode grin hende Bedste og så er du en sand mester i at imitere hende. Elsker bare den stemme du kan fremkalde... Kunne sidde en hel aften og høre på de fantastiske fortællinger, med din egen Bedste stemme.
      Du kan tro Bedste lever videre hos mig og det er nok ikke altid ros jeg får visket i ørene...
      Du er altid velkommen og mere til <3

      Skøn dag til dig og din fantastiske familie

      Skrotten :)

      Slet
    2. Hvor sjovt og hygsomt med lidt ekstra fortælling. Tak Lotte

      Slet
    3. Hvor sjovt og hygsomt med lidt ekstra fortælling. Tak Lotte

      Slet
    4. Ja det er bare så hyggeligt når Lotte starter ud med de hyggelige fortællinger omkring "vores" fælles familie :)

      Slet