mandag den 6. august 2018

Hvorfor så stille





Sikke en sommer.
Jeg kan ikke huske hvornår vi har haft skønnere sommerferie end i år.
Den har indeholdt alle mulige skønne elementer.
(De fleste foto er fra mobilen og i dårlig kvalitet)




Det hele startede med at denne dør skulle sættes i ind til stuen.
Helt præcis 98kg. For jeg løftede den selv.......



I kan godt huske i mit indlæg om pæoner, her beskrev jeg at der skulle en dør i.



Derfor klippede jeg en del af min højt elskede klatrehortensia ned.
Men kun lige så døren kunne komme i.
Se lige nogle grene den bære.



Jeg startede torsdag morgen med at banke hul til døren.
Kim og Mads-Emil var på job, AA var hos Anna.
Så jeg havde frit spil til lige at få ordnet sådan et lille hul!
Men som vi ikke troede er vores hus fuldmuret.
Så det var pludselig ekstra arbejde.
Se lige en mur at skulle igennem.



Jeg sled, hamrede, skar og bankede.
Hold nu ...... et job. Måske ikke helt noget for en dronning.
Men det skulle jo gøres for næste morgen skulle døren sættes i.



Da Mads-Emil kom fra job kunne han godt se jeg døjede lidt med
at samle murbrokker op.
Så han var hurtig til at hjælpe. Som altid.
Jeg havde nemlig været så uheldig at brække en finger i processen.




Så kom Kim hjem og sammen ordnede drengene de sidste murbrokker.



En dør blev sat på for natten.



Næste morgen blev vinduet pillet ud.
Nu kunne vi fornemme vores nye stue og 
den kongelige balkons tilblivelse.



Klokken 12 havde vi en ny dør sat i.
En mindre detalje er at der er sket en fejl med udregningen og døren er
10 cm for lille til hullet udvendig
(Sådan er det at være rigtig gør det selv amatør)
Så jeg murer da lige en ny udvendig væg op fredag aften.



For lørdag altså dagen efter rejser vi til Mallorca med Kims familie.
Nu kan det så godt afsløres.
Men der er en fejl ved døren.
Den ene dør er 1 cm større end den anden.
Så den kan ikke låses.
Det er nu afgjort at om 7 uger kommer fabrikken med en helt ny dør!
Og vi har fået lavet en midlertidig løsning.
Men spørg lige om der var krise!



Vi trængte virkelige alle til ferie. Så en uge med familien i syden var skønt.
Her ser i mine drenge.



Vores kronprinsessen.



Selv dronningen lod sig fotografere.
Her med en ny hat. Denne er til Frk. Pots og det bragte stor glæde.
Der blev indkøbt et væld af hatte til damerne og Kim blev bekymret.......




Vi har også været på stranden i Danmark i ferien.
Oppe hos Kims mor der er flyttet i sommerhus 80 meter fra havets bølger.
Vi har været rundt på besøg ved skønne venner og feks. besøgt vi Frk. Hall.



Så fik vi selv fornemt besøg af Rosenfeen.
Det var utrolig hyggeligt.
Hun havde 8 nye roser med.
Kim og Linda gik igang med at skære min klatrehortensia ned.
Hun forstår virkelig at sætte folk i arbejde og forlade det hele mens rodet er størst.



Nå ja okay..... der er jo en mening med alt.
Vi har nogle store projekter igang og dette indebærer at de desværre skal skæres ned.
Så tror det var godt Linda hjalp.
For jeg kunne ikke nænne til det!
Men se lige et skallet grimt hus.
Det bliver der lavet om på!



Den sidste weekend i ferien er blevet brugt i sommerhus.
Den årlige ferie med mødregruppen.
De her piger, de er en drøm at være sammen med. Altid.



Vi kan have de mest åndsvage konkurrencer.
Hvem kan have mest gas blå ben.......
Her taber jeg klart! Men blev der konkurreret om maling på fødderne.
Så vandt jeg!



Men fælles for den årlige ferie er, at vi griner hele tiden.
Vi har det så super skønt sammen. Det her billede er så sigende for samværet.
Som næste år går til Heidepark!
Alle 15 melder klar med stor glæde.




Søndag eftermiddag blev brugt med mor.
Her besøgte vi åben have ved Hals Bonden.
Et super flot arrangement som Haveselskabet står for.
Det er 3. år vi er der og det er super smuk og masser af blomster salg.

Årets bedste ferie er slut og jeg har aldrig nydt den mere end i år.
Det har været sammen som familie.
Derfor har jeg trukket stikket og bare været til stede.

Håber i alle har haft en lige så skøn ferie

Knus og smuk ny sommer mandag

Charlotte












torsdag den 12. juli 2018

Overskuds agtig....


Se lige hvad jeg har fået lov til at plukke.
Alle de ribs jeg lyster.
Det er igen Helle, vores alle sammens smilende Fakta pige der har været den søde sjæl.
Hun tænker altid på mig og jeg er dybt taknemlig.
For er der noget jeg elsker. Så er det friske bær.
Jeg har også fået stikkelsbær.
Vores egne bær er jeg nemlig kommet til at spise uden de andre smagte.
Puhaaaa slemme tøs!



Nå men Helle gav mig en skøn ide.
"Ta' sommeren med ind til bordet juleaften, blandt al den fede gås. Er de her gode og friske"
Det er jo genialt. Så nu har jeg frosset ned til rysteribs.
Så kan jeg juleaften sidde og spise gås med sunde saftige bær som tilbehør.



Der blev blandt andet også lavet lidt rysteribs til aftens kaffen.
Kim var lykkelig. Vi har aldrig fået det før. Men det er bare guf.
Der blev også frosset lidt ned til Olde. 
Løsfrossen til pynt af kager samt en masse andet herligt.

Fryseren er sprængfyldt med vitaminer og juleforberedelserne er allerede igang.
Bemærk lige datoen. Jeg er i super god tid i år.

Smuk sommerdag der ude

Klemmer

Charlotte


mandag den 9. juli 2018

You got mail


Er det ikke bare det evindelige med en postkasse.
De er ikke ret charmerende. Kedelige og ret upersonlige.
Men nu har jeg fundet ud af, hvordan de gøres smukke og helt unikke.



Sisse Pigen er svaret.
Hun laver de smukkeste stencil og har selvfølgelig også 
lavet denne her. Hun kan med garanti også lave en til dig.
Fantastisk med en skabelon der passer til matriklen.
Jeg har bundet en krans til mailboksen.
Netop derfor har jeg ikke sat vores navne helt i midten.
Syntes det kunne være hyggeligt at pynte op efter årstiden med en krans.





Mere personligt og charmerende kan det vist ikke gøres.
Jo hvis man er så heldig at finde en rigtig gammel
støbejerns poststander.
Men det er vist et lykketræf, hvis det sker.



Jeg har valgt at lave post området til et tema.
Så her er også indflyvningen for de royale brevduer.
Tænker de går godt i spænd med det traditionelle postvæsen vi har i dag.



En rigtig gammel rugekasse pynter på stakittet
og en smuk due som Laila har lavet formen til er fløjet i pit.
Håber jeg har kunne inspirere til et sjovt og anderledes postkasse.
Vores post er i al fald begyndt at smile.

Smuk dag derude og nyd sommeren
Sidste uge inden ferien starter

Knus

Charlotte


lørdag den 7. juli 2018

Pæonerne flyttes


Mine elskede pæoner. En af mine yndlingsblomster.
Som jeg har vist jer i et indlæg FØR.




De er nu færdige.
Helt og aldeles afblomstret.



Jeg har en del klynger rundt omkring i haven. Men nu hvor
døren til stuen skal sættes i. Så kan de lige så godt blive samlet.
Når de alligevel skal graves op.



Så der er lavet nyt bed.



Med blandt andet Pariser roser.



Stolt kavaler.




Nelliker



Brudeslør. Håber det går. De plejer at dø for mig. Men den vokser endnu kan jeg se.




Frøkenhatte.
Har bestilt frø i England og det virker bare.



Denne dahlia er også fra England.
My love hedder den og er den første i haven der næsten er klar til snit.



Den her kan jeg ikke huske navnet på, men det vare ikke længe nu.
I år har jeg 18 forskellige dahlia.
I må gerne gætte på nuancerne 😜



Jeg har ærteblomster der kravler op af stativet til hængekøjen.
Dette er dog en staude, så der er ingen duft.
Men i baggrunden kan skimtes de hvide solsikker jeg har sat.
Nu må vi håbe de ikke bliver gule!!!!!!



Også her er det eksisterende bed blevet udvidet og der er fundet plads til pæoner.



Der vandes og vandes.
Ikke lige det rigtige tidspunkt at flytte blomster på.
Men nu skal den nye dør i!




Smuk dag der ude og nyd weekenden
Klem

Charlotte

torsdag den 5. juli 2018

På besøg i Bruuns Have


Da Frk. Hall og jeg kørte over til Fru Pedersens sommerfest.
Besluttede vi, at nu vi var på de kanter så skulle
 Margit Bruuns have lige have et visit.



Det var det bedste vi havde besluttet længe.
Sikke en have. 
Eller rettere en park.
Margit tog så godt imod os og vi fik et kort over haven.
Så var det bare at suge inspiration til os.
Skal love for der var noget at se på.



Se lige et kig.
Det duetårn er jeg ved at dø over.
Sådan et kommer op i vores have på et tidspunkt. Det kan jeg bare mærke.



Se lige et fint drivhus.
Er vild med det smukke stilleben med skodden.
At ligge der i sengen og spise vindruer.
Nøjjjjjjjjjjj



Der er så detaljeret pyntet op og Margit elsker symmetri kan man se.




Faktisk fik vi os en stor overraskelse.
Pludselig dukkede Sisse Pigen op.
Spørg lige om vi blev glade og overrasket.
Hun ville overraske os og vise os rundt.
For hun havde besøgt haven to uger tidliger.



Over alt var der fede opstillinger.
Man bliver overrasket hver gang man går rundt om et hjørne.



Syntes altså det her er humor.



Sisse fortalte at alle de fine spir stammer helt tilbage fra Frankrig.
Her pryder de stadig nogle tage på de ældre huse.
Hun kunne også fortælle at kogler ofte ses på tagets top.
Tænk det var nyt for mig!
Det er så derfor vi er så vilde med de smukke store kogler og spir.



Margits søde mand havde åbnet døren ind til Margits værksted.
Her er sjæl.
Her knokler, skaber og udvikler hun sit kreative gen.
Et rigtigt ide rum.



Inde i have står der disse gigantiske træer.
Man kan godt fornemme at man er vest på.
Træerne ligger nærmest ned som i en strid vestenvind.



Der er også gjort noget ud af den vilde natur.
Disse jernbanesveller er sat i jorden og går igen på hele grunden.
De danner feks. ramme om køkkenhaven.
Margit fortalte at de er nøje udvalgt da hun ville have giftfrie sveller.



Inde i butikken og kursus lokalet er der så fint pyntet.
Se lige Fru Påfugl lavet af hænge birk.



Jeg er total betaget af denne stol.
Den tror jeg, jeg må efterligne.
Simpelthen genialt tænkt.



Det var et besøg værd, det må i endelig unde jer selv.
Tusind tak for vi måtte komme Margit. 
Jeg blev vildt inspireret.
Tak Sisse for den fedeste overraskelse.
Tak Lone for du kunne holde mig ud i bilen, ja hele dagen for øvrigt.
Det var bare en fantastisk dag på alle måder. Sådan en der lader alle batterier op igen.

Klemmer og fantastisk dejlig dag til jer alle

Charlotte