søndag den 9. august 2015

Madame La Ferrailles hemmelige rum






Vores hus er slet ikke som jeg kunne ønske mig udvendigt. 
Efter mit ønske skulle det være hvidkalket.
Det var det oprindeligt.
Et meget smukt hus ANNO 1914.

Det var Fru Kjær der byggede Villa Fryd efter manden var gået bort,
og hun solgte gården. Det er i al fald den fortælling jeg har fået.

Men i 70'erne var de daværende ejere træt af alt den kalken og alle de
reparationer der var ved huset. Så huset fik en gul skalmur uden på!

Puha der er meget der er gået tabt ved huset.......
Tør slet ikke forestille mig et slot jeg ville bo på hvis bare det var
som i de gode gamle dage.

Det må være vores opgave lige så stille at få det oprindelige tilbage.....
Kommer tid kommer råd!



Her ses huset kort tid efter det blev bygget. 



Her er huset nogle år senere. Overfor huset ligger den gamle 
jernbane station. Det var de eneste to huse som var her.
Idag ligger vi inde midt i byen. Centralt til alt. 
Omgivet af huse på alle sider.

Den smukke karnap på endegavlen eksistere desværre ikke mere.
Huset er blevet opført i tre plan på 280 m2.
Da det er en meget skrå grund kan kælder/stue plan ikke ses på
disse billeder. 

Jeg har altid været træt af den tomme gavl med de to høje vinduer. 
Men så kom ideen til mig.......



Her skulle Madame La Ferraille, eller på dansk Fru Skrot
da holde til og når så moster Grethe, som jeg har skrevet om før. 
Kommer på sin årlige sommer udflugt. Så må hun bo hos hende.......



Dette er Madame La Ferrailles hemmelig rum.
Faktisk er det en dør fra Moster Grethes gård.



Gavlen fik pludselig et helt andet udseende. Der kom liv.




Lampen over døren er lavet af et gammelt sylteglas,
med skrue låg. 
Rundt om ledningen er det tætnet med silikone.
Der er kommet timer på lampen, 
så Madame La Ferraille ikke farer vildt når der er mørkt.



Der er lagt sten ved døren som danner en trappe.
Madame La Ferraille har sat træskoene......
Men ikke på den måde, hun er et meget 
pertentligt ordensmenneske og kunne aldrig
finde på at gå ind i sko.



Posten har moster Grethe selvfølgelig fået flyttet her til 
Villa Fryd mens hun residere på sommer togtet. 
Det er dog ved at være et afsluttet kapitel og turen går snart
hjem til gården på sin cykel.

(I kan læse om moster Grethe fra juli måned under "Moster Grethe flytter ind") 




I dette gamle hus er vi aldrig alene.
Der er os to voksne og børnene, vores hund og de "to ældre damer".
Så er der venner, familie, naboer og legekammerater.
Så det er dejligt med hyggekroge rundt omkring i haven.
Dette sted er dog det eneste med et bord, som 
befinder sig i skyggen. Så skal der spises frokost ude
er det her børnene placere sig.


Rigtig skøn søndag til jer alle

Charlotte














6 kommentarer:

  1. Nej, hvor ser det hyggeligt ud, ja mit hus er desværre også gulstens, og jeg drømmer om, at få mit vandskuret og HVIDT. Håber det lykkes jer, at få jeres hus tilbage som Fru Kjær havde det. Men det hjælper godt på det når du laver det fine opstillinger. VH Carina

    SvarSlet
  2. Hej Carina.
    Tusind tak for du skriver det hjælper på det med mine opstillinger. :)
    Jeg er virkelig så træt af de gule sten, men det kan jeg høre du kender alt til.......
    Håber bestemt du får dit vandskuret, så må vi også håbe det kan lade sig gøre for os på et tidspunkt.
    Rigtig god søndag aften.

    Charlotte

    SvarSlet
  3. Tak for historien om dit fine hus. Jeg kan sagtens følge dig, hvad tænkte de da på de tidligere ejere. Jeg håber dit ønske går i opfyldelse en dag. Jeg er altså vild imponeret over alt det du får arr. :0)

    SvarSlet

  4. Velbekomme søde Heidi. Ja man kan bide sig selv i fingeren og tro det var et mareridt. Men nej man vågner altid op til de gule sten.
    Min selv terapi er at lave kreative ting :) Så det er slet ikke et arbejde for mig men ren lykke....... når det altså lykkedes :) For har haft mange projekter der slet ikke blev det jeg forestillede mig i hovedet:)
    Rigtig skøn dag

    Charlotte

    SvarSlet
  5. Hyggelæsning, glæder mig til at følge jer :-)

    SvarSlet
  6. Tusind tak Christina. Du skal være mere end velkommen. Dejligt du giver dig tid til at læse indlæggene:)
    Rigtig skøn aften

    Charlotte

    SvarSlet