fredag den 27. september 2019

Have dekorationer


For et par indlæg siden viste jeg jer min flotte humle.
Nu har jeg snart brugt alle de smukke klokker.
Så jeg måtte lige hente lidt forstærkning hos Solveig. 



Jeg har nemlig været så heldig at finde nogle utrolig smukke pyntegræskar.
Farverne er helt specielle. Sarte grønne nuancer.
Ude på landet kan man være heldig at finde dem til ingen penge.



Efteråret er altså de store dekorationers tid syntes jeg.



Er også helt vild med den grønne lyng.
Har ikke set den art før.



Solveigs humle passer perfekt til denne opstilling.
Håber at jeg kan holde mig selv ved humle næste år.
Ellers ved jeg hvor jeg kan finde mere 💚



De grønne fiskekugler jeg engang har fået af Helle passer helt perfekt her.
En grøn opstilling, nu hvor alt andet begynder at falme.

Den skønneste weekend til jer alle
Håber vi kan komme ud
💚

Klem

Charlotte


mandag den 23. september 2019

Roser repost


Jeg tror slet ikke der er nogen tvivl om at jeg elsker roser.
De er for mig centrum i alle mine buketter.
Det her skulle faktisk slet ikke være et indlæg!
Men det bliver det da vist til!



Faktisk ville jeg blot fortælle at jeg har opdateret min 
rosen liste og haveplan.
Det kan i finde HER



Men pludselig kan jeg da se at jeg har meget mere på hjertet.



Rosenfeen var her for 3 uger siden og der havde hun 7 nye roser med til
mig fra Jas. De er så utrolig store og flotte.
Flere var i blomst ved levering.
De fandt alle deres nye pladser i weekenden.
På nær Desdemona.
Hun kræver lidt overvejelser :)


Den ene rose er smukkere end den anden og haven er nu
blevet delt op i farver.
De farver der stak udenfor de forskellige bede
er gravet op og givet væk.



Jeg har det åbenbart bedst med farvesystemer.
Så nu glæder jeg mig vildt til at se om det står smukt til næste år.



Kan i have en rigtig skøn ny uge.
En dejlig mandag
og 
skøn sensommerdag

Klem

Charlotte


søndag den 22. september 2019

Når der går beton i den


Kender i det når man får en grille.
Jeg elsker fuglebade. Ja har altid gjort det. Har en hel del gamle rundt om i haven.
Jo større og tungere jo bedre...
Her er det sidste nye vintage bad.
AnneDorte har givet mig sit store lækker fuglebad.
Kan love jer det vejer en krig og er mega stort.
Smukt pyntet med gamle franske petanquekugler fra Boutique La France. 
(Der er ikke reklame i indlægget blot info)


Jeg elsker også hostaer og har en del forskellige.
Her er det Guacamole fra Thyboesminde Stauder.
hvorfor ikke kombinere de to interesser.
Ja her er ikke langt fra tanke til handling.



Så der blev blandt andet lavet en masse fuglebade......
Nu vi jo ligesom var i gang!



Det er så smukt sammen med hosta trædeflisen jeg har lavet.
Jeg har altså noget med hostaer.



Syntes ellers at mit beton eventyr var ved at være slut.
Men her har det fået en vild renæssance.
Der støbes som aldrig før.

Skøn ny kreativ uge til jer alle

Klem

Charlotte


torsdag den 19. september 2019

Manges skræk


Selv om jeg ikke er specielt vild med efterår og de gyldne farver.
Så kan september altså byde på noget helt særligt.
Jeg er så forelsket i de umodne bær i skov og krat.
De grønne farver og de vilde æbler.
Ikke storm og regn som september også er kendt for.
En veninde blev da lige svunget med på en lille sanketur 
med oldefars kurv over armen.



Jeg fortalte jer om at jeg havde plantet en humle i foråret.
Manges skræk i haven. Men jeg stor nyder den.
Har endda besluttet at anskaffe endnu flere!
Faktisk formåede jeg at tage den første af med livet.
Så en veninde have heldigvis en aflægger jeg måtte få.



Glæden var enorm da jeg opdagede det var en hunplante.
For på humlen er det kun hunplanten som danner de smukke klokker.



 Efter vi havde været igennem en god gåtur i skoven.
Med røde æblekinder og vind i håret.
Så blev der lavet en "vild dekorationer" til havebordet.
Her passer humlen så smukt ind.




Den nye terrasse trængte i den grad til lidt pynt på bordet.
Nu er vejret til at dekorationerne kan holde udendørs.



Elsker at kigge ud af vinduet fra stuen og se at der har været overskud
til at pynte lidt op.



Næste år er humlen nok så stor at der kan laves en kæmpe krans.
Jeg håber for er helt vild med de klokker og deres farve.
Nu hvor vi har fået lys på den nye veranda, når mørket falder på
kan vi stadig se dekorationen.
Det er altså hygge.

Den bedste dag ønskes for jer alle

Klem

Charlotte


søndag den 15. september 2019

En levende have


Endnu en buste er rejst i haven.
Nr. 3 i rækken.
Denne gang er det af Pauline.
Jeg elsker mine damer i haven. De giver så meget glæde,
så meget inspiration og så meget liv.
Jeg var slet ikke i tvivl. Pauline skulle stå ved det nye hjørne.
Kan i huske hende med kagerne ellers kan i læse om Pauline her.



Jeg har besluttet at min have skal være levende.
Sådan rigtig levende!
Fyldt med fortællinger, rum og skønne spots.
Men også smukke dyr, der skal være en del af vores hverdag.

Frk. Pots og Linus Pots  får nu selskab af Pauline med det smukkeste
jordbær hår og knold i nakken.
Vores have er konstant under forandring og nye ideer opstå.
Vil sige der udføres en del, ikke alt bliver på papiret.
Men tiden mangler totalt!



På instagram fortæller jeg dagligt små hverdags historier,
i form af billeder.
Nogle gange snyder jeg jer, mine blog læsere for skønne billeder.



Det er altså bare så utrolig nemt lige at smide et foto ind på den insta platform.



Der fortælles ikke så meget som her på bloggen.
Bloggen elsker jeg for den er dyb og uddybende.
Men jeg har ikke altid tiden til at nå de indlæg.
Har så mange ting der skal udføres og passes i dagligdagen.
Så derfor poster jeg flere billeder på insta end bloggen. Men til gengæld
skriver jeg dybere og uddybende her.
Så håber det hele vejer op.



Denne skønne klokke må i ikke snydes for,
den hænger på væggen bag min stol i spisestuen.
Den er virkelig så fantastisk.
Alle der kommer i huset er henne og trykke på klokken.
Den er majestætisk.



Her får i lige et lille kig på min instagram side.
I kan altid følge min side HER.


Den bedste dag håber jeg for jer alle
Lad os få ønsket om en smuk efterårsdag opfyldt og komme ud

Charlotte


onsdag den 11. september 2019

DIY figentræ


For noget tid siden mødte jeg helt tilfældigt en fantastisk pige.
For det ikke skal være løgn var det gennem Værsgo gratis siderne på facebook.
Dem jeg altid taler vildt godt om for elsker jo genanvendelse.
Er det ikke vildt de nu også uddeler venskaber....
Ej spøg til side. Jeg skulle hente sten hos AnneDorthe.

Jeg synes vi minder ret meget om hinanden og 
har meget de samme interesser.
Vi uddeler så meget viden og inspiration.
AnneDorthe har en stor viden om planter.
Her er jeg jo helt ny.
For jeg er kun havemenneske på 3. år.



Jeg elsker mit figentræ
Det har de rette farver og smuk struktur.



Jeg elsker at have små potter med de smukke figentræer til
at stå og pryde om efteråret.
Her kommer AnneDorthe så på banen.
For hun har lært mig at lave mine egne figentræer.

1. knæk en ung gren af med hæl på.
Det er det bark i ser stikke ud.
Hælen er jo et stykke fra stammen,
som grenen voksede ud fra.
Syntes det ligner en lang joker fod...



2. Fjern den nederste bark.




3. Alle blade fra grenen fjernes. På nær de to øverste
Der klippes bladene halvt over.



4. så stikkes grenen i en god og fugtig jord
Altid ude i kanten.



5. en pose sættes over så fugten bliver inde ved træet.

Mine potter står på vent hos Frk. Pots i glashuset.
For her står de perfekt i skygge ved vinduet.



Så vil man nyde friske figner, bagte figner eller syltede figner af egen avl
så er det bare ud og tage grene fra et eksisterende træ.
Eller at købe et og lave masser af stiklinger.



Jeg elsker at plukke mine egne i haven
Den bedste dag ønsker jeg til jer alle

Jord under neglene klem til jer

Charlotte


fredag den 6. september 2019

En meget givende dag


I onsdags var jeg inviteret til event af Hillebro hos Gartneriet Råhøj.
Et helt fantastisk sted som Malene og Bent har drevet siden 1992.
Vi blev modtaget med åbne arme og den smukkeste drink.
Dem som kender mig ved at jeg på ingen måde har stedsans.
Så min gps ledte mig på vanvittige omveje.
Jeg så mange smukke huse og fik masser af nye ideer inden jeg nåede frem.
Malling er trods alt et stykke væk......



På gartneriet laver de trifolium.
Dem jeg kalder for "kløver".
Det var dem der startede med at udvikle planten.
Folk grinede faktisk af det dengang i 2009. Men tænk lige på,
at i dag kan ingen madblogger med respekt for sig selv
lave billeder uden skovsyre.
Der dyrkes nu 8 forskellige planter.



Vi var en stor flok der var inviteret ned for at se den nye Trifolium.
Opkaldt efter den Hollandske prinsesse Alexia. 
Denne skønhed kommer i handlen fra 2020.



Jeg kunne ikke lade være at lege lidt med bordpynten dernede.



Alle de planter herfra er spiselige.
Ydermere har Malene og Bent udviklet en potte til planten.
Den er helt biologisk og planten er klar til at sætte i jorden.
Potten opløses i jorden i haven.
Jeg ved faktisk ikke om man kan kalde en Trifolium for en staude.
Men den vil komme igen år efter år og er helt hårdfør.



Total fri for plastik og andre skadelige stoffer.
Intet spild bare i jorden.
Det er så genialt.



Jeg er blevet dybt fascineret af disse smukke "kløver".



På gartneriet Råhøj producere de også Sedum.
Her laver de 4 forskellige slags.
Det er den de så smuk har pyntet taget på fuglehuset med.
Den kræver minimalt jord og er ligeledes hårdfør.



 Den er grøn hele året.
Også om vinteren og her er en krukke smukt pyntet med julekogler.
Det er genialt at kunne have grønne krukker om vinteren.
Men skal dog plantes inden oktober hvis den 
skal klare sne og frost første år.



Ikke nok med at der er smukke blomster overalt i haven.
Der var så fine opstillinger og skønne ideer.



Her lytter en flok af os og skriver ned mens Marlene forklare os om navnene på planterne.



Vi blev budt på den vildeste frokost.
Det smagt himmelsk og snakken gik lystigt.
Ikke en kæbe stod stille.....
Se lige ideen med bordene. Der er boret hul til urtepotterne.
Så Trifolium kan krybe hen af pladen.



Et virkelig skønt orangeri.



Faktisk så laver de Aster Mystery Lady på Gartneriet Råhøj.
Her fik jeg en stor viden.
Aster betyder stjerne på græsk.
Den her på billedet er Michelle. Opkaldt efter Michelle Obama.
Malene fortalte os at man kan se om en aster er sund og i god jord ved at 
midten er dækket af kronblade.
Ofte når vi køber dem i supermarkedet så er der ikke kronblade i midten.
Nu forstår man nok bedre det med pris og kvalitet.
Fedt at få denne viden syntes jeg.



Her står vi ved det aller helligste.
Her udvikles Aster og for at undgå bakterier må vi ikke gå der ind.



Selvfølgelige var der også et overdådigt lækkert kaffebord.
Men inden det så var der også workshop for os alle.
Vi skulle plante to store krukker til og tage med os hjem.
Elsker simpelthen at bruge fantasien og de kreative vibrationer gik
straks i gang. Jeg har nu de flottest efterårskrukker til at stå ved min dør.
Tusind mange tak for en fantastiske dag til Gartneriet Råhøj
og alle de fantastiske mennesker der var med.
Jeg nød det vildt i fulde drag.



Men nej her slutter historien så ikke.
For Lotte Bjarke inviterede os hjem i sin have hen på eftermiddagen.
Regnen piskede ned og min gps ledte mig igen på afveje.
Så fik ikke taget så mange billeder af den helt fantastiske have.



Lidt blev det dog til.
Denne må jeg eje og Lotte kigger du med så vil jeg gerne vide navnet.
Gudesmuk er den altså.



Lotte og Sørens orangeri er virkelig til at dø over.
Stort, hvidt og lækkert.
Kan afsløre at Lotte udkommer med sin anden bog inden længe!
Hun kan altså bare det der med haver, ideer og uderum.



Vildt inspirerende løsninger over alt.
Tusind tak for at måtte gæste din have Lotte.
Nød både den og alle I dejlige pigers dybe snak sidst på dagen.
Længe siden jeg har følt mig så let og inspireret.

Batteriet har virkelig fået ekstra kraft
Tak til alle jer for masser af inspiration, hygge og dejligt samvær
God weekend kan jeg bare ønske nu

Klem

Charlotte