Viser opslag med etiketten sølvbryllupsgaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sølvbryllupsgaver. Vis alle opslag

fredag den 18. september 2020

Efterårs pynt


Jeg er en af dem som har en svaghed for humle.
Jeg glædes hvert år over når de kommer frem.
For mange af jer siger det ikke er noget at få ind i haven.
Jeg er vist ret så anderledes på det punkt 😊
(Tryk lige på teksten og se en forskel)




Jeg må indrømme den har livskraft.
For på blot et år er den i toppen af blommetræet.
Men jeg elsker at se de smukke bjælder.
Jeg har faktisk overvejelser om udvidelse!!!



Jeg syntes det er hyggeligt med oppyntning.
Så her får den efterårs gas med humle, æbler og græskar.
Vi har jo et strålende vejr til at nyde det i.




Jeg nyder der er pyntet op ved kælderindgangen.
Pynt og hygge skal vi bestemt ikke gå ned på.



Man kan mærke at have sæsonen lakker mod enden.
Jeg har ikke så meget tilbage i haven.
Så inden julepynten skal op, nyder jeg de her sanke ture,
hvor man finder brugbart pynt til havens stilleben.
Krukken her er en sølvbryllupsgave. Som jeg har omtalt på instagram.
Tror den vejer 10 kg. Den er stor og lækker.




Det skarpe øje så nok før at jeg har fået en syrenhortensia.
Det er nyt for mig.
En ny plante som haven skal fyldes med.
Jeg har været blændet af ordet hortensia som Linda sagde til mig.
For dem kan jeg ikke have i haven. Det bliver skrammel og skifter ofte farve.
Men i sølvbryllupsgave fik vi sådan en smuk busk af Peter min værkstedsmakker.
Den hedder Bobo og er så smuk. Den skulle ikke skifte til lyserøde kroner.



Faktisk har jeg lavet en test. For sidste år købte jeg denne 
syrenhortensia. Limelight.
Jeg ville teste om den kan være i vores have og forbliver i farven.
Det gør den. Så nu er den godkendt på matriklen.
Så er det ud at bruge gavekortene på flere af slagsen og helt klart en opstammet.
Vi fik så mange fede gave til sølvbryllup.
Jeg viser lidt hen af vejen.


Den bedste dag og weekend
ønsker jeg for jer alle
Krammer

Charlotte



lørdag den 29. august 2020

Der meldes efterår


Så er det lige før vi runder august af.
Vi skal sige velkommen til september altså efterår. 
Her hos os er der så tørt at træerne er begyndt at smide bladene.
Først i går fik vi sådan rigtig regn.
Meget tiltrængt men også for sent.
Træer, buske og blomster ligner nu efterår.



Vi har haft den vildeste august.
To store fester.
De to store er flyttet langt væk
Ja den ene til udlandet,
og så har der været formidabelt sol vejr.
Denne pokal og nogle næsten magen til,
 lavede jeg til bordene til sølvbryllup.
Fundet på en gåtur.
Æbler, brombær og hyldebær.



Bordene var dækket med hvide duge og levende lys under åben himmel.
Servicen var total romantiske med forskellige lyserøde blomster.
Let og uhøjtideligt som vi ønskede det.



Haven er ved at afblomstre. Meget er brændt væk.
Men fik denne smukke nye smukke rose af Eliane og John.
David Austin Glamis Castle.



Af svigermor fik vi bla. denne duft rose.
Billedet gør den slet ikke ret.
Spice China Rose.



I haven er der stadig blomster.
Men slet ikke til en daglig buket mere.
Så når der bliver lavet en buket vil lykken ingen ende tage.



Cafe au lait og phlox shiner lige nu.
Det er en af de blomster jeg kan plukke lystigt af.
De matcher hinanden sindsygt flot.
Det bliver et fast indslag her i haven fremover.



I en af buketterne vi fik var der disse tre evighedsblomster.
Kan mærke at dem skal jeg have i haven næste år.
Det troede jeg ellers ikke jeg var til!
Husker dem tydeligt hos mormor fra min barndom.



Så vil jeg lige slutte af med en sjov historie.
Jer der er med på Instegram kender den.
Denne champagne fra 1976 fik vi til vores bryllup.
Vi gemte en flaske som vi skulle skåle i til sølvbrylluppet.
Fik vi det gjort......



Nej, så kan det også bare være ligemeget 
når hukommelsen er så dårlig!
Vi gemmer den til guldet.
Eller måske tager vi den med på en
 af de mange ferier vi fik forærende.

Den bedste dag ønskes i alle
Klem

Charlotte