fredag den 12. oktober 2018

Føler mig langt væk


...Weil alle leben rosen....
Det er det første man ser, når man modtager en stor kasse med roser fra Polen.
Den her kasse har jeg også ventet på i 28 dage.



Det er noget som kunne skabe glæde i det lille have hjerte.
Roserne var så fint emballeret og stadig godt fugtige da de nåede mig.



5 roser der er en anelse anderledes og enorm sjove bare fordi de er fra Polen.
Ja det er jo Rosenfeen som igen har introduceret mig til endnu en rosen himmel.



En smuk rose der er forskellige pinke farve i bladene.



Denne her Sweet Eureka har jeg store forventninger til.
Den skulle være hvid med gul midte i kronbladene og lyserøde kanter.
Så skulle den dufte himmelsk.
Så det bliver spændende at opleve næste år.



Future Alaska har jeg købt to af.
Den skulle blomster helt vildt.
De skal gerne komme til at dække en stor rosenbue.



Her er jeg ved at lave et nyt hjørne.
Må sige det tager tid.
Tid har jeg overhovedet slet ikke for tiden og det har min mormor ej heller.
Så meget tid går sammen med hende.
Hvert minut er kostbart. Så for tiden er jeg langt væk føler jeg.
Jeg følger med på jeres blogge men at kommentere er jeg ganske dårlig til.

Her i det nye hjørne har jeg sat New Dream, lyserød udvendig og laks indvendig.
Mormor elsker lyserødt og jeg vil sådan håbe jeg når at få en rose af denne til hende.
Knoppen skal bare udfolde sig, så her håbes på sol og varme.



Endnu en glæde fandt min vej.
Min skønne rosenfe har sendt en gave.
Hun syntes ikke jeg har det rigtige værktøj.
Da hun hjalp med at pelse klatrehortensiaen var hun vist ret lamslået. 
Værktøjet er det halve af arbejdet sagde hun og Kim smilede med et nik.
De to er bare så enige!
Så nu er jeg snart klædt på til endnu en havesæson.



Og så er rosen  bibelen kommet med posten.
David Austins rosenbog.
Den skulle gemmes til vinter. Men i de stille stunder og når tankerne
er for vilde til man kan sove. Der er den her blevet skimmet.
Endnu engang har rosenfeen lært mig noget godt.



Her beskrives min yndlings rose
A whiter shade of pale.



Her står hun med max mange knopper. Stoppede med at tælle ved 25.
110 cm høj er hun og helt opret stående.
Rosenfeen og Høneballes rose er begge 140 cm.
Den er så vidunderlig og mormor får en rose hver gang den springer ud.
Den dufter på hele stuen.


En smuk dag ønskes i alle
husk at nyde hvert sekund for alt går så forbistret hurtigt

Klem

Charlotte

torsdag den 27. september 2018

Nyt fransk bad


Jeg har altid elsket vores franske bad.
Men alligevel var der noget som ikke stemte.
Jeg er ikke så god til de nye ting. Men ting med patina er meget mere tiltalende.
Men også meget mere besværlige at integrere.
Specielt et møbel som dette der skal have rør til afledning.
Denne skænk har vi fået af Kims mor.
Alt for stor fed og bred til at komme ind af døren.
Jeg glemmer at tjekke disse ting og håber altid på en løsning.




Åhhhhh som vi moslede med at få den skænk ind.
Vi pillede døren af. Lister af og lige meget hjalp det.
Skænken måtte mere eller mindre lade livet for så at få kunstig åndedrat igen.
MEN ALDRIG GI OP.
For pludselig lykkedes det.



Skænken skulle nemlig erstatte dette møbel.



Det sket så med fuld tilfredshed.
Det er bare blevet så utrolig flot.
Det passer meget mere ind i vores stil med en gammel 
slidt skænk til det franske bad.
Simpelthen al besvær vær.
OG UD KOMMER DEN ALDRIG!




Her tegnes et tema.
Denne gamle senge skammel har jeg fået af Helle.
Den passer perfekt til skabet fra Kims mormor der har samme sarte blå nuance.






Selv Frk. Halls blå hornvioler passer ind.
Ville så gerne have lyseblå forglem mig ej men det er jo ikke lige årstiden.
Skulle navnet være det blå bad, måske ........




Der blev også plads til mine indpakket sæber.
Elsker synet og duften af dem.
I kan trykke på den lyse skrift og se hvordan jeg laver dem.




Nu tror jeg at det er fuldendt.
Den skænk giver en skøn fornemmelse i rummet.
Gamle møbler kan bare noget som nyt ikke kan erstatte.

Vil i se mere fra det fransker bad så klik med Her og Her.
Der ligger masser af billeder fra tidligere indlæg.

Smuk dag til jer alle

Charlotte



tirsdag den 18. september 2018

Jeg elsker roser


Sikke en sommer vi har haft og roserne har elsket solens stråler.
Vores vandregning er nok steget med 50000%
Jeg har vandet alle mine roser og opdagede slet ikke der var vandingsforbud!
Jeg havde mere travlt med at være ude og så slet ikke tv.
Så jeg overhørte forbudet indtil en genbo kunne fortælle det.


(David Austins, Susan William Ellis).

Der blev heldigvis også til nye roser i år trods hus renovering.
Jeg spurgte Jas om det var dumt at plante roser i tørken.
Men han svarede kækt.
"Nej bare du vander"  og så stor grinede han.
rosenfeen var så sød at tage 7 roser med op til mig da hun var på besøg.
Samt en ekstra, der var min fødselsdagsgave.




Her er min fødselsdagsgave fra Linda.
Den hvide Jacques Cartier.



Souvenier de St. Anne kom også i haven.
Jeg havde set den hos Høneballe og blev straks forelsket.


(David Austins Compassion.)

Den dufter så englene synger. Jeg er helt betaget.
Den er konstant i blomst.
Jeg er åbenbart ved at blive ældre eller mere moden for jeg udvider min farvepalet.
Eller også er det fordi huset bliver hvidt til foråret, at alt er tilladt.


(Aspirin rose)

Frk. Hall var også en smut forbi Jas i sommers.
Hun var så sød at tilbyde mig pladsen til tre roser.



(The generous gardener)

Så jeg talte endnu engang med Jas.
Han kunne desværre ikke helt skaffe dem jeg ønskede.
Men vi fandt 3 1/2 rose som lige var mig og også stod som ønsker.
Den ene var lille så den talte for ingenting af plads, aftalte vi!
Igen med et smil på Jas' læber.
Lone fandt også en ekstra til mig, da hun stod der nede. Så 5 nye røg i jorden igen.



(Mme Alfred Carriere)

Så haven er udvidet med roser igen i år.
Lige pt er jeg på 62 roser.
Men det holder ikke helt så længe. For der kommer snart 5 hjem fra Polen.
Ikke godt at Rosenfeen har introduceret mig for den måde at handle på!



Så min → ROSENHAVE ← er blevet opdateret,
 hvis i har lyst at se roserne og haveplanen så klik på den lyserøde tekst.



For tre år siden havde jeg slet ikke regnet med at skulle have en rosenhave.
Men roser de kan bare noget. 
De både glæder, pynter og dufter himmelsk.
Roser må man altså ikke gå ned på.
Tak til jer havebloggere for at vække min interesse. 

Smuk dag til jer alle
Klem

Charlotte


fredag den 14. september 2018

Æblets dag


Ja hvad er det egentlig for noget.
Nu har jeg prøvet at google mig frem. Men det der med æblets dag er noget
vi hver især bare har fundet på og ofte er det et salgstrick.
Man kan sige at september er æble måneden måske.
Jeg har sammensat lidt korte fakta om æblets historie.





Jeg stor elsker æbler og her bliver de tre slags vi har, spist friske.
Men min mor er rigtig sød til at give os æbler. Hun ved det for mig er en skat.
Jeg er nemlig den helt store frugt spiser. Jeg kunne leve af frugt alene.
Er der rigtig mange æbler så moster vi dem 
og kommes i liter poser i fryseren til vinterens søndags brunch. 
Jeg er faktisk typen der går ud og henter æbler ved dem der har for mange.



I sidste uge afleverede Mor en hel kasse Discovery til mig.
Mit yndlingsæble. Sprødt og frisk.
Prøv lige at se noget frugtkød.



Noget blev kogt til æblekage til fryseren.
Prøv lige at tjekke en farve de afgav.
Præcis som min Cafe au lait.



Noget andet blev lavet til rå æblekage.



Her bliver toppen inden der kommer fløde på dækket af revet gulerødder.
Bare et ganske tyndt lag. 
Det har jeg lært af Kims familie, så det er nu en tradition her.
Det her er Kims yndlings spise og skal man have "lov"
til noget. Så kan sådan en kage altid overtale ham.




Af børnenes pensioneret lærer Torkild
har jeg fået masser af nedfaldne æbler. Han deler altid ud.
Så vi er mange der nyder godt af hans storsind.



De er bla. blevet brugt til en æbletærte.
Den er altid skøn at have i fryseren til der kommer uventet besøg.
Jeg elsker altså bare æbler og højsæsonen er lige nu.


Smuk weekend til jer alle

Klem

Charlotte



tirsdag den 11. september 2018

Kun fantasien...


I husker  i søndags, at jeg fortalte Jer at min gamle franske 
jernporcelæns potte bliver brugt som salat skål her hjemme.
Men jeg bruger faktisk også noget andet til maden som
nogle måske vil studse lidt over.
Det kom til mig da Susanne Josephine skrev til mig ang. natpotten.



Den her smukke gamle kande som også er fra Boutique La France.
Den blev i gamle dage brugt på de franske hospitaler.
Når nogen skulle "sondemades" via munden.
Så foregik det med denne her.




Den ligger så godt i hånden.
Så den er genial til meget og jeg bruger den både til sovs, dressing, olie og ja.......



Min helt egen hjemmelavet ketchup.
Her er det nemt for drengene bare at hælde af kanden.

Så ikke nok med dronningen servere af potten, nej sonden tages også i brug.
Det er jo det jeg altid har sagt. Alting kan bruges kun fantasien sætter grænser.

Smuk fantasifuld dag til jer alle

Krammer

Charlotte


søndag den 9. september 2018

Har du drukket af natpotten


Her mens vi går og bygger om.
Så lægger man pludselig mærke til nogle lidt andre ting.
Man opdager også hvor meget man har samlet i årenes løb.
Jeg har "en" samlermani.
Jeg er vildt imponeret af potter.
Ikke almindelige urtepotter men gamle natpotter.



Jeg har dem i mange forskellige udformninger.
Både emalje, porcelæn, fajance og jernporcelæn.




Hvis jeg har en seng til at stå.
Så har jeg altid en potte til at stå under.
Som her i driver huset.



Eller på gæsteværelset.
Elsker den tradition fra gammel tid.



Den sidste ny potte er jeg enormt glad for.




Til min fødselsdag fik jeg den af min svigermor.
Jeg havde set den hos Boutique La France og faldt pladask for den.
Den er fra Frankrig og af jernporcelæn.
Pludselig var den bare væk i butikken. 
Men nogle måneder senere dukkede den op på mit gavebordet.





Nu kommer det sjove.
"Har du drukket af natpotten"
Nej men jeg har spist af den!
Den er fantastisk at servere en god salat i.
Jep gæsterne kigger godt nok lidt. 
Men sådan er vores hus også, lidt rundt på kareten.

Smuk søndag derude

Klem 

Charlotte