onsdag den 17. oktober 2018

DIY gaver fra Cape Town


Jeg har simpelthen været så heldig at få de fedeste gaver fra Syd Afrika.
Min søster var over på den anden side af jorden og lave en Ironman.
En kæmpe oplevelse skal jeg hilse og sige.
Man sidder med åben mund og lytter når hun fortæller.
Kortet her, er et hun sendte hjem til os.
Det er fra et vindistrikt hun besøgte. 
Tjek lige hvor smukt der er.



Da hun flot havde overstået sit race rejste hun fra Port Elizabeth. 
Til Cape Town og afholdt en velfortjent ferie.



Man må sige at hun ikke er bange af sig. For hun udforskede de små gader.
Pludselig lå der en butik for kreative sjæle.
Så jeg modtog billeder med besked om "hvilke stencil er noget for dig"?



Kunne man vælge!



Det her er bare et udpluk.
Tror søs sendte 20 billeder.
Ydermere sagde hun der var så mange at hun slet ikke kunne tage foto af dem alle.



Nu er Søs vel hjemme i Danmark igen og i forrige weekend var vi samlet i familien.



Jeg var i den syvende himmel.
For der var virkelig købt flot ind til mig.
Så mega mange flotte stencil.



Her er også købt specielle farve penne som bruges i Afrika.
Man kan male på alt med dem.
Feks. på tøj.Hvis man lader det tørre i to døgn kan det vaskes.
Jeg har fået en grå og en hvid. Samt en perlemor til at blende oven på.
Jeg tror da nok lige, at min søster har tænkt på alt.
Her er der happy hour,  dobbelt op på alt det gode!
Tænk af alle steder, Cape Town midt i Sydafrika.
Der ligger der den fedeste vintage butik. 



Første skilt er lavet.
Kunne slet ikke vente og kunne slet ikke lade være.
Så måtte de mørke timer tages i brug.
Da vi er i underskud af timer for tiden.
Elsker de to majestætiske blackbirds.
Derfor var det også dem der skulle prøves først.
Har en mega ide med guldsmeden, men det må lige vente til tiden er bedre.

En smuk efterårs uge ønskes i alle
Klemmer til jer

Charlotte


fredag den 12. oktober 2018

Føler mig langt væk


...Weil alle leben rosen....
Det er det første man ser, når man modtager en stor kasse med roser fra Polen.
Den her kasse har jeg også ventet på i 28 dage.



Det er noget som kunne skabe glæde i det lille have hjerte.
Roserne var så fint emballeret og stadig godt fugtige da de nåede mig.



5 roser der er en anelse anderledes og enorm sjove bare fordi de er fra Polen.
Ja det er jo Rosenfeen som igen har introduceret mig til endnu en rosen himmel.



En smuk rose der er forskellige pinke farve i bladene.



Denne her Sweet Eureka har jeg store forventninger til.
Den skulle være hvid med gul midte i kronbladene og lyserøde kanter.
Så skulle den dufte himmelsk.
Så det bliver spændende at opleve næste år.



Future Alaska har jeg købt to af.
Den skulle blomster helt vildt.
De skal gerne komme til at dække en stor rosenbue.



Her er jeg ved at lave et nyt hjørne.
Må sige det tager tid.
Tid har jeg overhovedet slet ikke for tiden og det har min mormor ej heller.
Så meget tid går sammen med hende.
Hvert minut er kostbart. Så for tiden er jeg langt væk føler jeg.
Jeg følger med på jeres blogge men at kommentere er jeg ganske dårlig til.

Her i det nye hjørne har jeg sat New Dream, lyserød udvendig og laks indvendig.
Mormor elsker lyserødt og jeg vil sådan håbe jeg når at få en rose af denne til hende.
Knoppen skal bare udfolde sig, så her håbes på sol og varme.



Endnu en glæde fandt min vej.
Min skønne rosenfe har sendt en gave.
Hun syntes ikke jeg har det rigtige værktøj.
Da hun hjalp med at pelse klatrehortensiaen var hun vist ret lamslået. 
Værktøjet er det halve af arbejdet sagde hun og Kim smilede med et nik.
De to er bare så enige!
Så nu er jeg snart klædt på til endnu en havesæson.



Og så er rosen  bibelen kommet med posten.
David Austins rosenbog.
Den skulle gemmes til vinter. Men i de stille stunder og når tankerne
er for vilde til man kan sove. Der er den her blevet skimmet.
Endnu engang har rosenfeen lært mig noget godt.



Her beskrives min yndlings rose
A whiter shade of pale.



Her står hun med max mange knopper. Stoppede med at tælle ved 25.
110 cm høj er hun og helt opret stående.
Rosenfeen og Høneballes rose er begge 140 cm.
Den er så vidunderlig og mormor får en rose hver gang den springer ud.
Den dufter på hele stuen.


En smuk dag ønskes i alle
husk at nyde hvert sekund for alt går så forbistret hurtigt

Klem

Charlotte

torsdag den 27. september 2018

Nyt fransk bad


Jeg har altid elsket vores franske bad.
Men alligevel var der noget som ikke stemte.
Jeg er ikke så god til de nye ting. Men ting med patina er meget mere tiltalende.
Men også meget mere besværlige at integrere.
Specielt et møbel som dette der skal have rør til afledning.
Denne skænk har vi fået af Kims mor.
Alt for stor fed og bred til at komme ind af døren.
Jeg glemmer at tjekke disse ting og håber altid på en løsning.




Åhhhhh som vi moslede med at få den skænk ind.
Vi pillede døren af. Lister af og lige meget hjalp det.
Skænken måtte mere eller mindre lade livet for så at få kunstig åndedrat igen.
MEN ALDRIG GI OP.
For pludselig lykkedes det.



Skænken skulle nemlig erstatte dette møbel.



Det sket så med fuld tilfredshed.
Det er bare blevet så utrolig flot.
Det passer meget mere ind i vores stil med en gammel 
slidt skænk til det franske bad.
Simpelthen al besvær vær.
OG UD KOMMER DEN ALDRIG!




Her tegnes et tema.
Denne gamle senge skammel har jeg fået af Helle.
Den passer perfekt til skabet fra Kims mormor der har samme sarte blå nuance.






Selv Frk. Halls blå hornvioler passer ind.
Ville så gerne have lyseblå forglem mig ej men det er jo ikke lige årstiden.
Skulle navnet være det blå bad, måske ........




Der blev også plads til mine indpakket sæber.
Elsker synet og duften af dem.
I kan trykke på den lyse skrift og se hvordan jeg laver dem.




Nu tror jeg at det er fuldendt.
Den skænk giver en skøn fornemmelse i rummet.
Gamle møbler kan bare noget som nyt ikke kan erstatte.

Vil i se mere fra det fransker bad så klik med Her og Her.
Der ligger masser af billeder fra tidligere indlæg.

Smuk dag til jer alle

Charlotte



tirsdag den 18. september 2018

Jeg elsker roser


Sikke en sommer vi har haft og roserne har elsket solens stråler.
Vores vandregning er nok steget med 50000%
Jeg har vandet alle mine roser og opdagede slet ikke der var vandingsforbud!
Jeg havde mere travlt med at være ude og så slet ikke tv.
Så jeg overhørte forbudet indtil en genbo kunne fortælle det.


(David Austins, Susan William Ellis).

Der blev heldigvis også til nye roser i år trods hus renovering.
Jeg spurgte Jas om det var dumt at plante roser i tørken.
Men han svarede kækt.
"Nej bare du vander"  og så stor grinede han.
rosenfeen var så sød at tage 7 roser med op til mig da hun var på besøg.
Samt en ekstra, der var min fødselsdagsgave.




Her er min fødselsdagsgave fra Linda.
Den hvide Jacques Cartier.



Souvenier de St. Anne kom også i haven.
Jeg havde set den hos Høneballe og blev straks forelsket.


(David Austins Compassion.)

Den dufter så englene synger. Jeg er helt betaget.
Den er konstant i blomst.
Jeg er åbenbart ved at blive ældre eller mere moden for jeg udvider min farvepalet.
Eller også er det fordi huset bliver hvidt til foråret, at alt er tilladt.


(Aspirin rose)

Frk. Hall var også en smut forbi Jas i sommers.
Hun var så sød at tilbyde mig pladsen til tre roser.



(The generous gardener)

Så jeg talte endnu engang med Jas.
Han kunne desværre ikke helt skaffe dem jeg ønskede.
Men vi fandt 3 1/2 rose som lige var mig og også stod som ønsker.
Den ene var lille så den talte for ingenting af plads, aftalte vi!
Igen med et smil på Jas' læber.
Lone fandt også en ekstra til mig, da hun stod der nede. Så 5 nye røg i jorden igen.



(Mme Alfred Carriere)

Så haven er udvidet med roser igen i år.
Lige pt er jeg på 62 roser.
Men det holder ikke helt så længe. For der kommer snart 5 hjem fra Polen.
Ikke godt at Rosenfeen har introduceret mig for den måde at handle på!



Så min → ROSENHAVE ← er blevet opdateret,
 hvis i har lyst at se roserne og haveplanen så klik på den lyserøde tekst.



For tre år siden havde jeg slet ikke regnet med at skulle have en rosenhave.
Men roser de kan bare noget. 
De både glæder, pynter og dufter himmelsk.
Roser må man altså ikke gå ned på.
Tak til jer havebloggere for at vække min interesse. 

Smuk dag til jer alle
Klem

Charlotte


fredag den 14. september 2018

Æblets dag


Ja hvad er det egentlig for noget.
Nu har jeg prøvet at google mig frem. Men det der med æblets dag er noget
vi hver især bare har fundet på og ofte er det et salgstrick.
Man kan sige at september er æble måneden måske.
Jeg har sammensat lidt korte fakta om æblets historie.





Jeg stor elsker æbler og her bliver de tre slags vi har, spist friske.
Men min mor er rigtig sød til at give os æbler. Hun ved det for mig er en skat.
Jeg er nemlig den helt store frugt spiser. Jeg kunne leve af frugt alene.
Er der rigtig mange æbler så moster vi dem 
og kommes i liter poser i fryseren til vinterens søndags brunch. 
Jeg er faktisk typen der går ud og henter æbler ved dem der har for mange.



I sidste uge afleverede Mor en hel kasse Discovery til mig.
Mit yndlingsæble. Sprødt og frisk.
Prøv lige at se noget frugtkød.



Noget blev kogt til æblekage til fryseren.
Prøv lige at tjekke en farve de afgav.
Præcis som min Cafe au lait.



Noget andet blev lavet til rå æblekage.



Her bliver toppen inden der kommer fløde på dækket af revet gulerødder.
Bare et ganske tyndt lag. 
Det har jeg lært af Kims familie, så det er nu en tradition her.
Det her er Kims yndlings spise og skal man have "lov"
til noget. Så kan sådan en kage altid overtale ham.




Af børnenes pensioneret lærer Torkild
har jeg fået masser af nedfaldne æbler. Han deler altid ud.
Så vi er mange der nyder godt af hans storsind.



De er bla. blevet brugt til en æbletærte.
Den er altid skøn at have i fryseren til der kommer uventet besøg.
Jeg elsker altså bare æbler og højsæsonen er lige nu.


Smuk weekend til jer alle

Klem

Charlotte