onsdag den 23. marts 2016

Gæk gæk gæk...








Kan i ikke alle sammen huske hvordan vi som børn lavede gækkebreve.
Det er der faktisk ikke så meget af mere.
Men jeg syntes det er enormt hyggeligt. Både at klippe og finde de gamle rim frem igen.



Så her bliver klippet og skrevet...
Albert-August smiler allerede ved tanken om et fantastisk påskeæg.
For han er sikker på at moster ikke kan gætte hans navn...














Men når man så våger sig ud i den gamle kunst, så risikere
man jo også at skulle levere et æg til personen som
var så kløgtig at gætte mit navn og min skrift.....







Så må man jo igang med at fremstille et lækkert påskeæg.







Jeg har brugt marcipan og nougat.
Trillet til et æg. Overtrukket det med mørkt chokolade.
Hakket mandler, abrikoser, tranebær og rosiner.
Fra mit appelsin træ har jeg skåret fine tynde skiver af en appelsin
og dyppet den i chokolade.








Ægget er kommet i et halvt pap æg med papirs blonder.







Så er det klar til levering, til den heldige gætter....








Det skaber altid glæde at levere et hjemmelavet æg.
Det er jo det samme som at lave konfekt til jul.
Det hjemmelavede er bare det bedste.
Er man ikke til at skrive gækkebreve, så er det jo en fantastisk 
værtindegave til en påskefrokost.

Dette blev så årets sidste indlæg om påske, der er jo gået helt madprogram i bloggen
Så kan love at næste indlæg ikke har nogen form for mad involveret og dog
Det tror jeg i selv må afgøre når dagen kommer ...



Rigtig dejlig dag til alle i skønne læsere
og rigtig skøn påske til jer og jeres.


Charlotte






P.S
Må altså vise at i år fik jeg også et gækkebrev.
Ej jeg gættede og gættede og gættede.
Alle jeg kontaktede sagde det ikke var fra dem...
Hen på aftenen kom en sms fra min kære nabo Alice.
Hun kunne oplyse at det var en reklame fra Super Brugsen...
Var der en som blev skuffet!!!!!!

16 kommentarer:

  1. Gæk-Gæk-Gæk
    Det æg må være til mig. :-)
    God påske til dig og din familie, søde Charlotte
    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre Birgitte... ægget var ikke til dig...
      Men modtageren blev oprigtig så glad og overrasket...

      Rigtig fantastisk påske til dig og din familie
      Nyd fridagene
      Charlotte

      Slet
  2. Kære Charlotte.
    Ja det er sjovt med gækkebreve, de skaber glæde, forventninger og nogen gange skuffede miner. En reklame ... hvor er det da et ja det er ikke i orden. Gækkebreve kan jo være en alvorlig ting for modtageren, så hvis man lige troede, og der var udsigt til .. ja et æg af den fineste slags så kan man da virkelig blive skuffet, og måske føle sig lidt til grin.
    Jeg håber at der er flere der har lagt noget gæk til dig, både lidt du ikke kan gætte :-) og selvfølgelig også nogen du kan gætte, så alle bliver glade og og ikke alt for meget skuffet, når det viser sig at være reklame :-)
    God påske til dig og din kære familie.
    Knus herfra
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg var godt nok noget slukøret..... jeg modtog to små marcipan brød og de blev hurtigt gaflet ind...
      Man elsker vel chokolade...
      Det var det eneste gækkebrev jeg modtog i år. Men det er jo også nok mest for børnene. Men jeg er så barnlig når det kommer til chokolade. Men jeg vandt jo også lækker æg hos dig søde ven. Kan love de blev nydt i fulde drag. De bliv spist i al hemmelighed. Er slet ikke god til at dele så lækker en gevinst:))))))))

      Rigtig dejlig påske til dig og dine, håber der kommer lidt gæster og ser dit smukke påskebord.
      Charlotte

      Slet
  3. Hvor er det bare et smukt påske æg, du har lavet. Ville ønske jeg var den heldige modtager, for det er garanteret lige så lækkert, som det ser ud.
    Det var da godtnok noget af en skuffelse, med den reklame. Først var jeg lige ved at grine, men så blev jeg faktisk lidt ked af det. Ved jo hvor meget du elsker chokolade ;0)
    Håber du får en masse påske æg alligevel ❤️
    Rigtigt god påske til dig og dine kære
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Lone:)
      Uha ja jeg elsker chokolade, alt for meget. Det går slet ikke...
      Nu skal der vist til at trænes op til marathon så må det slik ligges på hylden....

      Rigtig glad påske til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  4. Hej Charlotte
    Hvor er det synd at at en så smuk tradition som gækkebreve er ved at gå i glemmebogen. Det er sådan en hyggelig tradition at være sammen med sine børn om. Mine elskede det. Desværre så har de ikke længere lysten til det efter de er blevet voksne.
    Du må da hen og afkræve brugsen et påskeæg, du har jo gættet det (med lidt hjælp) :o)
    Det fine æg ser så lækkert ud hvem der bare var den glade modtager :o)
    Rigtig god påske til dig og familien.
    Forårshilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så meget ret Linda. Jeg prøver virkelig at værne om de gamle traditioner. Det er for mig så vigtigt vi videre fører dem. For pludselig er de glemt.
      Så jeg gør mit til de bliver her...
      Jeg har afkrævet Brugsen 2 marcipan brød og de er spist. Albert-August og jeg delte dem ude i haven. For sikke et smukt vejr vi kan nyde de her dage. Man lever og ånder udendørs...

      Rigtig fantastisk påske til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  5. Du må i superbrugsen og hente et æg �� som dog helt sikkert ikke er noget i sammenligning med dit lækre æg.
    Hvor hyggeligt med hjemmelavede gækkebreve og påskeæg. Det er påske ferie hygge på højt plan. Håber der kommer et æg til Albert-August

    Kh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Henriette...
      Post Danmark har glemt at aflevere Albert-Augusts gækkebrev... Han er så ked af det!
      Men nu har Moster set det på bloggen, så mon ikke der kommer et lille æg.
      Ret uheldigt det brev aldrig er nået frem!

      Rigtig skøn påske til dig og familien
      Charlotte

      Slet
  6. Det er så hyggeligt med gækkebreve, mon ikke engang når jeg får børnebørn, får sådanne igen. Tror min mor ville lure lidt om hun fik et med posten;-)Det hele er som altid så smukt og sanseligt, og ægget rent guf!
    Ha en skøn aften
    PS herlig og køn knægt du har:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jo selvfølgelig får du gækkebreve. Det er vist en fast tradition at børnebørn skriver disse :) Det høre med under hele pakke ha ha ha :)
      Kom lidt til at grine med din mor. Prøv næste år at sende et. Det er altså lidt sjovt!
      Tak for de søde ord om Albert-August. Han er helt formidabel dejlig, men han er jo heldigvis også min. Sådan skal vi mødre føle det. Vi får hver især tildelt de skønneste børn:)

      Rigtig dejlig påske til dig og familien
      Charlotte

      Slet
  7. En rigtig dejlig og hyggelig tradition. Smukke gækkebreve i har lavet dig og Albert-August har lavet. Og hvor ser det påskeæg lækkert ud, der er intet der slår hjemmelavet.
    Ønsker jer en rigtig dejlig påske.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Anette:)
      Det er faktisk rigtig sjovt at klippe de gækkebreve. Få flotte mønster frem.
      Ida-Katrine har en bog med alle de gamle rim og remser. Så sjovt at gå på opdagelse i dem og finde de rette vers.

      Du og din familie ønskes også en fantastisk påske og god bedring...
      Charlotte

      Slet
  8. Kære Charlotte.Dejligt at du fører en hyggelig tradition videre.Har lavet rigtig mange gækkebreve med alle mine børen i klubben.
    Og din skønne dreng har da lavet et flot et.
    Lækkert påskeæg du har lavet.......bliver helt lækkersulten.
    Rigtig dejlig påske til dig og din familie Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Jette...
      Ja det er en så hyggelig skik at den ikke må glemmes. Børn elsker det jo skal bare præsenteres for det. Præcis som du også har gjort i klubben. Det er jo vores opgave at vise dem alle vores traditioner.

      Rigtig skøn påske til dig og dine
      Charlotte

      Slet