Ambrosius

Jeg har en stor pasion for sølvtøj. I har måske lagt mærke til,

 at jeg har rigtig mange sølv stager.

Mange skåle ja selv en kæmpe champagne bowle.

Men jeg har også rigtig meget sølvtøj, alias bestik...

Når jeg siger at i dag skal der pudses sølvtøj... så er familien som sunket fra

jordens overflade. De er ikke eksisterende...

Ja man forstår det bare slet ikke!

Faktisk startede det hele med hende her.

Tove min farmor. 

Jeg var ikke mere end et år da hun døde. 

Min far har fortalt fantastiske historier om hende.

Hun kunne finde på at invitere kvarterets børn ind en søndag.

Så satte hun sig i sofaen.  Børnene skulle sørge for rigeligt med kaffe.

Så læste farmor og hun læste. En hel bog. Hele søndagen brugte hun på

at hygge omkring sine og naboernes børn.
Det var jo stort, for dengang var der ikke tv...

For mig fremstår hun som en helt, et stort og varmt menneske.

Hun gav mig denne ske. Min ske fra børne bestikket var blevet væk. 

Ja jeg kan jo selvfølgelig ikke huske det, men det har min mor fortalt.

Som jeg blev større besluttede jeg at dette service ville jeg samle på.

På den måde vil min farmor være med til bords ved hver en middag og

festelig lejlighed.

Men hvad hedder det service? Min svigermor som var hos en guldsmed spurgte 

ind til det. Kækt svarede jeg Atla. For det stod der bag på det...

Jeg har hørt for det lige siden. For Atla står der bag på næsten alt forsølvet.

Altså det der ikke har tre tårne.

Men hun fandt ud af, at det hedder Ambrosius. 

Så i bryllupsgave og efterfølgende mange fødselsdage var det mit højeste ønske.

I dag har jeg en fin stor samling og kan dække flot op.

Ja jeg har faktisk flere service sæt i dag.

Jeg har arvet fra veninder som ikke har gidet det, da de fik det.
Bemærk også dugen. Den er arvet fra Moster Grethes lillesøster Inger.
Håndbroderet med kniplede blonder, i præcis den farve som mit stel har...

Jeg har altid sagt at hver dag skal være en fest. Vi ved jo ikke hvor længe vi er her.

Jeg samler ikke på noget for at det skal gemmes i skabet. 

Nej det skal bruges.

Men sølvservice til hverdag har jeg desværre opgivet.

Det kan ikke holde til at komme i opvaskemaskinen. Hvis det kommer der i bliver alt sort.

Jeg blev så træt af at pudse en gang om ugen. 

Så nu står det til pynt og bruges ved enhver lejlighed istedet for!

Jeg bliver lige her nød til at vise jer min sidste erhvervelse i mit Mussel.
Der kom den sødeste påske pakke til mig.
Kirsten fra Kirsten Have Blog havde været på genbrugsjagt. Da hun så dette
smukke skærebræt, tænkte hun straks på mig.
Tænk en sød og varm person som sender sådan en gave.
Hun er bare noget helt specielt hende Kirsten. Kig endelig indenfor på
hendes blog og oplev en fantastisk fortæller evne, altid med kant og et smil på læben.
Det her vil altid blive passet på og nydt til fulde Kirsten. Det har nu en meget speciel
historie om et meget varmt menneske. Tusind tak!

Jeg syntes sølv er så elegant sammen med mit stel.

Så de to ting får lov at pryde hinanden.
Hvis i klikker HER kan i også se hvad jeg bruger mit service til.

Prøv at se nogle smukke kniv skafter. 

Men de er meget tunge at skære med. Min far brokker

sig hver gang de er på bordet. Men tror nu mere det er blevet en vane...

Dette  billede tog jeg i sommers da Albert-August og jeg var på skovtur i kornet.

Det er lidt fejt at vise nu der ikke er sommer og man længes, men samtidig syntes
jeg det er så smuk og dejligt et billede, at slutte af med.

Fyldt med glæde og varme,

I ønskes alle en dejlig start på en ny fantastisk uge

Charlotte