lørdag den 6. februar 2021

Midt Vinter

 

Sikke dog en kulde vi oplever for tiden.

Haven fryser og vores sø og kilde fryser totalt til.

Jeg fornemmer klart der har været kyndelmisse i denne uge.

Jeg har skrevet om dagen og dens betydning HER.

Vi skal hele tiden sørge for der er vand tilgængeligt for både

duer, høns og de vilde fugle.

Så vandet skiftes flere gange om dagen.



Jeg syntes at isen er så fascinerende at kigge på.

Jeg har været ved at undersøge om koldt eller varmt vand fryser hurtigst.

.

.

Det er det varme vand der fryser hurtigst pga. molekyler og tyngde.

Så fortsæt endelig med det kolde vand til dyrene.



Duerne og her Christen fik lige lov at få en kort flyvetur i sneen.

Men kan godt se de er utrygge ved at være ude af deres hus og gård.

De har jo oplevet den stygge høg!



Vi har også fejret fødselsdag i denne uge.

AA blev 15 år. Som jeg skrev på Instagram,

en anderledes dag. For vi kunne jo ikke invitere til middag

her under corona restriktioner . Så den var  stille men mega hyggelig.

Vi fik alt det mad som vi plejede, det skulle der ikke laves om på.

Håber at hvis vi alle står sammen og overholder reglerne, så kan vi snart

åbne op igen. Alt gælder i den kamp lige nu.




Ugen har også stået på operation til mig.

En om operationer fra december 19.

Coronaen har sat den på vent. Men nu lykkedes det endelig.

Jeg er kommet hjem og de næste uger foregår i slow.



Så her inde er der fyret godt op i stuen.

Nu er det vigtigt ikke at fryse.



I køkkenet er der også tændt op.

Så stort og gammelt et hus kan bare ikke holdes varm

med radiatorer. Vi er afhængig af den ekstra varme.

Sådan går det når man bliver vant til varmen.



Her hygges stadig med forårsblomster og løg.

Det der med less is more,  gælder ikke hos os.

Når det gælder løgplanter kan der ikke være nok.




Alle mine smukke grene der er samlet på gåture er ved at springe ud.

Det giver vanvittige forårsfornemmelser.

Så snart de alle er klar til at vise frem skal jeg nok vise dem her.



Jeg vil slutte af med et foto
min søster har sendt mig.

Jeg har sendt hende en chokoladekage fra La Glace.

I den her tid er det vigtigt at glæde hinanden.

Specielt dem der bor alene, arbejder hjemmefra og ikke ser sin familie og venner.

Så hun blev vanvittig overrasket og utrolig glad.

Elsker selv sådanne overraskelser.


Jeg vil ønske jer alle en fuldstændig henrivende weekend

Med sol og klart vejr

Klem







10 kommentarer:

  1. Godmorgen Charlotte
    Det er nogle utrolig smukke billeder. Dejligt at operationen er godt overstået og stort tillykke med AA.
    Det var virkelig overraskende at læse, at det er bedst at sætte koldt vand ud til dyrene og de vilde fugle. Sikke et fint råd!
    Hvor er det sødt af dig at overraske din søster med en chokoladekage fra La Glace.
    Ha' en dejlig weekend, klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de fine ord Gitte. Er glad for du syntes billederne er fine. Her på mobilen er de utrolig fine. Men når jeg kigger fra pc er billederne meget blå....
      Virkelig trist.
      Ja det med vandet overraskede også mig helt vildt.

      Skøn søndag
      Klem

      Charlotte

      Slet
  2. Hej Charlotte.
    Gratulerer igen med AA det var godt i fik ham fejret, om end i mindre omfang. Kagen se indbydende ud, jeg sidder og får lyst til et stykke.
    Godt du endelig fik overstået din operation, så må du bare komme ovenpå igen, lad endelig familien forkæle dig rigtig meget.
    Godt du husker at gøre noget godt for din søster (men det gør du jo så ofte for alle dem du kender) Hver gang jeg læser om en søster ,kommer savnet op i mig min lillesøster er så savnet. Så husk at nyde du har din søster.
    Dejligt at få et glimt af duerne (duen) de glemmer nok ikke så let høgen , her hos os kan vi let se når rovfuglene har været til middag, så kan der gå op til flere dagen inde de små fugle vender tilbage. Herfra ønsker vi jer en god og hyggelig weekend. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar Laila.
      Det er så dejligt at have dig med i blog verdenen igen. Vi er ikke mange tilbage.
      Uha kan levende forestille mig hvordan det vil være uden ens lillesøster. Så jeg føler med dig. Vil sige min søs har også snart opbrugt hendes 9 liv.
      Med to store ulykker. Hjerneblødning. Kræftforløb osv. Men hun er en fighter og i dag sidder hun i en stor stilling. Kan kun være stolt af hendes formåen.

      Klem og den skønneste søndag til jer to på bakken.
      Klem

      Charlotte

      Slet
  3. Tillykke med AA sikken en kage, den er godt nok flot og meget fedende. Ja koldt er det, jeg lærte så lidt om koldt og varmt vand, og jeg har lige fortalt Bent det, han vidste det ikke.
    Operation - godt du endelig har fået det lavet, så må du tage den med ro i nærheden af brændeovnen, det gør jeg også. Min hofte driller, det plejer den ikke.
    Knus og dejlig weekend i varmen.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth.
      Ja tænk 15 år og han er den lille....
      Kagen er total fedende men når der skal laves kage så går jeg all in. Gider ikke halvt. Så må man tage et mindre stykke eller lade det stå.
      Det gør jeg jo🙈🍰
      Det med vandet var også en kæmpe overraskelse for mig. Måtte læse om det flere steder før jeg troede på det.
      Men giver alligevel ret god mening.
      God bedring med hoften🤍🤍

      Klem og god søndag til jer
      Charlotte

      Slet
  4. Kære Queen
    Endnu en gang hjerteligt tillykke til og med AA. Godt I fik fejret ham med maner, trods coronaen. Det er godt du endelig blev færdig opereret, og lad endelig familien varte dig op 😉 selvom jeg ved du ikke er god til at give slip. Lækker kage du har sendt din søster. Sidder og savler hehe....
    må I have en rigtig dejlig weekend.

    Kærlig hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have lone.
      En underlig tid hvor man ikke kan være sammen. Jeg savner vi bare kan holde en kæmpe middag. Masser af snak, grin og hyggeligt samvær. Men tror det tidligst bliver til april.
      Så vi må væbne os med tålmodighed.
      Ja det er fantastisk det er over nu. Desværre gik jeg i chok igen. 3. Operation i træk. Så nu ventes en stor udredning på alle de ting jeg ikke kan tåle. Ikke blot pollen, nødder og pels. Men virkelig alt.
      Min krop løb 2 maraton under operationen og er ret medtaget. Så her er energien meget lav. Men er ved at blive noget pænere. Var fyldt med blodutrækninger på krop og ansigt.

      Rigtig skøn søndag til jer
      Klem

      Charlotte

      Slet
  5. Sikke da en flot fødselsdagskage og tillykke med sønnen, ja min den yngste bliver 28 om en måned, man forstår ikke hvor tiden bliver af.
    Dejlig med lidt forår i stuerene, det er jeg desværre ikke så god til, men jeg bliver fristet når jeg ser andre gør det :-)
    Godt du fik din operation overstået og en heldig tid, nu hvor der ikke rigtig er vejr til at lave noget udenfor.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lene. Jeg elsker at lave skønne kager. Den her var vist ret god.
      Et af lagene var marcipan med nuggat.
      Men ja puha de børn bliver store.
      Det er godt at den operation er over. Nu magter jeg det ikke mere. Men det er hårdt ikke at må løfte ret længe. Ligger ikke til mig🤣😅😄

      Fantastisk aften til jer
      Klem

      Charlotte

      Slet