Vi går mod forår

 

Som jeg fortalte jer sidst så går jeg og samler grene.

Jeg har bestemte steder, hvor jeg ved hvor smukke blomster, der kommer på grenene.

Ja også farve, den er jo vigtig her.

Et øde sted på vej til Dronninglund kan disse grene findes.

Jeg jubler hvert år når der midt i vinterkulden dannes blomster indendørs.

På søndag er der fastelavn og jeg driver altid

grene frem til dette formål og pynter et fastelavnsris.

Her er det æblegrene fra AA træ.

Midt på katten kan i se de små hvide blomster begynder at titte frem.

Selv om her er så frygteligt koldt.

Så har det alligevel lykkedes mig at drive magnolie grene frem.

Noget siger mig vi er på vej mod foråret.

I år har jeg 4 magnolia træer. Er spændt på om det lykkedes

 at de blomstre for frosten i år.

Det ene er 5 år og har aldrig blomstret, de andre tre er fra sidste år.

Kan se de fyldige knopper men frosten tager dem altid lige inden blomstring.

De næste grene der er ved at være klar er misser som vi kalder dem.

De er så smukke med dekoreret æg. Men den pyntning skal vente lidt endnu.

I den her tid er det fastelavnen der skal nydes.

Selv om her er koldt så kommer der ind i mellem den smukkeste

sol frem. Den skinner om kap med det hvide sne.

Det giver et lys i rummet så man bliver helt varm om hjertet.

Kan ikke huske om jeg har vist jer det her eller det var på 

Instagram.

Men glemte mit citrontræ ude i kulde og sne. Altså i sidste sne ombæring.

I januar. Men se nu lige her.

Der er blomster over alt. På hver en gren.

Jeg tror den overlever.

Hver dag leger jeg bi.

Jeg poder på kryds og tværs.

En gammel skolekammerat Lene, har lært mig det triks. 

Hun har et kæmpe citrontræ med mange år på bagen.

Ikke et fantastisk smukt billede her.

Men vil bare vise hvor privilegerede vi til tider er med lyset. 

Det strømmer ind og køkken  alrummet er yderst tilgodeset.

Når man går som jeg og er nyopereret og ikke kan så meget

så er det sådanne ting der kan skabe vild glæde.

(men man ser også alt støv.... og må lade det ligge).

Ud af køkkenvinduet får jeg pludselig øje på en fuglerede.

Det er jo hr  og fru Solsorts rede.

Den kan skimtes inde midt i klematissen der har mistet sit løv.

Hvor er de bare gode håndværkere.

Her er et billede fra i sommers.
Vi har så mange solsorter man tror det er løgn.
Her er de ikke i nedgang.
Jeg elsker fugleliv, så sjovt  at se når de spankulere rundt. Ret majestætisk.
Faktisk også ret tæt på os.

Når jeg står der og kigger ud.

Så kan jeg ikke lade være at tænke på min Montana Rubins.

Elsker dens storhed og vilje til at ville frem i verden.

Kim hader den. Så det kan give anledning til mange diskussioner.

Men fjerne den..... kommer aldrig til at ske!

Tænk hvad man kan få i Brugsen for 5 kr. for nok 5 år siden nu.

Skøn fastelavns weekend til jer

Bag da lige en god bolle og hyld højtiden

Det er jo lige det vi kan i Danmark

...HYGGE

Klem til jer