fredag den 8. april 2016

Velkomst til Karl


Ja jeg må sige det lige ud..... jeg har haft rigtig travlt. Sådan som i rigtig travlt!
Jeg bliver nød til først at beskrive min ven, inden jeg kan fortsætte og
fortælle hvorfor jeg har haft så travlt...

Jeg vil i dag gerne præsentere jer for Karl.
Karl er en ældre herre på 85 år. Total åndsfrisk og med en vilje af stål.
Han har boet hele sit liv på en 4 længe stråtækt gård, sammen med sin bror
og deres husholderske Emma på 90. Både Karl og hans bror er ungkarle.
Tre generationer tilbage har gården været i familiens eje.  
De to ældre herre og deres husholderske kan efterhånden ikke blive ved at finde
kræfterne til at drive gården og holde huset.
Så gården skal nu sælges og Karl skal sammen med sin tvillingebror flytte på plejehjem.
Emma er allerede flyttet. For hun har købt sig et lille hus....
Jeg kalder det positivisme og gå på mod. Sikke en livs vilje!



(jeg undskylder billedkvaliteten på de næste billeder, da de er taget med min mobil)

Når Karl har fået sin dover, sådan kalder han sin morgen grød.... og det er tidligt.
For han har jo altid været vant til, at skulle op og malke køerne. 
Så har han de sidste år sat sig ud i en god stol på den smukke gårdsplads under en kæmpe Blod bøg.
Her har han haft udsyn over marker, vejen og naboerne som efterhånden er faldt væk.
Det har været en fast tradition i en del år efterhånden.
For da Karl blev 70 besluttede han at karlen på gården skulle tage morgen malkningen.
Karl går med stok, men det er nu ingen hindring for at komme en tur ud på marken.
Her benytter han en stok med tre ben og en smart gribe tang. For det kunne jo hænde at noget
skal samles op fra jorden og undersøges.... Det er mere reglen end undtagelsen.
Han er altid god for en snak og med skråen skubbet godt op under overlæben kan han fortælle de mest fantastiske historier. På en måde så vi voksne ja selv børnene bliver fænget
af hans eventyrlige evner. 
Men man skal passe på for i hans iver kan skrån godt sprøjte  ud til alle sider......
Jeg kan bekræfte at han er et livs stykke uden lige. Selv når skråen skriver 111 ned af hagen!



Jeg er så den priviligeret der har fået lov at få nogle af Karls smukke ting.
Der er rigtig mange smukke smukke, gamle ting. Det er et slaraffenland for 
samlere som mig. Tænk at kunne gå rundt og pege på de ting man ønsker sig.
Så her bliver bilen og trailer fyldt x flere...



Dette gamle skab kunne jeg slet ikke stå for. Jeg fik en ide lige med det 
samme jeg så det.
Men hold da op et slid og slæb at få så stort et skab ud af en dør der er 145 cm høj....
Jeg har altid ønsket mig et stort højt skab i køkkenet. 
Min skænk på det første billede er jeg jo rigtig glad for og derfor skulle de to 
skabe blive til et....



Karls skab blev savet over. Det var en nødvendighed for at få det ud af huset.
Jeg har her på billedet samlet det igen  med en bundplade fra underdelen.
Det blev fuget, limet og skruet sammen.
Hos Karl fandt jeg et løst ornament som blev limet fast på toppen af skabet.



Når man skal samle to skabe og lade dem blive til et. Så kræver det virkelig snitte
arbejde. Igen måtte Albert-Augusts dolk frem og jeg blev til Emil fra Lønneberg.
Jeg har taget lister, træ og kanter fra det originale skab og fået det til at passe sammen.
Så er de to skabe ellers blevet malet x flere med samme maling og det er blevet et
fremragende resultat.



Karls skab lever nu videre i vores køkken.



Ornamentet har faktisk en sjov fortælling.
For da vi skulle løfte Karls tunge skab oven på den eksisterende skænk.
Da kunne ornamentet ikke stå oprejst pga. loftet. Så langt havde jeg ikke tænkt.
Men da vores lofts brædder er skubbare, der er nemlig 60 cm hulrum over. 
Så smuttede Kim lige op og løftede loftet så ornamentet kunne være der...
Hvad gør man ikke for pyntens skyld....



Spørg lige om jeg er tilfreds, for det er jeg.









Både væg, skænk og skab er pil skævt af natur. Så det er 
der ikke så meget at gøre ved. Men lækkert er det blevet.
Gardinerne i glas lågen har voldt mig lidt problemer. De er fra den fine stue
hos Karl. Dem havde hans bedstemor da hun boede der.
Så de er jo ekstrem gamle. Jeg har riet og syet meget nænsomt
for at få dem til at passe til skænken, så de af mørhed ikke gik i stykker.
De minder mest af alt om et slør med broderet rosen ranker. 
De er bedårende.






Så nu har jeg fået et nyt køkken møbel. Helt unikt.
Underdelen af Karls skab er der også planer for. Men det projekt må komme senere.
Nu håber jeg bare at Moster Grethe og Karl snart kan komme på besøg og se det helt 
eventyrlige skab. Det er jeg sikker på de kan få mange snakke omkring omend diskussioner...

Rigtig fantastisk fredag vil jeg ønske til jer alle 

Charlotte


34 kommentarer:

  1. Go morgen Charlotte:-)
    Hvor er det en fin fortælling om Karl, og husholdersken, man bliver helt glad af at læse den. Og den store blodbøg, tænk at sidde under den og skue ud over det hele.
    Bliver altså bare ved med at beundre din kreativitet, tænk lige at komme på at oversavet skabet og bruge det som overskab, og at den passer perfekt, og er til og med meget smukt sammen.
    Smiler, ja også saves det da bare midt over for at komme ud af døren, og din mand letter da bare lidt på loftsbrædderne så er der plads. Elsker det, behøver ikke gøre det mere besværligt end det, minder lidt om min nu afdøde bedste.
    Som altid fornøjeligt og inspirerende at følge din blog:-)
    1000 tak også en fantastisk fredag til dig
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine fantastisk søde ord Anette:)
      Ej hvor det altså altid er fornøjeligt at læse dine kommentarer og sikke en ære at få lov at blive sammenlignet med din bedste. Smukkere kan det da ikke blive...

      Rigtig skøn dag til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  2. Godmorgen kære Charlotte
    Ja så sidder jeg her, og er fuldstændig faldet i svime, over det ufatteligt smukke skab, du har fået banket sammen.
    Det er virkelig blevet så smukt, og fortællingen bag, er lige så smuk. Du har en evne til at fortælle, så man bare sluger hver linje råt.
    Din Kim er en heldig mand, med sådan en kreativ og dygtig kone, og du er ligeså heldig med sådan en hjælpsom og "tolle" mand ;0) her hos os, betyder "tolle" en god tålmodig mand. Jeg kan lige se for mig, hvordan skuffelsen må have lyst ud af dig, da ornamentet lagde sig ned, og jeg kan se Kim for mig, da han bare beslutter sig for at hæve loftet, for at gøre dig glad. Så skønt :0)
    Håber du beholder skabet i mange år, og jeg glæder mig allerede til at se hvad underdelen bliver til.
    Rigtig god weekend til dig og din skønne familie ❤️
    Knus Lone

    SvarSlet
  3. PS er også helt vild med den høje taburet ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh så sød du altså er Lone. Tusind tak for de rosende ord jeg altid får med på vejen.
      En sand fornøjelse at have lært dig at kende.
      Kim er meget tålmodig hvad angår min indretning og skøre ideer. Han er næsten altid med på den værste, og er han ikke så må han bare se at komme ind i kampen...
      For har jeg taget en beslutning, så er det som oftest sådan det bliver:))))))

      Rigtig skøn søndag til dig og dine
      Knus
      Charlotte

      Slet
  4. Godmorgen Charlotte
    Fantastisk fortælling om Karl. Sikke en livsbekræftende husholderske. Jeg ville ønske, at vi alle måtte blive som hende.
    Du har en evne til at se tingene i et andet perspektiv. Og en tålmodig mand. det er bare blevet så smukt.

    God weekend til dig og familien
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Birgitte for de flotte ord...
      Ja ham Karl er en fantastisk mand og husholdersken ikke mindst. Jeg håber præcis at blive på samme måde. For det kan man da kalde positivisme som de alle agere og lever på.
      Kim er heldigvis meget tålmodig og har lang snor mht. mig og mine ideer...

      Rigtig dejlig søndag ønskes dig og dine
      Charlotte

      Slet
  5. Jeg sitter her med morgenkaffen ..
    helt hengiven og betatt av ditt nye flotte skap og den utrolig spennende historie du formidler .
    Jeg sier det igjen ..du er fantastisk med å få ting til .
    Helt eventyrlig !!
    Du kan virkelig være stolt av ditt nye kjøkkenmøbel .
    Ha en riktig fin fredag og en fin weekend !
    Klem fra Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak søde Anne:)
      Sikke smukke ord du sender mig, det er helt fantastisk.
      Du kan tro jeg er glad for mit nye skab. Det giver et helt nyt udtryk i mit køkken.
      Bliver glad hver gang jeg går igennem...

      Rigtig dejlig søndag til dig og familien
      Charlotte

      Slet
  6. Kære Charlotte. Jeg er for nylig faldet over din blog. En hele vejen igennem fantastisk blog. Hvis dit hjem ikke allerede er vist i et magasin, så håber jeg at det kommer det snart, det fortjener en fremvisning:)
    Jeg sad og ledte efter inspiration til indretning af mit hus og have. (Et lille charmerende træhus fra 1910, sort med hvide vinduer):). Da jeg faldt over dine henrivende billeder!! Jeg elsker den franske landstil og mit favorit magasin er Jeanne d´arc living. Og nu..... elsker jeg også din blog, Villa Fryd.

    Jeg ville bare sige af hjertet tak! Tak for alt det du deler, jeg har fået så meget inspiration af det du laver, at jeg netop har bestilt mere af denne hvide kalk maling og savet et madonnahus ud, købt noget cement og vil støbe små madonnaer, de er så fine, synes jeg:)... jeg stopper nok ikke før jeg har malet mit ellers så fine sortmalede træhus hvidt også.:)
    Jeg glæder mig til at følge dig, og ønsker dig og dine kære en rigtig dejlig weekend!
    Kh.Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lykke, sikke dog en fantastisk besked at modtage og et varmt velkommen til min blog.
      Hvor er det fantastisk du kunne finde vejen forbi og ydermere at du giver dig tid til at skrive så vidunderlig en kommentar.
      Hvor lyder det bare fantastisk med sådan et gammelt træhus,
      uha der må være oseaner af muligheder for at videreføre sjæl og charme.
      Der er altså bare noget ved de gamle huse som et nyt hus ikke kan opfylde...

      Hvor lyder det skønt at du nu vil igang med at støbe i beton. Det er også en fantastisk hobby og der er så mange skønne muligheder.
      Og hvad angår kalkmaling så bliver man afhængig.....

      Rigtig skøn søndag ønsker jeg til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  7. Hej,
    Hold da op du gir den gas ... det ser virkelig fedt ud. Kan ikke lade være at tænke på det kæmpe arbejde det har været, men det har været det hele værd. Man drømmer lige væk et øjeblik og tænker ... nøj jeg gad godt det var mit ..

    Skønt med din inspiration

    God weekend
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Annette.
      Tusind tak for din søde besked. Lad det endelig ikke blive ved drømmen. Skab et skab selv. Det er på ingen måde besværligt og så stort et arbejde er det ikke.
      Man skal bare se det for sig og det skal nok lykkedes. Hvad er det værste som kan ske, at det skal laves om. Sådan tænker jeg altid.
      Det største arbejde er at få de to skabe integreret i hinanden. Men hvad hvid maling ikke formår er ikke vær at snakke om:))))))))

      Rigtig dejlig søndag til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  8. Hej Charlotte, hvor var det altså godt at du var der oh kunne "redde" nogen af de skønne ting der helt sikkert har været på den gamle slægtsgård. Jeg gad godt se hvad du ellers fik fyldt på traileren.
    Det er altså også lidt vemodigt at tænke på at de to gamle tvillilnger nu må flytte fra deres slægtsgård og på plejehjem, selvom det jo ikke kan være anderledes.

    Og den gamle husholderske der køber hus, sikken et livsstykke :o)

    Skabet kan sikkert fortælle mange gode historier hvis det kunne, lige som Karl.
    Nu står det så smukt og fint i dit køkken og vil komme til at opleve mange skønne år endnu.
    Hvor har du fået et smukt skab ud af de to skabe.
    Det er helt vildt hvor dygtig du er til at få tingene til at gå op i en højere enhed. Mon ikke snart du kommer til at betale leje at A-A's dolk :o)
    De bedste weekendhilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak Linda for en skøn besked.
      Ja tænk hvis skabet kunne tale, så ville der komme mange røverhistorier ud af det.
      Måske er det godt det er en tavs genstand:)))))
      Men leve videre skal det helt sikkert hos os og der er allerede flere som har meldt sig på banen når jeg trænger til noget nyt... Men jeg tror der går mange år.... men med mig og mine ideer ved man aldrig:)

      Du kan tro jeg har fået guld og endnu flere trailer læs venter... Det er så inspirerende at komme op på gården og bare det at køre gennem porten til gårdspladsen er fantastisk. Man bliver opslugt i en anden tid. Jeg ser muligheder over alt og kan næsten ikke få luft...
      Må sige at selv Kim begynder og syntes det er enormt spændende at komme op og udvælge. Tro mig jeg er begyndt at sige nej til nogle ting nu......

      Rigtig dejlig søndag til dig i kolonihaven, håber du får lige så smukt vejr som jeg kan se vi får i dag.

      Charlotte

      Slet
  9. Ham Karl er da fantastisk, og du har fået lov til at hitte vidunderlige ting frem, tak for en vidunderlig og velskrevet fortælling, dejlig solskins weekend til dig og dine. VH Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak skal du have Carina.
      Ja ham Karl er fantastisk og jeg kan mærke han har meget mere i sig endnu.

      Rigtig dejlig weekend til dig og dine
      Charlotte

      Slet
  10. Med den fortælling skulle man næsten tro, at du er i familie med Søren Rye. Han har også nogle fantastiske fortællinger. Skønt at du har været så heldig at få noget af guldet, for hos dig bliver det helt sikkert brugt fornuftigt og til inspiration for os andre. Super flot skab.

    Mange hilsner Susanne Josephine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind mange tak for din søde besked Susanne Josephine...
      Du kan tro jeg har fået guld og jeg vil med garanti vise mange projekter fra Karls
      smukke gamle sager.

      Rigtig fantastisk søndag
      Charlotte

      Slet
  11. Kære dig
    Jeg tror simpelthen at du kan få 5 brædder plus et par skruer til FET mest herlige genstand
    Hvor det da godt at du togsignaler af Karls gamle ting og fik liv i dem er så spændt på hvad den ældre herre ville sige
    Men tænker at han sikkert ville tænke det var da godt og derefter holde en kop kaffe i underkoppen og ligge en sukkerknald på kanten ☺️😆💕
    Kh Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld der skulle selvfølgelig stå det og ikke FET sådan er det man forsøger at skrive pr mobil😄😄😄

      Slet
    2. Ha ha ha de taster på mobilen bliver altså bare mindre og mindre med alderen....
      Tusind tak for din dejlige besked Kirsten:)
      Det er som om du kender Karl allerede for det er præcis sådan han drikker sin kaffe. Dog mangler han nogle tænder, så den slupper rigtig meget når den køres indenbords. Og sukkerknalden kan ligge i spænd hvor der skulle have siddet et par tænder.
      Første gang Albert-August mødte ham var han meget interesseret i om Karl havde tabt sine mælketænder og der snart kom nye ud.........
      Men nu har har vænnet sig til de manglende tænder og griner bare når den glitterende sukkerknald ligges i spænd.

      Rigtig dejlig søndag til dig og dine i det smukke søndags vejr
      Charlotte

      Slet
  12. Dejlig historie og et smukt resultat. Er sikker på at Karl og Moster Grethe synes godt om at det har fået nyt liv og lever videre hos dig.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Anette.
      Jeg er sikker på de to vil nyde at tingene får nyt liv og de vil nyde hinandens selskab over en kop kaffe.

      Rigtig dejlig søndag til jer
      Charlotte

      Slet
  13. So many lovely whites. I always find beauty here at your blog of your home life. I am taking a break from blogging for a season but wanted to pop in. xx

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks for the nice words. You are so welcome to drop by.
      So nice with lovely messages.

      Great day to you
      Charlotte

      Slet
  14. For et nydelig skap. Heldige deg.
    Klem

    SvarSlet
  15. Hej Charlotte.Skøn historie om de to gamle brødre og deres husholderske.
    Og utroligt hvad du har fået ud af de gode fund fra gården............er sikker på at der kommer flere ting fra din hånd.For du ser da muligheder i alting.
    Dejligt at hav den evne.Fra skrot til slot er der vist noget der hedder.
    Har slet ikke haft tid til at skrive til dig, for jeg har været i fuld gang med at beplante mit nye dråbebed.Men dejligt at vi har godt vejr for tiden......det er bare med at udnytte det.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak skal du have Jette...
      Ja det har været et fantastisk vejr og det er bare med at komme ud og nyde solens stråler.
      Man får så meget energi og sover så dejligt til natten.

      Rigtig god arbejdslyst og skøn dag i solen
      Charlotte

      Slet
  16. Jeg elsker møbler og ting med en historie og det må man sige at dette skab har.
    Det er virkelig blevet flot.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have Lonni...
      Du har helt ret, når ting har en historie eller en fortælling, så bliver
      de i mine øjne meget mere vær.
      Jeg elsker at kende historien og meget gerne de tidlige ejere bag mine ting.

      Rigtig dejlig dag
      Charlotte

      Slet
  17. God aften
    Hvor er det blevet flot, det skab. Håber Karl kan komme og se hvor flot du har gjort det. Du godt nok ikke længe om at få tingene gjort.
    Ja, hos mig ville det blive bragt hjem og så kunne det stå der....
    Kan levende forestille mig hvordan du har gået rundt hos Karl og set på møbler og ting. Du har nok haft røg ud af ørerne fordi hjernen var i højeste gear. Idéer har stået i vejen for hinanden... Men ideen med skabet, blev så flot. Glæder mig til det næste af Karls møbel.
    Og ja håber du og Karl vil nyde en kop kaffe i dit nye køkken.

    Kh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk sød du altid er Henriette:)
      Det er som om du kender mig. Min stemme gik i overgang og mine krøller poppede total op. Jeg kunne næsten ikke få luft....
      Der var så meget fantastisk og alt kunne bruges, næsten. Ideerne stod konstant i kø, præcis som du beskrev....
      Jeg kan ikke vente, når først jeg har fået det hjem, så er det så snart lejligheden byder sig at det skal ordnes...

      Rigtig skøn aften til jer
      Charlotte

      Slet