fredag den 9. oktober 2015

Nørklerier








 I dag vil jeg slå et slag for de gamle dyder.
Dem som vi også kalder nørklerier. Nu er tiden kommet
hvor vi atter skal sætte os ned og fremstille smukke ting.
Jeg har en fantastisk veninde Karen Marie. Hun er så 
fænomenal til at hækle. Alt hun røre ved bliver til guld.
Jeg ønsker mig altid små håndklæder af hende.
De er en fryd for øjet og samtidig fantastiske at tørre 
hænderne i ude i køkkenet.




Jeg har efterhånden fået en skøn samling.
Det er lige før jeg ikke nænner at bruge dem. De er så fantastisk smukke.




Grydelapper er hun også fantastisk til at lave.
Egentlig skulle hun lære mig at hækle..... Men vil meget
hellere have hendes gaver. Jeg bliver aldrig så dygtig! 
Jeg elsker at tage et nyt par grydelapper i brug, hver gang.
Det som er så fantastisk ved hvidt bomuld er at de både
kan koges og bleges. Så de vil altid forblive hvide.








Denne gamle mælke prøve tingest er ude fra Moster Grethes gård.
I gamle dage samlede Moster Grethe prøver af mælken en gang om ugen,
Jeg glemmer aldrig da hun gav mig den. Syntes den var helt igennem fantastisk.
Hun kunne på ingen måde se det smukke i den og forstod slet ikke min glæde.
Husk på at moster Grethe er en meget bestem dame.
Men ud af mundvigen kunne dog anes et lille glimt af  smil over min entusiasme. 
Tænker tit på min veninde Lotte, og er så taknemlig for jeg måtte møde hendes moster Grethe.
Lotte er så stort et menneske at hun glædes over det liv jeg giver de gamle ting.
Selv betegner hun tingene som skrot. Der af har jeg også fået kælenavnet 
Dronning skrot.



Over hylden og kakkelovnen har jeg hængt mine svenske knækbrød.
Jeg har bare taget en træ liste og bundet gamle mellemværker fra dynebetræk på listen.
To kroge op i loftet. Vupti så har man den skønneste tørre snor til krydderurter,
knækbrød og hvad man ellers lyster.



Den gamle kakkel er et arvestykke. Jeg fik den efter min morfar.
Han havde den installeret i det gamle "hønsehus". Her brugte
morfar og jeg mange gode timer sammen. Jeg har altid været
dybt fascineret af den og heldigvis var det mig som fik lov at
fører den videre. Den er rigtig gammel og i en utrolig flot stand i
emaljen. I mange år stod der hos os uden at være
tilsluttet. Men pludselig tog vi os sammen og fik den installeret.
Vi fik den sat i stand hos en kakkelmager. For netop at være sikker
på alt var i orden med den. Så indvendig er den tip top
moderne. Men udvendig stadig fra 1886.



Den gamle høkassen er blevet til brandekurv.




Jeg er på ingen måder glad for denne årstid. Den er så råkold og grå.
Jeg elsker sol og varme. De smukke blomster og de dejlige frugter.
Men et lyspunkt er at tænde op i kaklen om morgenen så der hurtigt
bliver varmet op i køkkenet, til børnene stå op. Den varme og de
knitrende lyde fra ilden. Det er himmeriget.




Ved kælderdøren har vi lavet en målepind ud af karmen.
Hvert år når børnene har fødselsdag så er det et ritual
at skulle måles.
Det er utrolig sjovt at følge deres vokseværk. 
Kim og jeg er også på. Men vi er overhalet af de to store.


Håber i har fået lidt inspiration til at gå igang med skønne nørklerier.

I ønskes en helt igennem fantastisk dag, hver og en

Charlotte










4 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud og så mange fine detaljer. Du har helt ret frem med de smukke nørklerier nye såvel som gamle der bare passer så fint ind i stilen. Der ligger så mange timers arbejde, flid og skønhed i det. Tænk hvor meget man i gamle dage fremstillede. Både af nød men sandelig også fordi det gjorde man dengang hvis man var en ordentlig ung kvinde/ kone. Har en stor svaghed for disse gamle prægtige håndarbejder og her kommer de også frem i lyset. Havde en rigtig sjov oplevelse i dag. Har en tøjsnor i forhaven hvor der hænger gammelt hvidt linned, skørter osv. En tilfældig kommentere så i dag at jeg har meget i hvidt udenfor og han synes det må være svært. Slet ikke siger jeg elsker det. Jamen hvad med alt det hvide tøj ? det er jo hvidt alt det du hænger ud ! Godt set det er det samme der hænger til pynt ;D
    Rigtig skøn aften til dig og dine
    Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha Skønne Majbrit, det var en meget kvik observatør der kom forbi din have:)
      Du har ret det er så smukt med alt det hjemmelavede. Både det nye og det gamle. Her bruges det hele også flittigt. Jeg har kun gamle viskestykker. De er fra moster Grethe. De er store og med flotte broderier i hvidt snirklet mønster. De tørre så dejligt. Min opvaskemaskine er gået i stykker. Så børnene lærer lige nu at vaske op. De får også at se hvor meget man faktisk sviner til på en dag!!!!! Samtidig får de at vide, hvor heldige de er at have så smukke viskestykker at tørre af med. De ryster på hovedet og forstår mig slet ikke :-) :-) :-)
      Fantastisk søndag til dig søde.

      Charlotte

      Slet
  2. Kære Charlotte, det er sjovt med de hæklede håndklæder, for det får mig til at tænke på min barndom, dem havde vi nemlig. Min mor hæklede dem, egentlig tror jeg at det var for at spare, da vi ikke havde mange penge, men ved det ikke helt præcis. Men håndklæderne kan jeg huske og jeg kan også huske at jeg kunne lide at bruge dem, vi havde dem i lyseblå og lyserød.
    Også det der med at måle børnenes højde på deres fødselsdag, har vi altid praktiseret og børnene elskede det og indimellem var der også konkurrence om, hvem der havde groet mest på et år, er bestemt anbefalingsmæssigt :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så meget ret kære Margit. Den målepind er simpelthen anbefalingsværdig. Vi har også haft meget sjov med den. På et tidspunkt ville børnene gerne måles hver måned. Men så gik det sjov jo af det!
      Selv om man ikke skal sammenligne søskende så er det alligevel sjovt at følge deres højde, på samme alder.... Det er ofte en konkurrence blandt børnene:)
      Rigtig skøn søndag

      Charlotte

      Slet