søndag den 27. september 2015

Naturens glæder




Faktisk skulle mit drivhus bare være et hygge hus. Et hus jeg kunne forlænge sommer i.
Men der gik ikke længe før jeg havde fyldt det med alle mulige nyttige grøntsager.....
Har jeg fortrudt.......
Ej bestemt ikke...... 
Specielt når man lige står og skal lave en lækker tomatsovs.
Ned i drivhuset og ud i haven og fylde en kurv med lækkere hjemme dyrkede grøntsager.
Det smager jo så englene synger.....



Håber virkelig i andre også har prøvet at dyrke de små nye ribstomater i år.
Godt nok spreder de sig vildt i drivhuset. Men de er så skønne og lige til at komme i salaten. 
Så er de også fantastiske til en lækker snack i madpakken.










Da jeg var i Sverige med min søster, fandt jeg de sødeste servietter.
De passer perfekt til mit spisestel.
På alle tænkelige måder er de bare som skabt til Villeroy og Boch Dresden. 



På min tur til Tyrkiet med min veninde Flytte og min
yngste søn, så man mig pludselig klatter i et træ.
Lige uden for vores altan var der et dadel træ.
I bikini gik den vilde jagt pludselig ind på at få nogle friske dadler med hjem.
Tro mig de grene er seje at rykke over, når man ikke ejer en saks......





Jeg tror aldrig at jeg har oplevet så friske dadler før. 
Som min søster siger er jeg meget let at imponere og kommer alt for lidt ud i verden......
For i Tyrkiet har de lime frugter på størrelse med en appelsin.Jeg var på imponeret.
Når vi gik i gaderne stod træerne med de smukkeste lime og citrus frugter.
Jeg ville ønske at jeg kunne tage dem alle med hjem.
Selv om jeg har været i Tyrkiet en del gange nu. Så bliver jeg aldrig
træt af det land. Når jeg bliver gammel og rig..... Så skal jeg bo der nede!




                 


 Sådan en råkold dag sidder jeg og drømmer mig tilbage til Tyrkiet og den fantastiske
varme. Flytte fangede mig i en stille stund ved vandrutchebanen.
Det er ikke ofte at selveste fotografen selv lader sig fotografere!

Fantastisk dag ønsker jeg til jer alle

Charlotte





6 kommentarer:

  1. Kære Charlotte.
    Kender god tanken om at man får sig et drivhus - her bliver det kaldt driverhuset med tryk på driver - og med en bestemt erklæring til ens omgivelser at man ikke skal dyrke grøntsager i den. Den skal kun bruges til fine blomster og at man kan hygge, gå i læ og simpelthen drive den med ingenting -
    men alligevel er der i foråret sneget sig 3 forskellige tomatplanter, en kapilær kasse og en tingest til at dække for den kapilær kasse ind i huset. Men hele sommeren har der været en skøn duft af modne tomater, og jeg har ikke fortrudt. Der kommer sikkert også nogle nye næste. men heller ikke mere. I de her uger hvor der er regn, sol og en vinde der stryger fra sydvest og ind overhaven, er det skønt at søge ly derinde. Jack og jeg sidder i det tørre, hører lyden af regnen der slår ned mod glasset og i de stunder flyver tanken på en rejse til alverden steder, planer om haven og det der har været. Så der bliver samlet energi og der er tid til refleksion i en ellers travl hverdag.
    Jeg synes nu godt at fotografen kan blive fotograferet lidt oftere, for det er et rigtig godt billed af dig.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Kirsten. Tusind tak for din skønne kommentar. Sikke en fortælling og hvor dejligt med sådan et hus. Et rigtigt driiiiiiiiiiivhus:) Lige præcis sådan skulle mit også have været, med lille seng og hyggekrog...... men det blev det altså bare slet ikke. Bliver lidt missundelig, på den gode måde :-)
      Jeg har planer om at bygge et af gamle vinduer og døre. Gulvet er lagt af gamle sten..... men så er vi heller ikke kommet videre. Så det bliver forhåbentligt et projekt for næste år!
      Du må have det fantastisk i dit skønne hus de her dage, med solen. Det er jo som sommer under glas. Håber Jack og dig hygger jer og får samlet fornyet energi.
      Tak for roserne med billedet. Jeg er ikke glad for at blive fotograferet. Nok derfor jeg selv tager billeder. Men syntes bare det foto beskriver hele ferien. Totalt enkelt og afslapning.

      Rigtig fantastisk dag i det smukke vejr

      Charlotte

      Slet
  2. Jeg beundre de mennesker der dyrker grønsager i deres drivhus, det ser skønt ud og smager skønt, men nej jeg får det ikke gjort. Mit drivhus er lige som Kirstens et driiiiiverhus, til ren fornøjelse og en lille lur. Men godt ser din høst ud :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtig hyggeligt Margit, et rigtigt driiiiverhus som Kirstens. Det skal der bestemt også være plads til. Det er jo lykken at tankerne bare kan flyde og man kan få optanket til ny energi. Det er jo meneingen med vores rum og liv. Så jeg forstår dig udmærket. Jeg har bare ikke rygraden til at modstå planterne :)

      Rigtig skøn dag og nyd solen i driverhuset

      Charlotte

      Slet
  3. Ser skønt ud :) At kunne høste af egen avl, er der altså en hel speciel glæde ved, og så smager det bare meget bedre. Her har vi plads i drivhuset til både hygge og avl. Det er ikke kæmpe men min søde mand har lavet en fin kasse for enden af gamle gulvbrædder. Så der er plads til tomater, agurker mm. Vi nyder at sidde derude lige fra det tidlige forår, bare solen titter lidt frem er der lunt og godt. Til jul bliver der tændt masser af lys, slæbt en gasvarmere derind. Så blir der ellers hygget med gløgg og æbleskiver. Så drivhuset giver virkelig mange glæder :)
    Rigtig skøn dag til dig
    Majbrit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op Majbrit det lyder vildt hyggeligt. Specielt til jul:) Det må jeg simpelthen afprøve. Mit problem er bare at drivhuset er for lille:) For alle mine oliventræer skal også overvintre der inde. Nu er jeg bare så misundelig på jer der har et driiiiverhus. For hvor får i mange glæder ud af det, både sommer og vinter. Det giver virkelig stof til eftertanke.
      Er total vild med din jule beretning. Det er lige mig og vil nyde det i fulde drag.

      Rigtig skøn dag til dig også i det fantastiske smukke vejr

      Charlotte

      Slet