Fonderie De glace

Efteråret er over os i den grad. Man kan se det lige meget hvor man kigger hen.
Bunker af gule blade over alt og jeg er jo ikke til de gyldne farver.
Så her får de ikke lov at ligge....

I Fonderie De glace var alle sommerblomsterne ved at være godt trætte.

Nogle var visnet ned og en make over er i den grad tiltrængt.

Man behøver ikke meget for at gøre genstandene indbydende og nye.

Græskar, vindhekse og så en hassel krans.

Det står for mig som efterår.

Så selvfølgelig er det sådan Fonderie De glase skal pyntes op.

Elsker de smukke blade og de skønne nødder.
Hassel er bare bedårende.

Det er efterhånden et most at vinduet altid skal have en krans som passer til årstiden.

Her et lille kig ind gennem Is støberiets luge.

I hjørnet kan man se noget af solsortens aflagte rede.

Den får lov at blive. For er faktisk usikker på om de vender tilbage til deres reder.

Inde bag de tykke mure gemmer Fonderie De glace på en stor, meget stor hemmelighed.

Hele støberiet er fyldt til bristepunktet. Der er en kæmpe genstand, som jeg vil ønske

jeg kan få færdig og præsentere for jer inden årets udgang.

Men her er tid ikke nok for at blive færdig....

Mere kan jeg ikke løfte sløret lige nu!

Græskar går jeg aldrig ned på.

Kan jeg ikke finde dem i den rigtige farve eller facon.

Så får de bare en gang hvid kalkmaling som her.
Eller også så støber jeg nogle....

Ikke meget skal der til, for at løfte stemningen 100%.

Alle de triste sommerblomster er ikke vær at gemme.

Ny årstid og nyt pynt.

Tænk om ikke så længe gælder det julepyntningen.

Slet ikke til at forstå som tiden den spæner afsted.

Vi har i dag taget hul på den første ferie dag i efterårsferien.

En uge med ren råhygge og samvær. Håber der er andre i samme båd.

Rigtig skøn uge og efterårsferie

Charlotte

Krans til Mor

Jeg ved ikke om i kan huske jeg engang viste jer en krans som jeg fik af min svigermor.

En bedårende krans lavet af blonder og tørret orkide blomster.

Min mor var ved at dåne da hun så den og har lige siden været utrolig vild med den.

Faktisk så vild at hun har sat himmel og hav i bevægelse for at skaffe blomster nok.

Min mor har en klub som består af "gamle" arbejds kollegaer,  hjemmepleje piger.

Min far, søster og jeg har altid kaldt dem for  Varen klubben.

Så har vi grinet og pjattet lidt med det.
Kan i se det for jer. Luk øjnene og tænk på varaner i smukt tøj, flotte kæder
og der lystigt nikker med hovedet, knejser med nakken og grine højlydt.
Siddende rundt om et veldækket bord, med ene af skønne sanse oplevelser.
Dette skal forstås på den mest positive måde. For de er fantastiske hver og en
af dem. De har et fantastisk sammenhold og deler mange mange minder.
Måske er deres arbejdsliv slut. Men nu begynder festen.

Den dag i dag kalder de sig Varanerne, for nu har de hørt så meget på os.
At de lige så godt kunne tage det klub navn til sig.

Men disse varaner og andre af mors veninder blev sat i sving med at høste orkideer. 

Faktisk har jeg fået den ene pose efter den anden.

Der var blomster i mange forskellige farver, arter og sorter.

Så var det ellers bare at komme i gang. For min mor har haft meget svært med at vente.

Mit skema er rimelig booket, specielt i denne tid. Min tid slår absolut slet ikke til
og måske vil i opleve lidt stilhed til tider.
Kan sige at denne krans har taget en rum tid at få planlagt.

Men nu skulle det være! Man skal huske at gøre tingene mens man kan og man
skal huske at glæde og glædes mens det er muligt!

Efter jeg har lavet en kraftig ståltråds krans og bundet grøn blomster tape om kransen.

Har jeg valgt en creme farvet blonde. For min mor er knap så hvid som jeg er.

Orkideerne jeg har valgt er også creme og sart rosa. Så det går smukt sammen.

Halvdelen af kransen vikler jeg med blonden.

Orkideerne limer jeg på med en lim pistol.

Det er lidt puller arbejde og kan love for jeg fik brand vabler.

For den varme lim går nemt igennem de sarte blomster.

Jeg slutter af med en bred blonde strop. 

Sådan en krans har jeg aldrig prøvet at lave før, men som Pippi Langstrømpe siger

"Så det kan jeg nok god"

Det er jo sådan vi skal gå ind til de nye ting.

Spring ud i det og forsøge os frem!

Jeg har fået blomster nok til at kunne lave en fuldendt krans eller 3. Men syntes den får et mere
let og romantisk udtryk ved at tilføre blonden og den brede strop.
Tror det var præcis det min svigermor også tænkte på da hun lavede min.

Faktisk kunne jeg godt selv bruge den krans.

Den er så tilpas shabby i farven og passer utrolig godt ind i min stil.

Men nu er den altså til mor. Så er det bare at overrække kransen og se hvad hun siger....

En fantastisk smuk fredag ønsker jeg til jer alle

Skøn efterårs ferie til dem der er så heldige og
tusind tak for i giver jer tid til at følge, læse og kommentere her Hos Villa Fryd.

Charlotte

Et hemmeligt møde

Det var en mørk og stormfuld aften......

Nå ja sådan kunne det her indlæg faktisk godt begynde,

eller rettere afsluttes!

Sidst på eftermiddagen, hvor jeg står i køkkenet og er startet på aftensmaden,

får jeg pludselig øje på Moster Grethes cykel nede hos Marie i vaskeriet!

Cyklen er gjort efterårs klar, men hvor er Moster Grethe.

Hun plejer i den grad ikke at lade en hyldende velkomst gå forbi sig.

Ja faktisk så rejser hårene sig på mine arme. For hvad er der lige gang i?

Jeg smider frikadellefarsen fra mig og går ned i vaskeriet.

Men døren er låst. Det skal godt nok siges at det er efter lukketid.

Men Marie plejer jo altid at åbne når jeg banker på.

Jeg er jo trods alt lodsejer og en vis respekt har jeg da hos damerne.

Jeg høre fnis og grin inde bag de sprossede ruder og den låste dør.

Jeg kan godt fornemme at det her er ikke noget jeg kommer videre med.

Jeg kigger på Moster Grethes pyntede cykel.

Græskar, vindhekse og smukke solsikker.

Præcis som hun elsker.

Termokanden er også med, så mødet mellem de to damer må have været planlagt.

Flotte store solsikker af beton.

Den ægte blomst dyppet i en tynd beton blanding.

Så skal de bare tørre godt ind i en rum tid.

Jo jo Moster Grethe fornyer sig hele tiden.

Jeg tror hun har glædet sig til denne dag.

Cyklen er stillet sirligt, ikke bare henslængt som hun ofte kan gøre.

Så er det jo så mit problem at stille den pænt.

Jeg kan godt mærke at det nager mig lidt at jeg ikke er en del af det møde.

Mørket falder på og der er stadig grin og fjant fra vaskeriet.

Hverken Pauline, Frk. Pots eller Madame La Ferraille 

er hjemme. Der er mørkt og stille i deres huse.

Efter aftensmaden kigger jeg atter ud og cyklen holder der stadig.

Af ren godhed tager jeg gerne tjansen og lufter Carl-Johan.

Jeg kommer til at trække på smilebåndet. For hold nu op damerne hygger sig.

Man kan høre de snakker og grine. Men om hvad kan jeg ikke høre...

Det er sent og nu vil jeg altså i seng. Der er stadig gang i den i vaskeriet.

Der er en lystig stemning og cyklen har ikke rørt sig en tomme.

Alt er hermetisk lukket. Så de må have gang i at planlægge et eller andet.

Gid jeg kunne få min nysgerrighed stillet!

Kl. 5 hvor jeg står op, når jeg lige at se bagenden af Moster Grethes cykel.

Hun har travlt, det er lige så der er ved at være overgang i lysene.

Men det er jo heldigt for så bliver hun da i det mindste set i mørket.

Puha det må blive en hård dag for Marie i vaskeriet.

Jeg havde ellers bestemt hun skulle vaske vores sengetøj i dag.

Så kunne jeg jo også spørge lidt henkastet ind til besøget....

Men det vil jeg ikke være bekendt. Hun har vist brug for at sidde stille på

sin vaske stol i dag.

Nej jeg må nok stille mig til tåls med, at skal jeg vide hvad der foregår

så er jeg sikker på jeg får det at vide.

Nu vil jeg læne mig tilbage, smil bredt over hele ansigtet og være beæret

over at damerne har så godt et selskab i hinanden og at jeg får lov at opleve det.

Nu er der weekend heldigvis også snart for Marie.

En rigtig god en af slagsen ønsker jeg til jer alle

Charlotte

Karls lampe

Da jeg var ude at besøge Karl på gården, for noget tid siden.

Der fik jeg lov at komme op på hans loft. Jeg siger jer det var

et slaraffenland af minder fra de sidste 150 år.

Var man ikke bange for at få spindelsvæv i håret og skidt under neglene.

Så var det her bestemt et drømme scenarium! 

Med jeres kendskab til mig. Så tror i med garanti på at tre biler

og en trailer blev læsset godt til.

Sandt at sige så er jeg slet ikke færdig med at tømme Karls føde hjem endnu!

Nå men jeg fandt to af disse underlige stativer.

De blev gjort rene, malede og så kom ideen med en lampe.

Jeg tog vores slagboremaskine dyppede boret i vand og begyndte så at bore hul.

Med det i mente at det mundblæste glas ville kunne sprænges. 

Boremaskinen stod af. Det var for hårdt og sejt at komme igennem det tykke glas.

Men Peter min værksteds makker har sagerne og hans boremaskine kunne klare mosten.

Det tog lang tid og VD40 blev brugt i rigelige mængder på glasset.

Stine, Peters datter og samtidig Ida-Katrines hjerte veninde, så lampen og blev vildt 

betaget af ideen. Hun er en fantastisk pige og selvfølgelig skulle hun da have den 

ene lampe. Vi to deler nemlig passion for de gamle ting.

Men hvad gør man lørdag eftermiddag når man har fået en fiks ide og elektrikeren har lukket.

Vi har heldigvis Palle i byen. Den skønneste elektriker som selvfølgelig åbnede sit

lager for mig. 

Han havde porcelæns fatning, skive, spændeskrue og pære til lampen.

Nu kunne jeg lave lampen færdig.

Kæmpe tak til Palle elektriker.

Den røde og blå ledning i hvert sit udgangs stik.

Skiven passer perfekt på lampen og en klat trælim som bliver gennemsigtig

ved tørring, forbinder skive og lampe.

Så skal der bare et han stik på.

Jeg har valgt en gammel en af slagsen.

Ingen lampe uden pynt herfra!

Så er en lampe lavet til bordet jeg viste jer i fredags.

Se nu er i guidet total igennem at lave jeres egen lampe.

Det er ikke særlig svært og mange ting kan bruges til formålet.

Det gælder bare om at se mulighederne i det.

Håber i har fået lidt inspiration til selv at prøve kræfter med 

lampe fremstilling. Der står et vel af de gamle petroleumslamper

rundt omkring. Mange har fået smadret det tynde høje glas, som 

flammen skulle beskyttes i. Men derfor kan de jo stadig anvendes og 

ofte har de, de skønneste fødder. Så få endelig smukhederne frem i

de kære små hjem igen.

Rigtig fantastisk start på en ny uge

Charlotte