tirsdag den 28. juli 2015

Søde minder





I vores køkken alrum har jeg lavet et billede.
Det betyder rigtig meget for mig.
Faktisk var det bare tænkt som en skør ide til at starte med.
Men er nu blevet fast inventar i huset. Får vi gæster, så skal
de lige hen og kigge og kommentere på den hvide ramme.




Kender i ikke til det med at børnene er vokset fra sølv bestikket.
Her er de to store børn, blevet for store. Men den mindste 
bruger heldigvis sit lidt endnu. For mig rummer bestikket så mange minder. 
Men en epoke er slut. Ofte ryger bestikket bare i en skuffe.




Men jeg har valgt at kigge på det hver dag.
Ikke nok med at det er børnenes bestik. Faktisk er det 
bestik som er gået i arv i familien. 
Vores børn har været så heldige at arve det som små.


 


Kun en gang om året tages det ud af sin ramme og bliver poleret.
Det er en fantastisk måde at gemme minderne på.
Kræver blot en ramme og noget ståltråd.
En tusch til at skrive navn og årstal under hvert bestik.




En sød ide som vil skabe mange hyggelige samtaler.

Rigtig skøn dag

Charlotte





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar