mandag den 9. november 2015

Fugle i haven







 Så skriver vi jo november, måneden før måneden.....
Måneden hvor vi skal forberede os på den rigtige vinter snart kan komme og julen nærmer sig.
Men vi må ikke glemme de små fugle i haven.
Det er vigtig at de små væsner også får en hjælpende hånd mod vinteren.
Vær gode ved dem der har valgt at bliver her trods kulde og sne.
Vi har stor fornøjelse af at kigge på fuglene, og udforske
de mange forskellige arter.
Tit har vi grinet af en bestemt solsorte han. Han føler sig hjemme her og løber rundt
mens de andre fugle jages væk. Er sikker på han nok skal holde varmen. For han har
travlt..... som i rigtig travlt!



I bunden af haven, der hvor plankeværket ikke er malet hvid. Der har jeg lavet ly til de
guddommelige fugle. De har deres egen væg med redekasser og foderbræt.
Der kan de være lidt i fred for os mennesker.
Sjovt nok sagde flere til mig. At jeg aldrig fik fugleunger med den opsætning af kasser.
Men det har vi hvert år. Endda flere hold. Specielt den store kasse med kronen er favorit.



Jeg lader altid bær sidde tilbage på buskene. Så fuglene har noget guf.
Men jeg tager også frugt og bær om sommeren. Som jeg gemmer i fryseren.
Så smelter jeg svinefedt og kommer fuglefrø, bær, nødder og frugt i massen.
Kommer til slut det hele i søde forme. 
Så er der de mest lækker kager til havens fugle.



Korn i fuglehuset er altid en sikker vinder.
Dette hus er engang købt på loppemarked. Alt jeg skulle gøre var at pynte og shine det op.
Foden er fra en rigtig gammel patineret 
piedestal. Der har jeg sat en tyk stolpe fast for enden. 
Stolpen er gravet dybt ned i jorden. Så kun den smukke piedestal stikker op.
Det står super godt fast og kan forhåbentlig holde i rigtig mange år.










Tro mig der går ikke længe før sådan en kage er spist.
Jeg laver altid rigtig mange kager. Opbevarer dem i fryseren.
Så er det nemt at servere til kage og hygge, så snart den forrige er spist.





Kan godt komme til at tænke på om vores lille familie fra i sommer, er nogle af 
dem gæsterne i haven her? 
Men skønne er alle de fugle der kommer her og vi sørger godt for dem. 
For det ville være frygteligt hvis haven ikke havde fuglene og de skønne lyde.


Rigtig skøn dag til jer alle

Charlotte






fredag den 6. november 2015

Dåser








Jeg elsker bare DÅSER.
Alle mulige slags, alle mulige former og alle mulige farver!
For fælles for alle mine dåser er, de bliver dyppet i det hvide kar.
Her får i et lille udpluk af mine favoritter. Med forskellige forme og størrelser. 




Jeg bruger dem over alt i min indretning. Både til opbevaring, pynt og blomster skjuler.
Om de er nye eller gamle, så kan de alle få den rettePATINA med det rigtige pynt!




Sådan en ny kagedåse her. Har den helt rette størrelse til at indgå i min porte følge.
Jeg har været så heldig at få lov at TESTE Annie Sloan Chalk Paint for Gitte.
Hun har sin egen lækker brugskunstbutik i Hals. Living By Langeland.
Med både nips, maling, møbler og franske fund hun selv henter hjem.
Så denne dåse skulle være mit første test objekt.
Jeg må sige jeg er SOLGT. Sikke en maling. Den slår til fulde alle de andre
jeg har prøvet. Den er så fed og fløde agtig at male med. Har
en utrolig dække evne. Jeg kunne virkelig mærke hvor fed malingen er.
Er den for tyk så blander jeg bare lidt vand i den. Eller dypper penslen i vand.
Et SUPER produkt, virkelig nemt at arbejde med.
Men det er farligt for man bliver så afhængig og det fordrer nye store projekter.





Her er så resultatet på min første test.
Denne dåse har både fået mørk og lys voks for at gøre patinaen helt rigtig.
Dåsen skal indgå i mit JULE tema i køkkenet, som i nok kan se på billedet.





Syntes virkelig at det er blevet et godt resultat.
Dåsen ser på ingen måde ny ud mere.
Giv den eventuelt et slag med en hammer for at fremkalde buler.
Indvendigt kan den både rumme småkager og kiks.
FOR der er den jo stadig helt ny og uberørt!
Men som jeg tænker lige nu skal den ikke indeholde nogle af delene.
Men det kan jo hurtigt ændre sig her.....
Efter denne dåse har jeg malet et hav af ting. Jeg er altså stadig lige
fascineret. Mange ting skal kun have en gang maling påført, med dette mærke!









Når jeg har malet dåsen færdig pynter jeg den med en sød etikette.
Så får det hele en tur af min kaffe miks, for at skabe den rette og gamle patina.
Så får den sandpapir de steder jeg kan se sliddet vil se naturlig ud!
Først derefter giver jeg VOKS. Så papiret bliver vandskyende.
Så kommer alt det sjove, med bånd og nips.
Her kan alt jo bruges, kun fantasien sætter grænser.













Bliver bare aldrig træt af dåser. De kan PYNTES på den mest
vidunderlige og feminine måde.
Og jo jeg har stadig min smukke klatre rose til at blomster i haven
helt fantastisk her i november!


Jeg ønsker jer alle en helt uimodstålig FABELAGTIG weekend


Charlotte




mandag den 2. november 2015

Hortensia





Så er Hortensiaene ved at synge på sidste vers.
Men hvor har vi da også  haft meget fornøjelse af den smukke blomst.
Jeg har nu taget de sidste ind. For jeg bruger dem året rundt, 
til forskelligt slags pynt.
Både til æsker, dåser, kort, kranse og gaver.












Ja jeg er jo til hvide blomster.Men denne her har
forandret sig. Det er jo netop det som Hortensia
kan finde på. Alt efter jord type!




Her har blomsterne så lagt i pres i en bog.
De har bevaret meget af den blå farve.
Det går jo slet ikke her i huset. Så er det godt der findes maling!




På denne æske har jeg sat Hortensia blomster på.
De har fået en gang mat hvid spray maling. Så kan man ikke se
den oprindelige farve. I midten af blomsten er sat en lille perle.




På denne æske er der sat hvide Hortensia på. 
De har dog fået et tyndt lag sporadisk maling. 
Her er blomsten pyntet med knapper.



















Endnu en fejlfarvet fra haven..........
Det er morsomt for den blå og den bordeaux står lige ved siden af hinanden.
Begge har de været hvide! 
Dog syntes jeg den er enormt smuk. Men har det bare bedst med hvidt!





Men her går intet til spilde. Så en sød krans bliver bundet.




Det her er så samme krans. Den har bare fået et let strejf af hvid mat maling.
Så den får en blå grå farve. For så kan den passe ind hos mig.









Hortensiaerne i vasen har fået samme behandling som kransen.
Når jeg ikke længere har behov for dem i vasen, så ryger de 
f.eks. på en æske eller et kort.




Fantastisk som blomsten kan skabe liv til et rum.
Den bliver jeg bare aldrig træt af.
Der er utallige muligheder forbundet med Hortensia.
Rigtig fantastisk dag, starten på en ny dejlig uge.

Charlotte






fredag den 30. oktober 2015

Harry Potter





Imorgen er der Halloween. Hvad er bedre end at vise husets magiske verden.
 Albert-August drømmer sig tit væk i sit eget univers.
Han er stor fan af Harry Potter og sluger filmene rå.
Han ønskede sig inderligt et værelse som kunne symbolisere dette univers.
Her blev det kreative gen sat på en ekstrem opgave!
Ida-Katrine kom på banen med sit dygtige talent i fremstilling af speciel effekts på foto.
Ud fra hendes billeder blev Hr. Potter og "lillebror" pludselig bedste venner! 



Her skulle der tænkes alternativt og væk fra alt det hvide. 
Så i samarbejde og lange samtaler fik vi udviklet 
Albert-Augusts univers a la Harry Potter.
Næsten kun ud af genbrugs ting fra kælderen.




Det var enormt vigtigt for Albert-August at de fremtrædende
elementer i filmene også var til stede på værelset.
Platform 9 3/4 var en af de meget vigtige. For det er jo her
man går igennem på togperronen for at komme ind i det fortryllende univers.
Kufferterne er suveræn opmagasinering. Samtidig er de en must
på en tog station.
Ridderborgen er kommet op på væggen istedet for at fylde på gulvet.









Faktisk er det rigtig sjovt at gå lidt tilbage i barndommen og prøve at skabe
et helt suverænt lege univers, med så autentiske ting som muligt.




Jeg har min morfars gamle aflagte kost. Da jeg var ved at
feje indkørslen flækkede dette stykke træ pludselig af.
En oplagt mulighed for en rekvisit.


















Det største projekt var nok alle elsksierne. Dem har vi virkelig haft meget sjov med at lave.
Blandet af alt muligt, krydderier, frugtfarve, vandfarve osv.
Det hele er kommet i luft tætte beholdere, med en speciel tang.
Så glassene ikke kan åbnes. Der er hverken lugt eller chance for berøring med væsken.
I nogle af glassene er der kommet døde edderkopper, insekter, regnorme og sågar mælk.
Det er så sjovt at se udviklingen og de besøgende drenge syntes det er mega sejt!





En gammel porcelæns malings kuffert blev hurtigt til en eliksir kuffert.
Bedstefar er jæger og fandt både kranier og fjer til værelset. 



Alkove sengen er lige som en lille hule. Pladsen er taget fra skunken.




Her er det jo Harry Potter køber sine remedier så dette element skulle også indgå.




Dette er hans skrivebord. Det kan åbnes og foldes ud.
Det som er ekstra godt for børn er gulv plads. Tænk meget alternativ.
Alt der benyttes på et værelse skal have gode opbevarings muligheder.
Kufferter, kommoder, skabe og kasser.
Så kan børnene let og hurtigt rydde tingene af vejen og der er meget
plads til leg på gulvet.













Papir bruger alle børn. Denne papir rulle holder fra Ikea, har fået en gang maling og en skrift
med magisk papir. Så indgår det hurtigt i temaet.




Det sjoveste af det hele er nok lampen som Lotte har givet Albert-August.
Der er virkelig magi i luften når den tændes.
Når fingerne føres over kuglen så kommer der lyn streger gennem centrum og ud til fingerne.
Her kan der virkelig udgydes forbandelser!

Selv om vi voksne elsker den fransk- nordiske landstil, er det ikke sikkert
børnene er helt med på ideen. Slet ikke drengene, når de bliver større.
Så prøv at få deres værelse så godt integreret
i huset som muligt, ud fra deres ønsker.
Aldrig er et værelse blevet brugt så meget. Nu er der ikke samme mængde
legetøj i stuen.
Universet er fuldendt efter Hr. Potter ønske. Der flyver med forbandelser og
besværvelser inde fra rummet. Her blev ramt PLET.

Rigtig fortryllende weekend og Halloween til jer alle

Charlotte





Ida-Katrine og Albert- Augusts Bud på uhygge
Til den kommende Halloween imorgen.