fredag den 16. marts 2018

Færdig, hvis man nogensinde bliver det! Køkken drøm


Så er køkkenet færdigt. Eller næsten da!
Vi klarede det. Vi overlevede og er blevet enormt meget klogere på store projekter.
Og nej jeg gør det aldrig mere i hele mit liv!
I hvert fald ikke de næste par måneder eller to.... 
Men jeg er så lykkelig og stolt over resultatet!
Nu vil jeg tager  jer med ud på en lille guidet tur.



Det gamle køkken kunne ikke mere.
Både låger og skelet havde tjent huset godt.
Jeg fik den ide at et køkken kunne vi da nemt sætte op.
Måske det havde været nemt i et nyt hus. Men i et hus på over 100 år,
hvor væggene er lavet af skæv sten og løst sand. 
Lofterne er skæve og gulvene er med graverende fald.
Ja der er det praktisk taget umuligt.
Vi har mødt de vildeste forhindringer, som vi slet ikke havde set komme.
Men vi løste det ved fælles hjælp!



Lige efter jul fik vi leveret et saml selv køkken.
I vores søgen på det perfekte køkken valgte vi dette.
Da de kunne lave min "købmandsbutik".
Vi har gået på en del kompromis, for der var ideer som var umulige for firmaerne at løse.
Men i Ikea var der flest ønsker der blev imødekommet.
Så måtte jeg sluge at lågen er fløde farvet.
Men må altså sige det igen. Er i chok over hvor lidt kreative køkkensælgere er.
I hverfalde de 12 vi har mødt i forskellige butikker.
Så skal i have nyt køkken. Så bliver i nød til selv, at være på dupperne og finde de sjove løsninger!



Først skulle KARLS SKAB bakses væk.
Tapet tages ned og så har vi sat "perlespot" op.
Ja det har vi gjort i hele køkkenet.



Det blev så til denne væg.
LINDA OG KIMS VÆG.
Den var faktisk frygtelig at sætte op.
For intet kunne holde fast i væggene.




Så begyndte vi at rense væggene ned til vandskuring.
Det var ikke meningen. Men pudset holdt ikke da tapeten røg af.
Sådan er det med 104 årige vægge.



Jeg var ude på en gård efter panelerne til rundt om vinduet.
De var ikke helt lange nok til at skære i smig.
Men de har en historie på 150 år og det er mere vær.
Jeg kunne ikke få mig selv til at pakke overlæggeren med strå væk.
Så den ses mellem panelerne. For det er virkelig historie.



Så kom vi så langt at der også kom
RINDENDE VAND.
Man forestiller sig ikke hvor mange gange man bruger en vandhane om dagen,
hvis man ikke har prøvet at undvære den i to måneder.



På denne væg hvor køleskabet før havde stået skulle 
der pludselig være kogeplade.
Jeg syntes kogeplader er så usexede.
 Så den skal helst ikke ses når jeg går forbi køkkenet.
Derfor fik den en ny placering.



Hele 6 plader er der på kogepladen.
Det er godt nok fornemt i forhold til, de to sidste måneder med bål og grill.
Jeg bryder mig heller ikke om emhætter.
Syntes de er så store og klodsede.
Men de er i den grad en nødvendighed.
Vores loft som er sænket kan ikke bære en af de smarte 
usynlige indbyggede emhætter desværre.
Men den her fandt jeg i Tyskland mærket er Elica og den kan jeg ...... leve med........
læg lige mærke til at der nu også er OPVASKER og her kan i også rigtig se
det hjemmelavede skab til VISKESTYKKER.



Endevæggen som støder ned til kælder trappe.
Her skulle min "købmandsbutik" være.
Det skulle være perlen. Køkkensjælen om man vil.
Det var denne løsning der var så vanskelig at få hos de forskellige firmaer.
Men har man først en ide.......



Her er vores stolthed.
Lige som vi ønskede os.
Det har i den grad været al besværet vær.
Som jeg talte med min søster om.
Det man kommer svært eller besværligt til.
Det betyder bare 10 gange mere for en. Det kan jeg skrive under på her.
Vi har knoklet for at få drømmen opfyldt og det er lykkedes.
Endda med de skønneste sten på BORDPLADEN.
Vi har slidt og slæbt fra morgen og til aften og der ind i mellem.
Ja jeg har godt nok været ved at opgive til tider.
Men så var min far ofte løsningen. Han kan nogle tricks.
Som os der ikke er håndværker intet aner om.
Her er resultatet og vi elsker det. 



Det sidste billede jeg vil vise er dette,
Jeg har fået lys i skufferne.
Jeg syntes det er så mega fedt. Nu kan jeg finde tingene.
Specielt ved krydderierne er det skønt.
Jeg nyder i den grad vores køkken som med tiden nok skal blive lidt mere Pippi agtigt.
Nu er der ikke mere køkkensnak for i dag😉

I ønskes alle en fantastisk weekend
Husk at udlev jeres drømme
I kan meget mere end i aner

Klem 

Charlotte



mandag den 12. marts 2018

Har behov for hjælp


Jeg har været så utrolig heldig at finde denne smukke jernporcelæns skål.
Til 15 kr.
Den er fra Royal Copenhagen og har det smukkeste monogram og våbenskjold.
Men hvad står det for?



Jeg har søgt og googlet og der kommer intet frem 
på nr. 9671 eller 7296 som er støbt ind.
Så har virkelig brug for hjælp, for elsker jo en god historie.
C kunne stå for Charlotte og H for Hansen. Hvis altså jeg ikke
havde beholdt mit eget efternavn da vi blev gift.
Måske Charlotte Hendes Majestæt?



Men yndig det er den.




Den er blevet udnævnt til vores nye salat skål.
Så gør det jo ikke noget at farverne passer sammen!
Som ved blomkåls ris.




Her bliver den brugt til min yndlings salat.
Tomatsalat med en god olie.



Se lige hvor olien kommer fra.
Mit olieskab. Jeg elsker olier.
En omvendt skuffe og wupti et olieskab.
Ved godt det er lidt frås med sådan et skab. Men jeg elsker det.

Håber i kan hjælpe mig med skålen, så bliver jeg så utrolig glad

Smuk dag der ude

Charlotte


fredag den 9. marts 2018

Linda, Kim og Karls væg


Det er næsten uvirkeligt men Linda, Kim og Karls væg er færdig.
Ja det lyder måske nok lidt underligt med så mange navne. 
Forklaring følger!



I husker nok alle Karls skab.
Mit hjemmelavet yndlings skab.
Som rummede så meget smukt i køkkenet.
I kan se indlægget HER.



Men så var det Linda og Kim rottede sig sammen.
Vi sad en regnfuld efterårsdag og spise hjemmelavede pizza og
hyggede med fornemt besøg af Rosenfeen.
Vi fortalte om planerne med et nyt køkken og at jeg havde svært ved at bestemme mig.
Der er så mange låger, farver og kvaliteter.



Linda og Kim var total enige. Karls skab skulle flyttes ind i alrummet og
så skulle der laves en hel væg med køle og fryse skabe og ovne.
Hmmmmmmmm jeg var ikke enig. For er ikke til store bastante nye køkken vægge.
Det tog to måneder inden jeg overgav mig. Men der var betingelser....



Fryse skabet røg. 
Magtede ikke en hel væg men ville have luft på siderne til noget sjov.
Så langt er jeg ikke nået endnu. Men det kommer.
Kim har valgt ovne og køleskab. Sådan noget er han meget bedre til.
Jeg går ikke op i det. Det skal bare virke og se pænt ud.
Han har i den grad valgt rigtigt.



Da strømmen blev koblet på denne væg var det første jeg gjorde, at bage.
Bage midt i al køkkenrodet. Jeg havde bare et total husmoder behov.
Muffins og endda to forskellige slags.







Og boller.
Drengene var helt vilde da de kom hjem.
Mor her dufter af mad og kage.....
Jeg sendte også lige et par billeder til Linda som tak.



Sådan gik det altså til at jeg fik en Linda og Kim væg.
De er nu hinandens bedste venner.
Deres indflydelse er måske ikke så ringe endda.
Jeg er i hvert fald over lykkelig for vores nye køkken, og
må så sige at dette er det jeg mindst bryder mig om ved køkkenet.
Så helt galt er det ikke gået


Den bedste weekend til jer alle
Knus

Charlotte


tirsdag den 6. marts 2018

Nu med rindende vand


Har man undværet rindende vand i sit køkken i over en månede.
Så føler man sig så priviligeret når vasken bliver sat op og vandet endelig løber.
Nu har jeg fået den længe ønsket vask op.
Det holdt også hårdt med netop den model.
For kim syntes det skulle være én vask.
Heldigvis overgav han sig og jeg fik den mest fantastiske vask i verden.
Jeg føler mig så priviligeret med to vaske og lækkert vand fra den smukke hane.




Den fylder og er ret stor. Men fantastisk lækker.



En til at stå og rense grøntsager i og en til at smide det beskidte i 
man bruger under madlavningen.
Jeg er virkelig happy.



En lille inspirationstur nede til Jane.
Den skønneste porcelæns sæbeholder med patina fangede øjeblikkeligt mit øje.
Den er som skabt til den store vask.
En af de ting Jane har fragtet hjem fra Frankrig i januar.
Der var også den mest forførende duft da jeg trådte ind i butikken.
Jane og Philipe har også hentet økologiske sæber med hjem fra Frankrig.




Her er det sæbe med duft af patchouli. Det dufter i hele under etagen.



Her er det så den marokkansk mynte.
Det dufter altså så englene synger. 

Nu kan vaske området endelig erklæres for fuldført med alle de skønne detaljer.


Den dejligste og reneste dag til jer alle
her er alt hvid. Sneen daler ned i voldsomt tempo

Knus og klem

Charlotte 




lørdag den 3. marts 2018

Diy køkkenskab


Nu begynder noget af det sjove ved køkkenet.
Nu er det nu at fantasien kommer i spil og nye ideer opstår.



I det gamle køkken havde vi to hjørneskabe.
For mig var det noget fanden havde skabt. Jeg kom aldrig ind i bunden
og det kunne rumme så meget "lort".
Så det blev dømt ude.
Hjørnerne skulle bare blendes af i det nye køkken.



Det første hjørne blev blendet af.
Men så pludselig opstod der en ide.
Om det var Kim eller mig der havde selve grund ideen husker jeg ikke.
Men vi bryggede i al fald videre og fik ideen med et smalt skab til alle mine
smukke gamle hvide viskestykker.



Far kom tilfældigvis forbi og han hoppede med på opgaven.
En håndværker kan bare noget x 100 hurtigere end vi andre.
Vi havde nogle beklædnings plader i overskud og der 
blev fiflet lidt frem og tilbage.
Hurtigt var der lavet et nyt skab.



Marie fik travlt.
Der var et læs af gamle viskestykker der skulle gøres hvide
efter ombygningen.
Så en frostklar dag prydede de tørresnoren.
Åhhhh hvidt tøj på en tørresnor, så bliver man lykkelig helt inden i.
Her må jeg lige fortælle. Da vi var unge og boede på 2. sal i Aalborg. Der var der tørresnore
oppe i luften. Den skrøbelige og fine fru. Olesen sagde altid.
Hvis vasketøjet er kridhvidt, så ved man om det er en rigtig husmor.
Er I sindsyge vi unge i ejendommen havde respekt for at holde tøjet hvidt!




Her er det Moster Grethes mands bedstemors viskestykke.
Stine Stensholt fra den 4. længede store gård, som Moster Grethe og manden senere overtog.




Her er det Bedste, Marie Christensen Dal, Lottes svigermors viskestykke.
Jeg har så mange flotte og yderst holdbare. Alle er de fra Lottes familie.



Karen Marie har hæklet så mange smukke køkken håndklæder
og karaklude til mig. De skal også have en plads på hylderne.
Man skal endelig ikke gå og gemme, men vise det smukke frem.
(tryk på den fremhævede farve, så kan i se køkkenet før dets fald)



Jeg syntes det er en fantastisk ide.
I stedet for at fylde en skuffe, har tekstilerne nu friplads.

Den skarpe har nok lagt mærke til mit Pippi Langstrømpe gen er trådt i karakter.
Her ses tre forskellige greb. Ikke noget køkkensælgeren var imponeret over!

En helt igennem fantastisk weekend ønskes i alle
Husk at være bare lidt små tosset engang i mellem.

Knus og Klem

Charlotte


torsdag den 1. marts 2018

1. marts Forår


Så skete det.
Nu er det nu, nu er foråret her.
Længe ventet forår. Nu kan alt ske.



Jeg elsker løgplanter. Det er det bedste at have inde lige nu.




Det her er en af de bedste dage på året.
Når forår og når sommermånederne træder i kraft.
Så forsvinder den mørke skygge over himmelen.



Nu skal vi glædes over lyset tager mere og mere til.
Det er helt fantastisk.
Snart er hækken grøn og vi kan atter være ude meget af tiden.



Selv Fru Rype er klar til at smide vinterdragten og de kostbare ædelstene,
blot for at mærke lidt varme og se solen.
Men vejret driller de her dage.....



Så lidt endnu må vi hygge i mørket om aftenen og tænde
et smukt lys.


Velkommen til foråret
Knus og dejlig ny måned til jer alle
Med masser af skønne ideer og løgplanter

Charlotte