Mit største projekt

Når man står ved Frk. Pots dør og man så kigger gennem 

glas ruden. Så kan man se mit største projekt til dato.

Nemlig Frk. Pots dagligstue og gårdhave. Mit glas hus...

Et projekt som har taget to år fra tanke til det her står færdig!

For bare et par uger siden var disse sten, som Kim har lagt for to år siden.

Gemt af døre og vinduer. Mit rode hjørne. En skændsel for haven.

Men efter Frk. Pots fik sit hjørne, så er det gået stærkt.

Jeg har længe ønsket mig et glas hus. Bygget af gamle døre og vinduer.

Det tager tid at samle sådanne ting ind fortrinsvis fra lossen.

Jeg har haft forbud mod at komme på lossen alene. For Kim magtede ikke

jeg kom hjem med mere end jeg afleverede.....

Men i dag har det så givet pote!

En dag hvor jeg gik og hyggede mig i haven tænkte jeg. 

NU GÅR JEG I GANG! NU DET NU!

Når jeg har sat mig noget i hovedet så gør jeg det.

Så med døre fra en gammel gård, faktisk Karls nabo. Jeg fik dem for to år siden.
Så de har stået ude i vejr og vind.
 Vinduer fra lossen, reglar fra den gamle hønsegård.

204 skruemaskine og 8 meter spær sponsoreret af Johannes Nabo. Der gik jeg i gang.

Og jeg knoklede. Al den ledige tid jeg kunne finde brugte jeg på huset.

Det gik forrygende godt. Lige indtil der skulle sættes spær op. For de skulle

skæres i smig. Der ligger min udfordring jo.

Over til Peter, min værkstedsmakker. Ham der bor i min baghave.

Som jeg har fortalt før så kan Peter bare alt og han har det skønneste værktøj!

Han forklarede mig hvordan de smig skulle skæres og at jeg skulle bruge en tommestok.

Det var utrolig heldigt at Lotte havde givet mig en i fødselsdagsgave.

En hvid med guldskrift. Mit "navn" er indgraveret!

Peter grinede for han sagde at den godt nok ikke var meget brugt!

Han har helt ret, når jeg bygger er alt på øjemål.........

Men jeg fik skåret alle spær i smig, selv!

Peter var så sød at han hjalp med at sætte dem fast i carporten.
Må indrømme at hans maskine bare har mere kraft end den jeg har lånt af 2 meter og 4.

Jeg ville lave et tag af gamle glas vinduer.

Et mega arbejde at finde gamle vinduer der kan danne de mål jeg har bygget huset i.
Som jo på ingen måde er gennemtænkt!

Alle mine forskellige vinduer kom frem og det lykkedes.

Her ser i den endelige kabale er gået op.
Nu har jeg faktisk kun få vinduer tilbage, det er ikke godt.....

Men med en times puslespil af glas på plænen i bagende sol.....

Jeg må sige at aldrig har vi spille så meget kryds og bolle som nu.

Vi hopper rundt fra tern til tern. Det er vanvittig sjov hvis man kan 

samle 6 fjollede mennesker.

Pludselig stod huset færdigt.

Stolt kunne jeg vise Kim mit mesterværk.

Det lykkedes, jeg gjorde det!
Peter kunne få fred i haven.... for hvergang der var et problem
så var Peter løsningen. Jeg tror han mister hår hver gang jeg går i gang med
tekniske projekter. For han er altid min redningsmand!
Han kan også finde på at råbe over plankeværket, "hvad har du nu gang i"
Så ved han nemlig hvad han skal forberede sig på!

Selv de tunge vinduer fik jeg balanceret op af køkkenstigen og lagt på som tag.
Ja jeg behøver nok ikke sige hvor mange ømme muskler og blå mærker det indebar!

Derfor kan jeg nu præsentere mit genbrugs glashus.

Det eneste jeg har investeret i er skruer!

Jeg er virkelig så glad og tilfreds.

Her i gårdhaven nyder Frk. Pots ofte en stille stund.

På bænken mellem blomster, fuglebad og den gamle vandkande.
En rigtig gammel håndlavet vandkande. 

Det lille flueskab er gjort klar til Frk. Pots morgenmad.
Kaffekop, flødekande, mælk og æg.
Det er hvad dagens første måltid skal består af.

Allerede har hun gjort sit indtog i huset. Den skønne Frk. Pots.

Den lille kurv med hank, havehandsker, saks og de smukkeste Syrener

er kommet ind i opholdsstuen.

Lige så er hendes stok og sommerhat.

Hun pusler rundt og nyder sit nye fri rum. 

Lysestagen har jeg fået af Lotte.

Den har hendes mor haft. Moster Grethes lillesøster.

Med en gang hvid kalk maling passer den perfekt ind.

Stakittet har jeg fået af nabo Martin. Han var på vej til at smide det ud.

Ja det var faktisk kommet i traileren, men Nabo Johannes ringede.
Martin er vist ved at smide noget ud som du gerne vil have!
Heldigvis fik jeg fingerne i det inden....
Så som i kan høre så hjælper vi hinanden her på vejen.
Nogle observere, andre afgiver og jeg er altid den glade modtager...
For her kan alt bruges, kun fantasien sætter grænser!

For to år siden fik jeg denne kaprifolie af Karen Marie.

De havde gravet den op og den skulle på lossen.

Jeg gik hjem og plantede den midt på græsplænen.

Kim syntes det var underligt men som jeg sagde. Den skal klatter op af mit hus,

når det engang bliver bygget. 

Nu er den jo så allerede godt på vej!

Det har været et voldsomt spændende projekt.
Både fordi jeg selv har lavet huset og fordi min ide endelig er blevet til virkelighed.
Nu tør jeg næsten alt, når man kan bygge et "hus" så kan man altså så meget andet
som man ikke troede var muligt.
Jeg håber virkelig med mit indlæg, at kunne inspirere alle jer der ønsker et lille
havehus. Gå bare i gang. Det som tager længst tid er at samle materialerne.
Tænk at stå med et hus bygget af genbrug fra top til tå. Kun skruerne er indkøbt.
Alt er gammelt aflagt træ. Selv udhænget har jeg skåret af gamle træfliser.
Alt tager lidt længere tid når det er genbrug men jeg har en fantastisk
følelse af at mit glashus er bygget af skrot.
Kan også fortælle at det absolut ikke bliver det sidste hus jeg bygger.
Har udtænkt en ny plan!

Med de allerbedste ønsker og trætte muskler
Håber jeg i får en helt formidabel weekend

Charlotte

P.S

Huset er malet med alle de hvide maler slatter jeg havde.

Nok 6 forskellige slags hvid maling.

Pludselig blev der tomt i malerhjørnet i kælderen.

Så nu skal jeg på losses med de tomme bøtter :)

 

Rabarber Skum

I dag vil jeg vise jer noget ganske lækkert.
Jeg undskylder allerede, for det er en synder!!!!

Hvert år ved denne tid på Ida-Katrines fødselsdag.

Der bliver alle mine rabarber fældet.

For en fast tradition her i huset er, at der serveres Rabarber Skum for gæsterne.

Super friske, sprøde og ikke for grove.

Alle sorterne blandes.

Lige nu kommer jeg til at tænke på, at som barn løb jeg altid

 rundt med en stilk rabarber i munden. 

Jeg tror altid at denne har været en af mine yndlings frugter i haven.

AAAAAAAAAA passer nok ikke helt, for jeg elsker alle bær og frugter.

Bare jeg selv må plukke dem. For det er frisk heden der gør det hele så specielt! 

Men rabarberne vaske og skæres i små stykker.

Gryden er ca. halvt fyldt og det er en 3 liters gryde.

Så kommes der godt med sukker i.

2. tsk. nonoxal  og et godt læs vaniljesukker.

Det gør ikke noget med lidt rød frugtfarve.

Det hele blandes rundt samt ganske lidt vand kommes i bunden.

Så står det og trækker et par timer.

Når så grøden er sat over og kogt mør blendes det hele.
Det tager ikke ret lang tid. 15 minutter ca.

Måske skal der også lidt grød jævner i. 

Grøden må endelig ikke være for tynd. 

Så pisker jeg godt en halv liter fløde til skum.

Vender det i grøden.

Samt 2 pakker hvid chokolade hakkes og blandes i skummet. 

Det er den mest luftige og fantastisk dessert.

Her har jeg kommet skummet i en stor glas skål.

Pyntet med fløde og mynte fra haven.

Med let hånd er der drysset hvide chokolade kugler på.

Jeg servere små chokolade rør til Rabarber Skummet.

Det er simpelthen en fantastisk dessert i skulle unde jer selv.

For mig er den lige så dansk som jordbær med fløde.

Jeg kan længes så gevaldigt efter Rabarber Skum om vinteren.

For mindet omkring den er jo, vi i familien er samlet til hygge.

I år var så ingen undtagelse. Rabarber Skum blev serveret for de fremmødt gæster.

Der var endda to søde veninder med til Ida-Katrines fødselsdag

som aldrig har smagt vores traditions dessert. 

Den blev taget imod med kys hånd, fra både Stine og fra Sarah som kommer

helt fra Australien.

Rigtig skøn dag til alle i skønne mennesker
I dag håber jeg på total sol og varme.

Charlotte

Køkken pynt

Så kom der regn for første gang i mange dage.....

Gisp for så må alt foregå inden dørs, hvis altså ikke man lige tager et smut i driver huset!

Jeg ved godt at haven har brug for vand. Men syntes desværre regnen har svært ved

at stoppe når først den er gået igang....

Jeg hører til den type som helst vil være ude altid om sommeren og begrave

mig indendørs i varmen om vinteren.

Her er det bare sort eller hvidt altså........

Jeg har fået gentagende forslag om, at vise hvordan jeg pynter mit køkkenvindue.

Så i den her regn kunne jeg da bruge tiden til lidt billeder.

Mit køkkenvindue er meget stort. Der kommer utrolig meget lys ind.

Lige uden for vinduet er vores sydlandske veranda. Vores ekstra rum.

Om sommeren har jeg altid en let op pyntning, for skal jo have alt det lys

der overhovedet kan komme ind.

Lige nu har jeg en kage butik som pynt. Med masser af glas der kan

reflektere solens stråler.

Midt i vinduet har jeg sat et bræt op. 

Syntes at vinduet er for stort til at gøre hyggeligt. Så ved at skære det over med en hylde

får man pludselig dobbelt så meget plads.

Denne ide vil jeg ikke anbefale til små mørke vinduer. For det tager lys.

Masser af glas og hvide kager.

Vores køkken er jo gammel. Over 40 år.

Så jeg har bare shinet det op på bedste vis. Med klinker på bordpladen.

Små sten oven på de eksisterende fliser. Malet lågerne og sat nye greb på.

Jeg ved præcis hvordan mit køkken skal se ud.

Men pengene mangler...... det er ikke noget man bare går i gang med selv.

Der kommer masser af uforudset poster i et 100 år gammelt hus.....

Men vores køkken skal laves af gamle møbler. Lige som jeg har lavet Karls skab om.

Sådan skal det laves. I rigtig gammel stil...

Det kræver en del samlearbejde og finger snilde.

Min bordplade skal atter være klinker og så skal der være gamle glas skabe og hylder

over bordet. Ingen lukkede skabe.

Uha jeg kan se det for mig......

Jeg har lige haft fødselsdag og en fast tradition er at pigerne 

og jeg samles til hygge. Elsker at få skønne gaver i godt selskab.

I år fik jeg b.la. 10 karklude i to forskellige mønster og med

tilhørende håndklæder til.

Karen Marie har været på spil igen. Hun er formidabel dygtig

til nørklerier.

Bliver lige nød til at fortælle historien bag de her karklude.

For der har været så meget i tv omkring, at de forskellige have rundt om i verdenen

er fyldt med plastik. Jeg har simpelthen ikke fattet pointen. 

For meget af plastikken skyldes vores tøj og karklude!!!!!

Dum som jeg er siger jeg, hvorfor folk går og smider karklude i havet!

Det har skabt voldsomme grin og det kan jeg faktisk godt forstå!

Men de karklude vi bruger nu om dage. Dem i gul, blå og lyserød.

De er tykke og lækker. Men jo mere vi vasker dem, jo tynder bliver de.

Plastiken vaskes ud og ryger ud i havet via vandet.....

Se nu giver det jo mening hvorfor der er så meget plastik i havene....

Så vi piger har sat os for at bruge smukke hvide bomulds klude.

Den hænger så lidt på Karen Marie, for vi andre kan ikke hækle:)

Disse er i vaffel mønster. Tykke og lækker. Men ikke tykkere end de kan vrides op.

Se også de smukke blomster fra Ramsløg.

Her er karkludene så i perlestrikket.

De er simpelthen så yndige og de kan koges rene.

Så nu har Karen Marie fast arbejde. For ti klude rækker ikke langt her hjemme.

Vil også pointere at jeg på ingen måde skal være formanende, jeg syntes

bare at ville fortælle jer historien bag min gave:)

Altså sådan en regnvejrs dag kan man komme rigtig langt omkring

via få billeder.

Håber i nød mit køkken vindue og kan forhåbentlig få lidt inspiration.

Rigtig fantastisk søndag

Charlotte

Et stort ønske er opfyldt

Er de ikke bare bedårende. Liljekonvaller.

De både dufter og ser fantastisk ud.

En af mine yndlings blomster. 

Hvert år til Mads-Emils fødselsdag kommer min mor med en 

kæmpe buket Liljekonvaller.

Men i år er de fremme noget før. Hele 16 dage.

For i år fik jeg dem på Ida-Katrines fødselsdag.

At få så stor en buket kan virkelig bringe smilet frem.
De står stadig lige så smukt i den søde kande som i søndags.
Her dufter så skønt, hvor ærgerligt at der ikke kan sendes duft med billederne! 

Se lige en sag der er kommet frem her i køkkenet.

Mit store ønske er gået i opfyldelse.

Jeg har i mange år søgt efter en gammel slagter vægt.

Men den har været umulig at finde i den rette størrelse.

For jeg ville ikke have den for stor.

Jeg sad en aften på DBA. Der var vægten.

Morten havde sat den til salg for 150 kr.

Jeg skrev til ham hvor smuk den var og det var ærgerligt at

den befandt sig så langt væk.

Morten svarede tilbage, at han skulle til Aalborg til sit

barnebarns fødselsdag på et tidspunkt.

Hurtigt fik vi lavet en fælles aftale om at mødes.

Efter et par måneder skrev Morten at Kr. Himmelfartdag 

skulle han mod Aalborg.

Vi lavede en aftale om et mødested.

Vægten er jo endnu smukkere i virkeligheden end på billeder.

Morten er en fantastisk mand. Så rar og venlig. Bilen var fyldt med gode sager.

Så det blev til lidt mere end bare vægten.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem med den var at gå i arbejds rummet.

Her fik den en gang hvid maling.

Morten kunne fortælle mig at den vejer præcis og det gør den!

Hans veninde på 80 år måtte flytte i en ældrebolig og havde ikke længere 

plads til vægten. Den havde hun brugt til at veje tomater med i drivehuset.

Jeg kan levende forestille mig hvor mange tomater den har vejet af.

Men jeg kan fortælle at her bliver vægten brugt hver dag.

Hvis ikke det er af mig så af børnene, kim eller vores gæster.

Den tiltrækker i alle aldre. 

Så har bestemt at der ikke skal noget på vægten og stå permanent.

Den skal simpelthen skabe glæde og samlings punkt.

Uden for referat...... så ved jeg hvad samtlige folk der har været i huset,

mobiler vejer.  Det er en ting folk har ved hånden og lægger på vægten.

Den her gamle bog, Køkkenbog for unge piger, er fantastisk.
Ja jeg bruger den kun til pynt, men den er så sjov at kigge i. Både tekst
og de tegnede billeder indikere en lidt anden tidsalder......
Men med den smukke blå omslag passer den super ind til de blå
klatter i køkkenet.

Så ikke nok med jeg fik de smukkeste blomster

så har jeg også fået den mest fantastiske køkkenvægt. 

Heldigvis kender jeg nu også historien bag den.

Det betyder bare noget for mig at have historie på tingene. 

De får lige som sit eget liv. Vægten vil jeg altid forbinde den den

fantastisk rare Morten og de skønne solmodne tomater.

Rigtig fantastisk dag til jer

og god weekend

Charlotte

Jordbær hjørnet

Sikke meget som sker lige nu hvor solen konstant er fremme.

Buske, træer og blomster pibler frem fra jorden.

Jeg syntes det er som om bladene på træer og buske, ikke rigtig kan følge tempoet i år.

Men nu sker det. Min Snebolle busk står i fuldt flor.

Det er så smukt et syn og den dejligste duft.

Busken fik jeg af Kims mormor den første fødselsdag jeg holdt her i huset.

Lige siden er den bare blevet større og større.

Men sidste år fik jeg pålagt at beskære den.....

Man kunne ikke komme ud eller ind af lågen for de kæmpe store grene.

Jeg er jo sådan et menneske der ikke ynder at beskærer noget.

Jeg elsker det vilde og naturlige i tingene......

Så syntes min Snebolle busk er enormt lille i år....

Nu hvor jeg er begyndt at blogge og også følger andres blogge.

Så er der åbnet sig en helt ny verden for mig.

Så min indsigt siger mig nu, at det er godt at beskære. 

Alt bliver tættere og mere frodigt.

Så jeg kan love jer for at saksen har været fremme i år.

Selv på mine roser.....

Så er meget spændt på at se resultatet!

Min vand stol er også kommet frem igen i år.

Vi har små kar over alt i haven. For fuglene hygger sig med vandet.

Hver aften går jeg en runde og fylder karrene op igen.

For fuglene bruger meget vand. Både til at drikke og til at bade i.

Vand er jo lige nu vigtigere end mad for dem. Så ønsker man mange fugle i haven

så er det bare med at få små vand oaser op...

Mine Liljer står rank i krukken. 

De sidste 4 år har de stået og passet sig selv. Altså de er 

blevet plantet i større og større krukker.

Men når de afblomstre, sættes de i et hjørne og kommer først

frem når de atter skyder. De er godt nok taknemlige.

Samtidig kvittere de med de smukkeste hvide velduftende blomster.

Min gamle madonna står på sin piedestal inde i Snebolle busken.

Nøjagtig som hun har gjort de sidste mange år.

Hun bliver smukkere og smukkere af vejr og vind.

   

Jordbærplanterne har godt fat i højbedet.

Det vare ikke længe inden man kan stå og nippe til de sødeste frugter.

De blomster helt vildt og det er jo gode tegn.

Jeg vil ønske jer alle en fortsat forrygende Pinse

i det smukke solskinds vejr.

Charlotte