tirsdag den 29. marts 2016

Ambrosius


Jeg har en stor pasion for sølvtøj. I har måske lagt mærke til,
 at jeg har rigtig mange sølv stager.
Mange skåle ja selv en kæmpe champagne bowle.
Men jeg har også rigtig meget sølvtøj, alias bestik...



Når jeg siger at i dag skal der pudses sølvtøj... så er familien som sunket fra
jordens overflade. De er ikke eksisterende...
Ja man forstår det bare slet ikke!



Faktisk startede det hele med hende her.
Tove min farmor. 
Jeg var ikke mere end et år da hun døde. 
Min far har fortalt fantastiske historier om hende.
Hun kunne finde på at invitere kvarterets børn ind en søndag.
Så satte hun sig i sofaen.  Børnene skulle sørge for rigeligt med kaffe.
Så læste farmor og hun læste. En hel bog. Hele søndagen brugte hun på
at hygge omkring sine og naboernes børn.
Det var jo stort, for dengang var der ikke tv...
For mig fremstår hun som en helt, et stort og varmt menneske.



Hun gav mig denne ske. Min ske fra børne bestikket var blevet væk. 
Ja jeg kan jo selvfølgelig ikke huske det, men det har min mor fortalt.
Som jeg blev større besluttede jeg at dette service ville jeg samle på.
På den måde vil min farmor være med til bords ved hver en middag og
festelig lejlighed.



Men hvad hedder det service? Min svigermor som var hos en guldsmed spurgte 
ind til det. Kækt svarede jeg Atla. For det stod der bag på det...
Jeg har hørt for det lige siden. For Atla står der bag på næsten alt forsølvet.
Altså det der ikke har tre tårne.
Men hun fandt ud af, at det hedder Ambrosius. 
Så i bryllupsgave og efterfølgende mange fødselsdage var det mit højeste ønske.
I dag har jeg en fin stor samling og kan dække flot op.



Ja jeg har faktisk flere service sæt i dag.
Jeg har arvet fra veninder som ikke har gidet det, da de fik det.
Bemærk også dugen. Den er arvet fra Moster Grethes lillesøster Inger.
Håndbroderet med kniplede blonder, i præcis den farve som mit stel har...



Jeg har altid sagt at hver dag skal være en fest. Vi ved jo ikke hvor længe vi er her.
Jeg samler ikke på noget for at det skal gemmes i skabet. 
Nej det skal bruges.
Men sølvservice til hverdag har jeg desværre opgivet.
Det kan ikke holde til at komme i opvaskemaskinen. Hvis det kommer der i bliver alt sort.
Jeg blev så træt af at pudse en gang om ugen. 
Så nu står det til pynt og bruges ved enhver lejlighed istedet for!







Jeg bliver lige her nød til at vise jer min sidste erhvervelse i mit Mussel.
Der kom den sødeste påske pakke til mig.
Kirsten fra Kirsten Have Blog havde været på genbrugsjagt. Da hun så dette
smukke skærebræt, tænkte hun straks på mig.
Tænk en sød og varm person som sender sådan en gave.
Hun er bare noget helt specielt hende Kirsten. Kig endelig indenfor på
hendes blog og oplev en fantastisk fortæller evne, altid med kant og et smil på læben.
Det her vil altid blive passet på og nydt til fulde Kirsten. Det har nu en meget speciel
historie om et meget varmt menneske. Tusind tak!




Jeg syntes sølv er så elegant sammen med mit stel.
Så de to ting får lov at pryde hinanden.
Hvis i klikker HER kan i også se hvad jeg bruger mit service til.



Prøv at se nogle smukke kniv skafter. 
Men de er meget tunge at skære med. Min far brokker
sig hver gang de er på bordet. Men tror nu mere det er blevet en vane...



Dette  billede tog jeg i sommers da Albert-August og jeg var på skovtur i kornet.
Det er lidt fejt at vise nu der ikke er sommer og man længes, men samtidig syntes
jeg det er så smuk og dejligt et billede, at slutte af med.
Fyldt med glæde og varme,
I ønskes alle en dejlig start på en ny fantastisk uge


Charlotte


lørdag den 26. marts 2016

Forår i Fonderie De Glace


Endnu engang trækker Fonderie De Glace i forårs kåben.
Der er ikke noget bedre end at svinge ind på grunden og det hele bare
står i et hvidt flor at forårsblomster.
Her bliver der altid pyntet op først, for jeg elsker det her udendørs rum!



I år er der kommet nye ting til. Jeg har fået en rigtig gammel kat af 204.
Ham her har den rette patina og så længe han ikke er levende, så kan jeg sagtens tåle ham.
Der er støbt beton æg i et væk. Selv om påsken snart er over. Så kan æg stadig pryde haven.






En rede er der også blevet til. En noget ustyrlig en af slagsen.
Jeg blev så inspireret af Kirstens Have. For hun har lavet masser af reder. 
Så fluks fik jeg en god ide. Den gamle beton parasol fod jeg havde fået af 204.
Den kunne da bruges til fod på en høj rede.



Så mig hen i Albert-Augusts gren butik.
Der købte jeg en stor gren, som kunne danne stammen.
Han var nu ikke helt tilfreds med alle de grene jeg ville købe.
Så vi indgik et kompromis og resten blev hentet i naboens have...
Tror faktisk de er ret glade for at få samlet nedfaldne grene op. 



Jeg har en del logge ænder som svømmer i min traktor dæk sø om sommeren.
Igen inspireret af Kirstens mange reder, så skulle mine ænder også frem nu!



Hende her har en sjov historie. For jeg gik ind i en jagt forretning og spurgte om man
kunne købe en lille and. Lige den som var på stativet udenfor.
Ekspedienten kom med den fineste lille and....
Jeg kiggede på den og sagde. Nej anden udenfor.....
Det er også sådan en and som udenfor. Den her er bare ikke vindslidt.
Sagde han overbærende til mig.
Så måtte jeg pointere at det netop var den slidte udenfor jeg ville købe.
Ekspedienten stod med store øjne og tror han havde mest lyst til at ryste på hovedet af mig.
Altså sagde han så. En jæger vil altså ikke blive glad for sådan en og jeg kan oplyse
at du skal give fuld pris, og så er den jo ikke pæn, vel!!!
Den tager jeg, sagde jeg så...
Jeg var ikke nået ud af butikken før de tre garvede ekspedient fyre rullede rundt på gulvet af grin.
Er sikker på at ham der solgte den til mig, blev årets medarbejder. 
Hvad der er skrot for nogen er guld for andre og jeg hører altid under sidste kategori....




Den store ande mor har jeg fået af Morten den søde De Feuth Tømrer. Som også gav mig det
smukke store fuglebad som Fru Rype indtog.
Fru and skal også ned i søen, når sommeren rigtig træder i karakter. Har nemlig en plan med hende...




På vinduet hænger en gammel tørret krans.
Kan i huske da Moster Grethe kom på lyn visit. Det er den krans
som hun absolut skulle modtages med. Hun har jo sine principper.
Den har fået en gang hvid mat spray maling og så dur den igen...
Er lidt spændt på hvornår Moster Grethe kommer på visit igen!



I år er der også kommet en lille buk og gamle have redskaber til.
Igen har min dejlige veninde 204 været på spil. Han ved præcis hvad jeg kan bruge.






Så er Fonderie De Glace klar til at modtage gæster og mange timer
de næste måneder skal bruges der.
For her kan man altid gå i ly for regn og rusk og solen for den sags skyld.
 Så det er et fantastisk værksted.

Jeg vil ønske jer alle en super skøn dag 
og lad os håbe at solen kommer frem og varmer os op
Fortsat god påske til jer og jeres

Charlotte



onsdag den 23. marts 2016

Gæk gæk gæk...








Kan i ikke alle sammen huske hvordan vi som børn lavede gækkebreve.
Det er der faktisk ikke så meget af mere.
Men jeg syntes det er enormt hyggeligt. Både at klippe og finde de gamle rim frem igen.



Så her bliver klippet og skrevet...
Albert-August smiler allerede ved tanken om et fantastisk påskeæg.
For han er sikker på at moster ikke kan gætte hans navn...














Men når man så våger sig ud i den gamle kunst, så risikere
man jo også at skulle levere et æg til personen som
var så kløgtig at gætte mit navn og min skrift.....







Så må man jo igang med at fremstille et lækkert påskeæg.







Jeg har brugt marcipan og nougat.
Trillet til et æg. Overtrukket det med mørkt chokolade.
Hakket mandler, abrikoser, tranebær og rosiner.
Fra mit appelsin træ har jeg skåret fine tynde skiver af en appelsin
og dyppet den i chokolade.








Ægget er kommet i et halvt pap æg med papirs blonder.







Så er det klar til levering, til den heldige gætter....








Det skaber altid glæde at levere et hjemmelavet æg.
Det er jo det samme som at lave konfekt til jul.
Det hjemmelavede er bare det bedste.
Er man ikke til at skrive gækkebreve, så er det jo en fantastisk 
værtindegave til en påskefrokost.

Dette blev så årets sidste indlæg om påske, der er jo gået helt madprogram i bloggen
Så kan love at næste indlæg ikke har nogen form for mad involveret og dog
Det tror jeg i selv må afgøre når dagen kommer ...



Rigtig dejlig dag til alle i skønne læsere
og rigtig skøn påske til jer og jeres.


Charlotte






P.S
Må altså vise at i år fik jeg også et gækkebrev.
Ej jeg gættede og gættede og gættede.
Alle jeg kontaktede sagde det ikke var fra dem...
Hen på aftenen kom en sms fra min kære nabo Alice.
Hun kunne oplyse at det var en reklame fra Super Brugsen...
Var der en som blev skuffet!!!!!!

fredag den 18. marts 2016

Mæhhhh....

Jeg ved ikke om i har det lige som mig.
Men de små gamle får er simpelthen fantastiske.
Jeg er så betaget af dem. Ikke kun til påske, men hele året rundt.
Jeg har to og de bliver flyttet rundt omkring i boligen.
Jeg husker tydeligt da julemanden kom med de små får til mig for et
par år siden.
Men to er bare ikke nok!!!!



Min svigermor sagde til mig...
Dem kan du da sagtens lave selv, kom du bare igang...
Så nu har jeg gjort et forsøg og er rimelig tilfreds med resultatet.
Der er jo ikke historie bag som ved de gamle patineret får.
Men vil man have en hel farm, så må man være lidt kreativ....



Jeg tænker tit på min søster når jeg sidder med denne dolk.
Den gav hun Albert-August et år i julegave. Lige som når jeg elsker Kim får fedt
værktøj i gave. Så elsker jeg også når børnene gør.
For mor må gerne låne...
Så jeg startede med at snitte tændstikker til ben.



Så købte jeg en dukke ler.
Den er hurtig til at tørre i luften og meget let efter tørring.



Så formede jeg krop, hals og hoved.
De oprindelige får er lavet i træ. Det har været et stort snitte arbejde.



Jeg har lagt ud med 4 stykker.
Tænk nu hvis det ikke lykkedes. Så er der jo ingen grund til at bruge tiden på dem.
Benene kan afkortes når de er færdige.
Så nu skal de stå og tørre nogle dage!



En gang hvid mat maling har de fået. Ja det er jo kun hoved og ben
man kommer til at se. Men syntes alligevel det var vigtigt.



Så kommer det store arbejde med at betrække dem.
Jeg kunne på ingen måde finde det stof de originale er lavet af. 
Så jeg måtte tage en ny beslutning.
Jeg har brugt bomulds fiber. Det man kommer inden i puder, dukker og bamser.
De bliver lidt mere "fluffy" end de oprindelige.
Fibrene limes på med en limpistol efterhånden som man når frem på kroppen.



Så har de fået kaffemiks, mørk voks og der er malet ansigter og klove.
Nu skal de have små kraver og bånd på...



Må jeg have lov at præsentere fra venstre
Alfred, Tove, Linus og Ella.



Ja jeg er solgt. Selv om de ikke er gamle og har den rette historie. Så er de
helt unikke for mig.



Endelig kom der forøgelse. Nu har jeg de antikke og de unikke.
Det er virkelig et hyggeligt nørkleri at fremstille disse får.
Håber jeg i den grad har inspireret til at i har lyst at forsøge.
Det kunne være sjovt at pynte et bord til påske med søde får.
Der skal være run på for at nå det til i år, men de kan jo laves klar til næste år.

Fantastisk skøn dag ønsker jeg til jer alle

Charlotte